Me and Earl and the Dying Girl

 blo 001
Me and Earl and the Dying Girl – Jesse Andrews – 295 sider – Amulet Books

Greg Gaines is the last master of high school espionage, able to disappear at will into any social environment. He has only one friend, Earl, and together they spend their time making movies, their own incomprehensible versions of Coppola and Herzog cult classics.

Until Greg’s mother forces him to rekindle his childhood friendship with Rachel.

Rachel has been diagnosed with leukemia—-cue extreme adolescent awkwardness—-but a parental mandate has been issued and must be obeyed. When Rachel stops treatment, Greg and Earl decide the thing to do is to make a film for her, which turns into the Worst Film Ever Made and becomes a turning point in each of their lives.

And all at once Greg must abandon invisibility and stand in the spotlight.

• • •

Jeg tog fat på denne bog med forventningen om, at blive rigtig godt underholdt. Da jeg havde læst introduktionen, var underholdningen faktisk forbi.

Introduktionen nød jeg virkelig, virkelig meget. Sjældent har jeg læst noget, der er så skægt. Det sætter selvfølgelig høje krav til resten af bogen; krav som på ingen måde blev mødt. Bogen handler i korte træk om Greg, der af sin mor bliver presset til at besøge Rachel, da hun får leukæmi. Greg er kold og ufølsom overfor Rachel og tager sig ikke rigtig af, at hun er syg. Det har jeg som sådan ikke noget problem med. Hvad jeg har et problem med er, at han bliver ved med at besøge hende, når han ikke bryder sig om hende. Come on! Du er 16 år, så gør dog oprør eller et eller andet. Han er en af dem, der vil blive en under-tøflen-mand i fremtiden og nøj hvor var det bare træls at læse om. Samtidig har han ondt af sig selv. ’Amen altså, gider du da lige tage dig sammen hva’?! Hans ven Earl er næsten lige så irriterende. Han bander og svovler og jeg ved snart ikke hvad. Det kan godt være, det skal virke troværdigt, men jeg vil vove den påstand, at jeg ikke kender nogen, der kan bande meget. Han opfører sig også som om han er skizofren; så er han en person med de bedste intentioner, for derefter at blive dødprovokerende og en man får lyst til at slå ned. Også her er Greg ligeglad; han snakker bare Earl efter munden og finder sig i hvad som helst.

Generelt syntes jeg faktisk bare selve historien virkede flad. Der skete virkelig lidt. Det er mere en dagbogsfortegnelse med notater over hvilke film, Greg laver. Og jeg kunne faktisk ikke rigtig være mere ligeglad end det allerede er tilfældet. Også sproget er temmelig unuanceret. Alle de bandeord der er i bogen virker bare som fyld, fordi forfatteren ikke lige kunne finde andre ord der passede. Jeg har altså ikke noget problem med, at der i en bog optræder bandeord, jeg finder det nærmest kun naturligt, men det skal altså også give mening og ikke bare være i hver anden sætning bare fordi. Der hvor sproget fungerede, var i de sjove tekststykker der trods alt var. Desværre var der bare alt for lidt af dem. Jeg havde forventet at sidde og grine til bogen, men endte med bare at sidde og klukle et par gange. I det mindste forventede jeg, at jeg ville have en eller anden reaktion; græde, grine, blive sur. Bare et eller andet. I stedet sad jeg bare og vendte den ene efter den anden side, så på tiden der gik og ventede på, at jeg blev færdig med bogen. Jeg er virkelig skuffet. Jeg havde ikke skyhøje forventninger, slet ikke! Men selv de små jeg trods alt havde, formåede den på ingen måde at indfri.

Mit råd må være, at læse introduktionen og så lade det stoppe der, mens legen er god. Og ellers sætte bogen pænt op på hylden med forsiden frem, så man kan gå og beundre den, for den er simpelthen så pæn.
image

5 thoughts on “Me and Earl and the Dying Girl

  1. Eeyorenyk Reply

    Wow, efter at have læst SÅ meget ros af den bog, er det helt sært at se én der var knap så vild med den. Men egentlig også meget rart på en måde. Af og til, med bøger der roses fuldstændigt til skyerne af alle, synes jeg man får sat forventninger alt for højt op. :/

    • Irene Post authorReply

      Haha :P Ja, har også kun hørt godt. Og synes ikke jeg forventede meget igen, men alligevel blev jeg dybt, dybt skuffet :/ Men så har jeg prøvet det og ejer nu en pæææææn bog! :P

  2. Michella Tora Reply

    Hvor er det ærgerligt at du ikke brød dig mere om bogen, når nu den roses til skyerne. Det er virkelig det værste, når ens forventninger ikke bliver mødt.

  3. Pingback: Min bogreol #5 – Mixed vol. 1 | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *