Min mands hemmelighed

minmandsMin mands hemmelighed – Liane Moriarty – 489 sider – Politiken

Cecilia Fitzpatrick lever et pletfrit, borgerligt husmoder liv med sine børn, sin mand og deres hjem som det helt centrale nøglepunkt. Det hele er velorganiseret, de tre døtre er glade og trives, og Cecilia er tilfreds med sit liv. Hendes mand rejser en del i forbindelse med si tarbejde, og under en af hans forretningsrejser finder Cecilia et brev fra ham, som kun må åbnes i tilfælde af hans død. På den ene side ved hun, at hun ikke bør åbne det, mens hun på den anden er ved at sprænges af nysgerrighed. Så hun åbner det – og alt, hvad hun hidtil har troet på, kollapser.

• • •

OBS! Jeg har valgt kun at vise en del af bogens omtale, da jeg synes hele teksten afslører alt, alt for meget.

Den her bog formåede at holde mig fanget, siderne vendte nærmest sig selv, og den havde lidt samme ‘feel’ som en krimi; man var nød til at vide, hvad der mon nu skete. Alle i den her bog er fuldstændig uden sammenligning og jeg fik lidt samme vibe som af Desperate Housewives, fordi de bare var så…usædvanlige, lad os kalde det det. Jeg havde flere bud på, hvad brevet ville indeholde, og et af dem var også rigtigt. Det kom ikke som den store overraskelse. Hvad der derimod fangede mig, var måden hvorpå de her tre kvinder tackler livet og hvordan de træffer deres beslutninger.

Bogen fortælles fra tre kvinders synspunkt; Cecilia, Tessa og Rachel. I starten kunne jeg kun engagere mig i Cecilia og hvad der mon var i det brev, hun måske, måske ikke, ville åbne. Det ændrede sig hurtigt, og snart konkurrerede de om, hvem der var mest spændende at følge. Hver kvinde har en historie at fortælle, den ene mere vigtig end den anden, men i virkeligheden alle lige vigtige, for de fylder alle meget, i den enkelte kvindes liv. Fascinerende.

Den her bog slår stort brød op og for mig fungerede det rigtig godt. Alle mine forventninger blev mødt og alting gik op i en højere enhed. Selv med en slutning, jeg egentlig ikke troede, jeg ville affinde mig med, så er jeg tilfreds.

ny4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *