Anmeldelse: Døde piger lyver ikke

Titel: Døde piger lyver ikke
Org. titel: Thirteen reasons why
Serie: —
Forfatter: Jay Asher
Sider: 307
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Hannah Baker har begået selvmord, bare 16 år gammel.
Clay Jensen kommer hjem fra skolen, og finder en pakke på dørtrinnet. I pakken ligger en bunke kassettebånd. På båndene har Hannah indtalt sin historie. 13 personer har medvirket til, at hun ikke følte, der var anden udvej, end at tage sit liv.
Clay vil først ikke have noget med båndene at gøre. Han var forelsket i Hannah, og er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. Men han indfanges af hendes stemme, og finder til sin gru ud af, at han er én af de 13 personer.
Gennem en hel aften og nat lytter han til Hannahs stemme, mens han følger hendes spor rundt gennem byen. – Og heldigvis er der et lys i mørket!

Min mening: Hvis man spørger mig, så er det vigtigt med bøger, der belyser de tungere emner som anoreksi, mobning og selvmord. Her har vi fat i en bog, der handler om selvmord. Om rygter. Gennem hele bogen sad jeg med en underlig følelse. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for, om jeg kunne lide den eller ej. Var den god eller dårlig? Jeg har egentlig stadig ikke helt fundet ud af det. Én ting ved jeg dog: Den holdt mig fanget. Jeg følte, jeg var nød til lige at få næste bånd (læs: kapitel) med. Og lige pludselig var der bare ikke flere sider tilbage at vende. 16 år gammel er Hannah. Det virker ikke sådan. Hun virker mere som en på 12, synes jeg. Jeg kan ikke sætte fingeren på noget bestemt, men når man tager hele hendes (flade) personlighed, så virker hun bare ikke særlig gammel.

For mig var den her bog overvurderet. Der var et ret stort persongalleri til en bog på “kun” 300 sider og det tager noget tid at vænne sig til, hvordan Clay og Hannah er blandet sammen, kun adskilt af kursiv skrift. Jeg ville have troet, det var Jay Ashers debutroman udfra sproget at dømme, den måde det er skrevet på, men det er måske alligevel heller ikke fair, når jeg nu ikke har læst den på originalsproget.

Da jeg læste de sidste fire sider, blev jeg faktisk også lidt vred. Hvad i alverden er det for en måde, at slutte en bog på? Jeg kan desværre ikke uddybe nærmere uden at afsløre noget. Samtidig tænker jeg også, at de tretten grunde er lidt flade. Der mangler dybde. En fjer bliver i den grad til fem høns. Eller også er det bare mig der er blevet for gammel…


Karakter: 3/5

One thought on “Anmeldelse: Døde piger lyver ikke

  1. Simone Hagemann Reply

    Du er for gammel Irene ;)

    Ej, helt ærligt kan jeg faktisk ikke huske, hvad bogen sluttede med. Dog kan jeg huske, at det var en af de bedste bøger, jeg læste i år 2011. Desuden var jeg virkelig opslugt af den, og det tog noget tid for mig, at glemme den igen. Og hvis det ikke var fordi det var et år siden, jeg havde læst den, er jeg sikker på, at den stadig ville stå klar i min hukommelse.

    Men når jeg nu ikke kan huske slutningen, må jeg jo bare læse den igen – så kan jeg også få anmeldt den :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *