The Secret Garden

Berlin januar 2014 160

The Secret Garden – Frances Hodgson Burnett – 216 sider – Canterbury Classics

A classic piece of children’s literature first published as a novel in 1911, Frances Hodgson Burnett’s The Secret Garden is a story of transformation and renewal. Unwanted by her parents, Mary Lennox, a spoiled, selfish young girl is raised in India by servants. When cholera breaks out killing her parents and most of the servants, Mary is sent to live with a mostly absent uncle in England. It seems as though no one cares for Mary, and that Mary will never care for anyone–until she steps into the secret garden, and her life begins to change. Now available from Canterbury Classics, this hopeful and beautiful novel is the perfect gift for every child–and every adult who remembers that first moment when he or she began to finally grow up.

• • •

The Secret Garden er en fin lille roman, der dybest set handler om livets magi. Det er en fortælling, der er drevet af dens sproglige formuleringer og den magi, der ligger i de udvalgte ord. Det er ikke en fortælling, der er drevet af historien.

Historien i bogen er nemlig, hvad jeg vil betegne som lettere kedelig og utrolig langsom. Ting, jeg normalt ikke ville bryde mig om. Alligevel kunne det ikke have været anderledes. I de første kapitler blev min nysgerrighed vakt; hvad var det her med Mary for noget? Jeg troede, jeg skulle i gang med en relativt hurtig fortælling. Nu, bagefter, kan jeg godt se, det ikke ville passe sig. Den udfolder sig, på samme måder som havers magi viser sig; langsomt, men sikkert. Og det er der da egentlig noget smukt over.

”Where you tend a rose my lad, a thistle cannot grow.”

Man bliver mødt af en masse sproglige blomster allerede fra første side man vender. Det er noget af det, jeg aldrig helt har forstået, at sproget kan være så afgørende for en historie. Jeg sidder med en følelse af, at jeg har forstået det nu. For der var virkelig tænkt over formuleringerne. Og selvfølgelig var sproget gammelt, historien er fra 1911. Derfor kræver det selvsagt også, at man er villig til at afsætte et par timer, så der er tid til, at alle de smukke ord kan bundfælde sig.

Det er ikke den perfekte bog. Og jeg tror heller ikke, den vil egne sig som højtlæsningsbog i dag. Alligevel, så er det en af de smukkeste bøger, jeg har læst.

5

8 thoughts on “The Secret Garden

  1. Den lille Bogblog Reply

    Jeg købte bogen for et par måneder siden, og sandt at sige hørte jeg først om bogen et par måneder inden, at jeg købte den. Men efter din anmeldelse er jeg endnu mere spændt på at læse den :-)

    • Irene Post authorReply

      Nej, er det rigtigt? :) Den er også ret fin, så den kan du roligt glæde dig til :)

  2. Michelle Reply

    Det er også en der står på et par af mine lister, og jeg skal snart have taget mig sammen til at købe den hjem, og nu lyder den bare endnu mere indbydende.

  3. Rikke Reply

    Jeg elsker virkelig den bog. Den er så livsbekræftigende, så smuk og så velskrevet. Åh. Jeg kan også varmt anbefale “A Little Princess” af samme forfatter. Den er smadderfin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *