Når vanviddet rører på sig

23297697

Når vanviddet rører på sig – Nathan Filer – 275 sider – Forlaget Punktum

“Jeg vil lige fortælle dig , hvad der skete, for det er også en god måde at introducere min bror på. Han hedder Simon. Jeg tror, du ville kunne lide ham. Det gør jeg. Men om et par sider er han død. Og han blev aldrig den samme efter det.”
Da Matthew Homes og hans ældre bror Simon, der har Downs-syndrom, er på ferie med deres forældre, sniger de sig ud om natten. Men det er kun Matthew der kommer hjem igen.
Ti år senere er Matthew indlagt på psykiatrisk afdeling med diagnosen skizofreni, hvor han ved at skrive sine tanker ned, forsøger at forstå hvad der skete den nat, i de efterfølgende år, og med ham selv.
Sindslidelser vender mennesker indad, skriver han. Vil Matthew, ved at skrive om hvad han finder i sit indre, endelig blive forløst fra sin skyldfølelse?

• • •

Den her bog føltes slet ikke lige så vigtig, som jeg havde håbet på, den ville være.

Jeg havde nemt ved at identificere mig selv med Matthew. Jeg har selv mistet en bror, så jeg var helt med på, hvad han gik igennem, og hvordan den der følelse af at gøre noget godt nu kan nage, fordi man var så ung dengang, at man ikke fik gjort det på det tidspunkt. Det er jeg helt med på. Det var spændende at se, hvordan andrer dealer med den slags. Men når det så er sagt, så syntes jeg hans forældre var virkelig unfair. Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvorfor han skulle hen og leve ved hans Nanny Noo, men det virkede som om, hans forældre gav ham skylden for Simons død. Det virkede usandsynlig hårdt! Og måden hvorpå hans mor konstant fik ham til at gøre ting, han ikke havde lyst til, det virkede bare slet ikke som om, det var nødvendigt, og det fik mig til at afsky forældrene.

Jeg synes idéen bag bogen var bedre end selve bogen. Det var en rigtig god grundtanke, men jeg synes ikke helt, bogen kunne leve op til det. Den var lidt for forvirrende ind imellem, jeg forstod f.eks. ikke helt computer vs. skrivemaskine-fontene. Hvad gik det lige ud på?

Den her bog efterlod mig med et par spørgsmål; hvorfor behandlede hans forældre ham sådan? Det betød ret meget for mig, og det irriterer mig lidt, at jeg ikke fandt ud af det. Han var jo bare et barn, og skulle også behandles som et sådant. Når det så er sagt, så synes jeg forfatteren gjorde et godt job med slutningen. Det var den rigtige måde at slutte sådan en bog på.
ny3

Tak for bogen til Forlaget Punktum.

2 thoughts on “Når vanviddet rører på sig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *