The Unbecoming of Mara Dyer

Bookhaul 2014 006The Unbecoming of Mara Dyer – Michelle Hodkin – Mara Dyer #1 – 466 sider – Simon & Schuster

Mara Dyer doesn’t think life can get any stranger than waking up in a hospital with no memory of how she got there.
It can.
She believes there must be more to the accident she can’t remember that killed her friends and left her mysteriously unharmed.
There is.
She doesn’t believe that after everything she’s been through, she can fall in love.
She’s wrong

• • •

Jeg blev lidt overrasket over, at der faktisk ikke er flere danske bloggere, der har læst og anmeldt den her bog. Jeg synes, jeg har set den overalt på youtube og udenlandske blogs. Selvom den ikke er så læst, så havde jeg ok med forventninger til den. Den virker så lovende! Ud fra bagsideteksten mindede den mig lidt om Unremembered og det tænkte jeg, var lidt farligt, hvis jeg skulle læse to ”ens” bøger så tæt op af hinanden. Det gjorde den heldigvis ikke!

Historien var virkelig fin, men alligevel skulle jeg faktisk omkring 150 sider ind, før der skete noget udover almindeligt teenagepigedrama. Det slog mig også hen mod slutningen, at der er noget thriller og spændingsroman over bogen her – altså i ungdoms-øjenhøjde, selvfølgelig. Men der var et strejf af det. Det blev flettet fint ind sammen med de andre små historier. Bogen slutter med en stor cliffhanger, som alligevel ikke er en cliffhanger, for i bogens start står nemlig slutningen. Lidt ligesom når en bogs prolog handler om slutningen på bogen… Hvis det da giver nogen mening. Og så lad mig i øvrigt også advare mod at drage konklusioner for hurtigt! Selv troede jeg faktisk, at bogen startede med et kæmpe plothul. Det gjorde den ikke. Det var bare mig, der antog noget og så viste det sig, at det slet ikke var sådan :)

Når vi snakker om personerne i den her bog, kommer vi ikke udenom ham: Noah. Åh Noah. Der er ved at være noget med det navn! Noah fra Pushing the Limits er jo også virkelig skøn. Jeg må opkalde min fremtidige søn efter de to! Nå, men hvis jeg lige skal tage mig sammen igen, så er de skrevet ret godt, synes jeg. De udvikler sig i takt med historien og det er så fint, så fint. Og så har Mara altså bare de skønneste brødre; især hendes storebror Daniel er fantastisk. Han er alt det, en storebror skal være – og mere til. Personernes relationer er rigtig fin, men der lurer en snert af skrøbelighed lige under overfladen. Noget, jeg glæder mig til at læse mere om i de næste bøger, som jeg helt sikkert må have fingre i snart!

ny4

2 thoughts on “The Unbecoming of Mara Dyer

  1. Rebecca Reply

    Jaaaa! Den er så god den bog – jeg var ret vild med blandingen af comtemporary og suspense; noget, der kommer endnu mere af i anden bog i serien… Glæder mig SÅ meget til at læse den sidste bog i serien og finde ud af, hvad det hele ender med! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *