Don’t Breathe A Word

6625698Don’t Breathe a Word – Holly Cupala – 299 sider – Harper Teen

Joy delamere is suffocating.
From asthma, from her parents, and from her boyfriend, Asher, who is smothering her from the inside out. She can take his cruel words, his tender words . . . until the night they go too far.
To escape, Joy sacrifices her suburban life to find the one who offered his help, a homeless boy called Creed. He introduces her to a world of fierce loyalty, to its rules of survival, and to love—a world she won’t easily let go.
Set against the backdrop of the streets of Seattle, Holly Cupala’s power­ful new novel explores the subtleties of abuse, the secrets we keep, and the ways to redemption. But above all, it is an unflinching story about the extraordinary lengths one girl will go to discover her own strength.

• • •

Det tog mig lidt tid, at blive venner med den her bog. Den var skrevet på en ret underlig måde, synes jeg. Ikke forkert eller noget, bare lidt mærkeligt. Sproget var bare ikke min ven i det her tilfælde. Bogen prøvede lidt for hårdt at indeholde spænding – en spænding som også var tilstede, men ikke i det omfang, som sproget lagde op til.

Hovedpersonen Joy irriterede mig desværre også. Hun blev ved med at sige, at ”han har jo ikke lagt hånd på mig” – det kan godt være, lille ven, men psykisk terror er da bestemt heller ikke noget at spøge med! Det kan selvfølgelig sagtens være, at man i sådan en situation tænker som Joy, det kan jeg (heldigvis!) ikke udtale mig om, men det blev bare for meget.
Asher var et svin. Der er ingen pæn måde at sige det på. Men det skulle han jo også være, for at historien fungerede. Generelt fungerede resten af personerne egentlig okay.

“There comes a point when a runaway decides it’s safer to live on the streets than to live at home.”

Jeg tænkte egentlig også, at de var lige lovligt urealistisk til tider, men det tager jeg tilbage igen. Hvis ens liv virkelig er slemt, og man ikke kan se nogen anden udvej, end at bo på gaden, så er det måske alligevel ikke så urealistisk. Måske slår ens overlevelsesinstinkt til.

På trods af de ting, der irriterede mig ved bogen, så var det faktisk en okay oplevelse. Det er den første bog om hjemløse unge, jeg har læst. Som om psykisk vold og hjemløshed ikke er nok, så har Joy også alvorlig astma, så det tilføjer et yderligere lag til bogens dybde. Jeg sad ikke på kanten af stolen, jeg kunne også sagtens stoppe med at læse, når jeg skulle noget andet, men den har en dybde og behandler nogen temaer, jeg synes, er vigtige (desværre).

Dybest set er det en bog om en pige, der prøver at gøre det rigtige – for sig selv og for sin familie.

ny4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *