Skyggernes spil

maj14 015Skyggernes spil – Mette Bundgaard Laursen – Caldera #2 – 296 sider – Forlaget Facet

Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

• • •

“Endelig tager vi til galaksen Caldera! Endelig kommer vi ud i rummet.” Det var min umiddelbare tanke, da jeg startede på den her bog. Jeg havde regnet med, at bog et fokuserede så meget på “kærlighed,” fordi den skulle gå forud for selve historien. Der tog jeg godt nok fejl! For hvad sker det nu? Jep, endnu en kærlighedshistorie. Jeg røber vist ikke for meget ved at sige, at det hele udvikler sig til et sandt trekantsdrama. Eneste forskel er, at det her foregår i en anden galakse…

Det er dejlig friskt, at det foregår i en hel anden verden, end hvad vi kender til. Desværre var det bare ikke udnyttet. Jeg fik følelsen af, at hver planet var på størrelse med en by. Det virker lidt besynderligt, synes jeg. Det kunne sagtens have fungeret rigtig godt, men jeg følte slet ikke, at det blev udnyttet. Desværre. Og så er der jo altså heller ikke særlig meget science-fiction over en kærlighedsroman. Hvem der sælger bogen som sci-fi ved jeg ikke, men det er i hvert fald en forkert genredefinition for mit vedkommende. Jeg var slet ikke med på den her setting.

Persongalleriet er lidt bedre i denne bog end den foregående, fordi der er lidt flere lag på hver personlighed. Desværre føltes de ikke særlig troværdigt – jeg købte den i hvert fald ikke. Det er rigtig ærgerligt. Noahs adelige far nævnes, men hans mor glider helt i baggrunden og det virkede egentlig bare lidt mystisk. Jeg havde hende i hvert fald hele tiden mistænkt for et eller andet. Naphal var den, der fungerede bedst. Han var, hvad jeg vil kalde en ok person at følge.

“Vejen, der førte op til templet, var normalt en livlig handelsgade med små, primitive butikker.”
S. 34.

Ovenstående sætning irriterede mig så meget. Umiddelbart fejler den jo ikke noget. Nu er der bare det, at vi følger historien fra Kates synspunkt og hun har på daværende tidspunkt befundet sig på planeten i 2-3 dage. Hvordan kan hun så sige, at det normalt er en livlig gade? Jovist, hun kan sagtens have gået der før og der kan have været menneskemylder, men det betyder da ikke, at det normalt er sådan. Jeg er med på, at handelsgader som regel myldrer med folk, men det virker bare forkert at bruge det udtryk her, når Kate ikke kender til normerne på den her planet. Som I nok fornemmer, så er jeg på ingen måde fan af sproget. Hvordan en bog er skrevet, tænker jeg normalt ikke så meget over, men det blev bare ved og ved og ved og jeg kunne simpelthen ikke have det.

Min karakter afspejler nok mest af alt, at jeg i dén grad blev skuffet. Efter første bog troede jeg, at vi endelig skulle igang med det her spændende sci-fi element, men det kom vi så ikke. Desværre.

ny2

Bogen er fra Forlaget Facet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *