Jellicoe Road

22587374Jellicoe Road – Melina Marchetta – 352 sider – Høst&Søn

Hannah, en af de få personer Taylor stoler på, er forsvundet. Taylors eneste spor er et manuskript om fem børn, der for 18 år siden boede på Jellicoe road. Hun er nødt til at finde ud af mere, men det betyder, at hun må konfrontere sin egen historie og finde den mor, der forlod hende på Jellicoe road mange år tidligere.

• • •

Skal jeg være ærlig, så forstod jeg egentlig ikke rigtig den her bog. Jeg havde hørt fra andre, at når første halvdel var overstået, så ville forklaringerne komme og lyset ville gå op for mig. Jeg ventede. Ventede. Ventede lidt mere. Det skete desværre aldrig rigtigt.

I forhold til sproget, så fandt jeg det helt utrolig forvirrende! Ikke let, når bogens handling i forvejen også var der. Der var bare alt for meget at holde styr på. Jeg kan ikke jonglere med 20 bolde på en gang! Heldigvis var bogen så krydret med et par sjove vendinger hist og her, og de fungerede rigtig godt. De ramte i hvert fald plet hos mig.

Første halvdel af bogen fokuserer på den her krig, mens anden halvdel lige pludselig handler om romantik og kæresteri. Det føltes mest af alt malplaceret og blev lige en tand for sødt til mig. Slutningen på bogen vil jeg selvfølgelig ikke røbe, men jeg følte selv, at forfatteren prøvede at fiske efter tårer. Det lykkedes ikke hos mig – 300 siders ligegyldighed kan bare ikke give 50 siders tårer. Nu var det selvfølgelig ikke ligegyldigt med de første 300 sider, men jeg følte bare ikke rigtig noget. Og det ændrede slutningen ikke på.

Jeg var ved at give op et par gange, men det lykkedes mig i sidste ende at komme igennem (og det endda relativt hurtigt!), så den kan lige akkurat snige sig op på en toer.

ny2

Denne bog er en gave fra Rosinante – tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *