Thuleselskabet

anm 010Thuleselskabet – Mads Peder Nordbo – Mathias Hviid #2 – 471 sider – Lindhardt og Ringhof

En kvinde findes død for foden af en runesten. Hun er nøgen, og hendes krop er oversået med runetegn skåret ind i huden. Mathias Hviid tilkaldes for at tyde runerne, og herfra følger vi ham ud i et eskalerende eventyr gennem fjerne egne og dystre opdagelser om SS-tiden, om eksperimenter på børn og om hagekorsets og det ariske folks sande ophav. Han nærmer sig svaret på en af historiens største gåder, men hele tiden har han en morder i hælene, der har en særlig plan med Mathias og hans nærmeste familie

• • •

Da jeg tilbage i slutningen af 2012 læste Odins labyrint fik jeg også et forfatterinterview. Af dette fremgik det, at det ikke var på tegnebrættet at gøre det til en serie. I dag ser det anderledes ud og jeg har været så heldig at få lov til at læse Thuleselskabet allerede.

Jeg følte, at bogen var lidt sløv i begyndelsen, men den kom meget hurtigt efter det. Ikke så snart var jeg begyndt, førend jeg havde vendt sidste side. Jeg ved ikke særlig meget om nordisk mytologi, hvis jeg selv skal sige det, men alligevel er det noget, jeg synes er interessant. Og her formår bogen virkelig at holde mig fanget. Samtidig er hele rune-delen faktisk også grusomt interessant. Jeg havde i hvert fald flere ”hvad skete der lige der? Ej, er det mon rigtigt?”-oplevelser igennem den her bog og det er noget af det, jeg sætter allermest pris på ved en god bog – at den kan skabe tvivl i sindet om, hvad der egentlig er rigtigt. Konspirationsteorier måske, men alligevel ret spændende at læse om.

anm 011
Jeg er blevet citeret på smudsbindet. Det her er, hvad jeg bl.a. skrev om Odins labyrint.

Noget andet jeg nød rigtig meget ved denne bog var, at det var så nemt at holde styr på alle personerne. Det er noget, jeg tit kan have lidt svært ved. Der optræder en del, men de introduceres så tilpas langt fra hinanden til, at jeg godt kan håndtere det. Samtidig er de også så forskellige, at hvis navnet lige glipper, så er man alligevel med. En genkendelse, jeg ellers generelt godt kan savne i de bøger, jeg ellers læser. Det må jo betyde, at Nordbo ved, hvad han gør. Jeg kan godt lide måden bogen er skrevet på, selvom den selvfølgelig ikke er revolutionerende. Den er meget klassisk, om end jeg dog finder den lidt mere nuanceret end hvad der ellers er tilfældet indenfor denne genre. Og det er et absolut plus!

I forhold til handlingen, så må jeg også indrømme, at det er her, det halter lidt for mig. Når man læser en bog af denne type, så sidder man jo og gætter med (jeg gør i hvert fald). Jeg elsker, når jeg bare bliver ledt på vildspor hele tiden. Jeg havde flere mistænkte i bogen, men det gik relativt tidligt op for mig, hvem det var. Når jeg siger relativt tidligt, så mener jeg, at der var omkring 15-18% tilbage af bogen. Det irriterede mig på en eller anden måde, at jeg sad og vidste det så tidligt, og bare kunne vende siderne og se, at jeg fik ret. Jeg kan ikke rigtig gå i dybden med at forklare det, så vil jeg spoile for meget, men hvis nogen af jer læser den, så kan vi jo snakke om det ;)

Jeg glæder mig allerede til at læse tredje og sidste (åh-åh!) bog i serien, men jo må nok hellere væbne mig lidt med tålmodighed…

ny4

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Bogen udkommer i morgen, d. 4. april.

One thought on “Thuleselskabet

  1. Pingback: Min bogreol #5 – Rød | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *