Samme dag næste år

10793574
Samme dag næste år – David Nicholls – 463 sider – Gyldendal

15. juli 1988. Emma og Dexter vågner op sammen efter deres dimissionsfest. Foran dem ligger hele deres voksne liv fyldt med uanede muligheder – hvilken vej vil de hver især vælge? Og hvor vil de befinde sig året efter? Og året efter igen? På trods af deres forskelle udvikler der sig et dybt venskab mellem de to, og vi følger deres liv på samme dag hvert år gennem tyve år. “Samme dag næste år” er en varm og sjov fortælling om at blive voksen og at finde sin vej i livet og en original og charmerende kærlighedshistorie.

• • •

Konceptet med den her bog fungerede ikke rigtig for mig. Altså, Dex var jo en total nar overfor Emma på den ene side, og på den næste side tog hun ham tilbage og havde glemt alting. Jeg ved godt, at der skal forestille at være gået et år, men for mig som læser var det hele bare friskt i hovedet, og jeg forstod på ingen måde de valg personerne traf.
Dex…jamen altså, han er en alkoholisk stofmisbruger, der ikke fortjener Emma.
Emma…hun er bare ynkelig, og det fortjener Dex ikke.
Kan i se problemet?

Jeg kunne ikke lide de to hovedpersoner overhovedet, hvilket gør det temmelig svært at kunne lide en bog, der er så karakterdreven som denne.

Når det så er sagt, så kunne jeg godt lide måden synsvinklen skiftede på. Det virkede rigtig godt! Hele skrivestilen var faktisk god. Det var også ret sjovt at se hvordan verden ændrede sig; 11/9, mobiltelefoner, dvd’er osv. Det var rigtig godt, og også det, jeg bedst kunne lide ved bogen.

Okay, for at være fair, så havde jeg også rigtig høje forventninger til bogen, fordi jeg egentlig godt kunne lide filmen, og havde regnet med, at bogen så ville være bedre. Det var den bare ikke. Så jeg blev egentlig bare lidt skuffet.

Det her er et eksempel på, at filmen godt kan være bedre end bogen.
ny2

2 thoughts on “Samme dag næste år

  1. Louise H. Reply

    Jeg simpelthen ELSKER filmen, så nu er jeg nervøs for at skulle læse den bogudgave jeg har liggende :( Jeg håber jeg kommer til at kunne lide bogen alligevel

    • Irene Post authorReply

      Der er ret mange positive anmeldelser blandt mine venner på goodreads, så det er nok bare mig der er en særling ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *