En kongelig læser

maj14 010En kongelig læser – Alan Bennett – 124 sider – Gyldendal

En mesterlig og stimulerende satire om læsningens magt og kraft.

Var det ikke været for hundene, havde den engelske dronning aldrig opdaget den biblioteksbus, der en gang ugentlig fandt vej til køkkenregionerne ved Westminster Palace. Men løsagtige hundes opførsel må man jo undskylde, så Dronningen træder op i den nedslidte varevogn og – når man nu er der – udviser den høflighed at låne et eksemplar fra hylderne. Romanen, der vælges, har sidst været udlånt i 1989 og viser sig at være umådelig tør og krævende læsning. Dronningen læser dog pligtskyldigt bogen til ende – Books, bread and butter – mashed potato – one finishes what’s on one’s plate – afleverer værket i bogbussen og vandrer hjem til sine royale gemakker med en ny roman i håndtasken. Og det endda med dubiøse følger. For denne anden roman vækker intet mindre end Hendes Majestæts passion for læsning – i en sådan grad at hendes officielle pligter begynder at lide under det: En fridag i sengen hist og her, upassende samtaler med den franske præsident om den homoseksuelle forfatter Jean Genet f.eks., men frem for alt påbegyndes en (for nogen) undergravende trang til at tænke og handle selvstændigt. Så derfor, alt imens Dronningen svælger i værker af Thomas Hardy, Alice Munro, Marcel Proust og Samuel Beckett, begynder hendes undersåtter, fra embedsmænd til selveste Premierministeren, at lægge planer for, hvorledes Hendes Majestæts litterære odysse kan bringes til sin afslutning.

• • •

Denne bog er usædvanlig. Med dens lille format og få sider, tager den ingen tid at læse. Den skiller sig ud fra mængden på både udseende og indhold. Dens historie er rigtig fin og hyggelig, men ikke noget stort. Det er ikke et must at læse den her bog, men det var nu alligevel en fornøjelse. Det var hyggeligt at ligge ude i græsset og læse om, hvordan læsning forandrer dronningens liv og befolkningens syn på hende. Selve historien er jo det pure opspind, men jeg synes nu alligevel, den sagde noget klogt, om det at læse. At det kan ændre folk, ændre den måde, man tænker på, den måde, man ser verden på. Og så stopper filosofitimen også! ;)

Sprogligt har den et par dejlige citater, men ikke noget, jeg bed så meget mærke i, fordi jeg læste den til readathon. Det ærgrer jeg mig lidt over, for goodreads fortæller mig, at den er en perlerække af vise ord. Altså, jeg lagde selvfølgelig mærke til, hvad jeg læste, men jeg fik ikke markeret citater, som jeg nok ellers ville have gjort. Mit indtryk er desuden også, at oversættelsen i forhold til de citater, der findes på goodreads, halter lidt. Sproget var udmærket og oversættelsen det samme, men jeg syntes ikke, der var lige så fortryllende linjer i den bog jeg læste, som de citater goodreads viser mig. Det er selvfølgelig en skam, men jeg synes alligevel ikke, det var det helt store problem, når bogen trods alt ikke var længere.

Det er som sagt ikke en vigtig, men en hyggelig bog. En bog, der vil gøre det godt som solskinslæsning.

ny3

2 thoughts on “En kongelig læser

  1. Rikke Reply

    Åh det er simpelthen sådan en fin historie, og det er også sådan en bog, som er enormt svær at bedømme, synes jeg. Fordi den er jo egentligt ikke noget særligt, noget vigtigt eller noget vildt, bare en lille kort fornøjelse, som smelter på tungen, og så fader ud i horisonten. Let underholdning og ikke så meget mere end dét.

    Skøn anmeldelse :)

    • Irene Post authorReply

      Den var svær, ja. For den er jo ret ligegyldig, men alligevel så hyggelig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *