Dødsshowet

Denne anmeldelse vil indeholde en spoiler, derfor er den skrevet med hvid. Når der står “spoiler,” skal I derfor markere teksten, for at kunne læse det.

Bookhaul 2014 011Dødsshowet – Chris Carter – Robert Hunter #5 – 393 sider – Jentas

Chris Carter kender seriemordere, Robert Hunter fanger dem.

Kriminalassistent Robert Hunter fra Los Angeles-politiets specieldrabsafdeling får en anonym opringning, der beder ham gå til en bestem internetadresse – en privat udsendelse. Hunter logger på, og en forestilling beregnet kun for ham begynder straks.

Tvunget til at foretage et kvalmene valg må Hunter sidde og se på, mens et uidentificeret offer bliver torteret og myrdet live på internettet.

Før Hunter og hans makker Garcia overhovedet når at komme i gang med efterforskningen, får Hunter en ny opringning. En ny internetadresse. Et nyt offer. Men denne gang har morderen opgraderet sit spil…

• • •

Carter er tilbage i topform som vi kender ham. Karaktererne og skrivestilen er der ikke så meget at sige om, det er som i de foregående bøger fint. Plottet i den her bog er lidt anderledes, synes jeg. Mordene er selvfølgelig stadig grove og fuldstændig uden sammenligning, men jeg sad faktisk lidt og følte, at de ikke var slemme. Til gengæld krøb de mere ind under huden på mig og forstyrrede virkelig min måde at tænke på. Jeg blev bange for hver en lyd, skygge, bevægelse. Det har været et kønt syn ;) Bogen handler om, at man stemmer på, hvordan man vil se folk dø og på en eller anden måde synes jeg faktisk det var lidt interessant – og desværre føltes det heller ikke så urealistisk. For nå ja, det er jo alligevel ikke os det går udover. Vi er blevet små egoister, der bare vil underholdes ;) Men underholdt, det blev jeg i hvert fald af denne bog. Jeg vil ikke sige, det var en fornøjelse, for bestialske mord er jo ikke sådan rigtig…underholdende. I ved, hvad jeg mener.

Spoiler: Hvorfor er det altid, hovedpersonen også skal komme i fare? Det er altså ved at være lidt forudsigeligt… ;)

Jeg glæder mig til at se mere til Hunter i den nye bog, der udkommer på engelsk d. 31/7 og især glæder jeg mig faktisk til at læse mere om Garcia og Anna. De er søde!

5

One thought on “Dødsshowet

  1. Pingback: Jeg er døden (Robert Hunter #7) | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *