Ignite Me

13188676Ignite Me – Tahereh Mafi – Shatter Me #3 – 409 sider – HarperCollins

With Omega Point destroyed, Juliette doesn’t know if the rebels, her friends, or even Adam are alive. But that won’t keep her from trying to take down The Reestablishment once and for all. Now she must rely on Warner, the handsome commander of Sector 45. The one person she never thought she could trust. The same person who saved her life. He promises to help Juliette master her powers and save their dying world . . . but that’s not all he wants with her.

The Shatter Me series is perfect for fans who crave action-packed young adult novels with tantalizing romance like Divergent by Veronica Roth, The Hunger Games by Suzanne Collins, and Legend by Marie Lu. Tahereh Mafi has created a captivating and original story that combines the best of dystopian and paranormal, and was praised by Publishers Weekly as “a gripping read from an author who’s not afraid to take risks.” Now this final book brings the series to a shocking and satisfying end.

• • •

Jeg er simpelthen så sur på den her bog. Det er afslutningen på Shatter Me trilogien og den skuffede noget så fælt. Faktisk kan jeg slet ikke forstå, hvorfor jeg gav den to, fremfor en, i rating. Det føles efterfølgende lidt forkert.

Hele bog to var en lang opvarmning til den her krig, som man jo så regner med kommer her i tredje bog. Men nej. Juliette synes nemlig det er meget vigtigere at debattere for og imod to fyre. Verden er ved at gå under, du dør lige om lidt, kan det ikke være lige meget?! Gå nu ud og red verden, så kan du vælge dreng bagefter! Det var simpelthen så umodent. Og det gik der så 390 sider med. Det efterlod altså ti sider til krigen. Nej. Bare nej. Al den glæde jeg har følt over den her serie, den forsvandt godt nok noget så eftertrykkeligt, da jeg læste den her bog.

Måske er årsagen til, at jeg har givet bogen to stjerner, at jeg stadig synes James er rigtig sød. Virkelig en god karakter. Og Kenji har altså også bare et par rigtig gode oneliners!

Sproget bliver marginalt bedre i den her bog; selvom jeg har vænnet mig til det, så er det stadig irriterende. Det går altså udover forståelsen, når man remser op på flere linjer, uden at bruge et eneste tegn.

Den her bog kunne have været god, hvis Mafi havde holdt sig til det, hun havde lagt op til i de to foregående bøger, nemlig et opgør med styret. Jeg kunne ikke sætte mig ind i Juliettes måde at handle på. Hvad nytte har hun af, at have fundet ud af, hvem hun helst vil være kæreste med, hvis de alligevel alle sammen dør, fordi hun ikke ”har tid” til at redde dem? Jeg forstår det bare ikke helt. Det virker ikke helt logisk.

Egentlig kan det siges meget kort: Læs bog et og to og opdigt så egen slutning. Den her bog gør INTET godt. Overhovedet. Hvor jeg i min anmeldelse af bog et skrev, at jeg ville ud og købe bøgerne, kan jeg nu med overbevisning i stemmen sige, at den plan er ændret. Desværre. En enorm skuffelse!

ny2

2 thoughts on “Ignite Me

  1. Eldin Reply

    Øv, det var da surt. Jeg havde håbet på, at denne trilogi ville blive oversat til dansk, men efter, begrædte din anmeldelse, er der nok en grund til, at det ikke er sket endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *