Mount København

8499874
Mount København – Kaspar Colling Nielsen – 176 sider – Gyldendal

Titlens bjerg er et bygningsværk, der har været 200 år undervejs. Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning.

• • •

En fin lille samling af noveller. Der var et par gode imellem; Magneto, Vampyren og Den Grå Dame kunne jeg særligt godt lide. Også Pelikanen gjorde lidt indtryk, omend det mest var fordi den var så sær. På en okay måde.
Nogen af novellerne er fint afsluttede, mens andre godt kunne have været lidt længere – eller bare have haft en slutning. Jeg var specielt forvirret over Kikkert og Syltede Figner. Dog ikke mere end at det var ok.

Der er en fin rød tråd gennem novellerne, hjulpet på vej af afsnit indeholdende “facts” om Mount København mellem novellerne. De bidrog i høj grad til sammenhængen. 

Jeg syntes, at det blev lige dansk nok til tider. Alt for mange vilde ting til, at det skulle kunne ske på Danmarks lille areal. Det fungerede ikke så fantastisk, synes jeg ikke. Alligevel var det ok til, at jeg følte mig underholdt.

Jeg vil anbefale bogen, hvis du har en ledig time eller to, og bare skal have noget let underholdning.

ny3

2 thoughts on “Mount København

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *