Forfatteraften i læseklubben

Jeg er vild med min læseklub. Det er kun der, man hører udbrud som “vold er godt!”

I går aftes mødtes vi til et lidt særligt arrangement. Vi fik nemlig fint besøg af et forfatterpar udefra. Vi mødtes hos Gitte, der serverede en dejlig tapas menu for os. Vi havde læst hele to bøger til denne gang, nemlig Killer Killer og Madame Salvatins hemmelighed. Sidstnævnte bog er skrevet af brødrene Søren og Morten Ellemose, mens førstnævnte er skrevet af Morten. Det var da også dem, vi fik besøg af.

10413271_277366875778842_941309772_n
Billedet er lånt hos Gitte 

Det var en rigtig god oplevelse at sidde i et lukket forum og få en nede-på-jorden snak om alt mellem himmel og jord, og få lov at lufte meninger om bøgerne, også selvom de ikke var udelukkende positive fra alle sider. Vi fik mulighed for at vende ting, vi var i tvivl om/utilfredse med, og fik en forklaring. Samtidig fik vi indblik i, hvordan det fungerer, når de skriver en fælles bog. Det var generelt en utrolig positiv oplevelse, ikke mindst fordi snakken ikke var begrænset. Vi fik snakket om alt det, vi plejer at snakke om, og vi fik også vendt alle mulige andre bøger. De var oprigtigt interesserede i os som læsere, men i lige så høj grad som personer. Der blev vendt de første højtlæsningsbøger, de mest genlæste og så tror jeg heller aldrig, vi har talt så meget om vold og erotik før. I bøger, forstås! :) Det var på alle måder bare en god aften.
Da vi tog hjem, var det med favnen fuld af bøger; Søren og Morten havde nemlig været så søde, at forære os alle et sæt af deres krimi trilogi Manus Albinus – som vi selvfølgelig også lige skulle have signeret ;) Foruden de tre bøger, havde de også givet os de to bøger, vi havde læst. Et kæmpe tak til dem!

Som man nok kan se på billedet, så fik vi også en dejlig kage. Den her gang var det Rikke, der havde bagt til os. Det er egentlig essensen af vores læseklub, i hvert fald sådan lidt. Kage og bøger. En herlig kombi!

9 thoughts on “Forfatteraften i læseklubben

  1. Sanne Reply

    Ej hvor hyggeligt :)
    Er helt misundelig på at i fik lov til at møde dem. Også signeret bøger :D

  2. Jill Graugaard Reply

    Får virkelig lyst til at inviterer en forfatter med til vores læseklubs møde …skal bare lige finde en jeg kan lokke

  3. Mia Reply

    Ihh, hvor er I altså bare heldige! Og hvor er det sødt af dem, at forærer jer, deres bøger :) Det ser rigtig hyggeligt ud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *