The Cuckoo’s Calling

17684326

The Cuckoo’s Calling – Robert Gaibraith – Comoran Strike #1 – 464 sider – Little Brown Book Group

A brilliant debut mystery in a classic vein. After an injury in Afghanistan, Cormoran Strike is barely scraping by as a private investigator. But then opportunity walks through the door–and he must investigate a supermodel’s suicide.

• • •

Jeg har det svært med den her bog. Rigtig svært. Jeg kan slet ikke beslutte mig for, hvilken karakter, jeg synes den skal have. Og for så lige at gøre det endnu mere besværligt, så føler jeg på en eller anden mærkelig måde, at det bør være enten tre eller fem. Den logiske løsning ville jo så være fire, men det føles bare helt forkert. Jeg sagde det jo, det er mærkeligt.

Sproget fungerede ganske udmærket i bogen, men jeg nåede et punkt, hvor jeg fortrød, at jeg tog den engelske udgave. Ikke så meget fordi det var svært, men fordi jeg blev så træt. Det er anstrengende – i hvert fald for mig – at læse så mange sammentrækninger og lydord, når det er på et fremmedsprog. Der var et kapitel, hvor der næsten udelukkende var dialog mellem forskellige dialekter. Hold nu op, det holdt hårdt! Bortset fra dialekterne, så fungerede det fint.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om plottet. På den ene side var det hyggeligt, men på den anden side gik det også bare lidt for langsomt. Jeg tror sagtens, bogen kunne have været hundrede sider kortere, uden det havde gjort den helt store forskel for handlingen. Alligevel havde de (mange) ekstra fyldsider noget over sig. Nu foregår den jo i Londons kvarterer, men jeg fik egentlig lidt en følelse af, at den foregik i en lille landsby, hvor alle kender alle – på trods af, at vi altså befinder os i modeverdenen.

I forhold til persongalleriet, så var jeg rigtig glad for det. (Næsten) alle personer havde et særpræg, der gjorde dem til en del af historien. De krøb ikke ind under huden på mig, som det ellers somme tider sker, men jeg tog heller ikke helt afstand fra dem.

Slutningen… Jeg kan jo selvfølgelig ikke sige så meget, men hold nu op hvor var det antiklimaks!! Jeg følte mig  snydt. Det var virkelig, virkelig en træls slutning. Jeg er slet ikke tilfreds. De, der har læst bogen, vil nok kunne forstå hvorfor.

Det med, at det er J.K. Rowling der står bag, var slet ikke noget, jeg tænkte over, og det endte ikke med at få indflydelse på min oplevelse, så det var en positiv opdagelse.

Alt i alt kan jeg anbefale bogen til de krimielskere derude, som nogen gange føler, at det hele går lige lidt for hurtigt. Hvor den moderne krimi har tendens til at være nem læsning, er denne en smule tungere, så det skal man lige have in mente, før man giver sig i kast med denne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *