Uden minder

 Uden minder – Jessica Brody – Unremembered #1 – 330 sider – Alvilda

Freedom Airlines’ flight 121’s tragiske styrt over Stillehavet i aftes er fortsat omgærdet af mystik. Eksperter arbejder i døgndrift på at identificere den foreløbig eneste overlevende passager, en sekstenårig pige. Læger på hospitalet i Los Angeles, hvor den unge kvinde er indlagt, bekræfter, at hun lider af omfattende hukommelsestab og ikke kan huske noget forud for ulykken.
Ingen ved, hvem pigen er, hvordan hun slap fra flystyrtet med livet i behold, og hvorfor hun hverken står opført på passagerlisten eller i nogen offentlige registre.
Netop som hun er ved at forlige sig med, at hun er helt alene i verden, dukker en ung mand op ud af den blå luft. Han påstår, at de kendte hinanden før flystyrtet. Og at de var forelskede. Men kan hun stole på ham…?

• • •

Så skal jeg lige love for, jeg fik gang i en bog, der blev hurtigt læst. På trods af, at jeg læste bogen mens jeg var hjemme hos min familie, så tog det mig under to døgn. Det er hurtigt for mig, når jeg også skal være social samtidig. Bogen fangede allerede fra første kapitel, som mere var en slags prolog. Bogens tempo er rimelig højt, mens actionen er noget, der bliver skruet stille og roligt op for, og man (læs jeg) lægger ikke mærke til, at den ikke har været der, før man præsenteres for den første gang. Plottet fungerede rigtig fint, og jeg mærkede ikke på noget tidspunkt, at det var første bog i en trilogi. Faktisk må jeg endda sige, at jeg har svært ved helt at se, hvad bog to og tre vil handle om. Der blev bundet en fin sløjfe på langt det meste. Der var dog et par ting, jeg undrede mig over. Hvordan kunne Violet, hovedpersonen, læse? Den forstod jeg aldrig helt… Derudover er jeg også nød til at nævne, at kærlighedsplottet fylder lidt for meget på en underlig måde sidst i bogen. Det føltes…mekanisk. Let. Jeg har svært ved helt at definere det.

Der er skurke og der er helte og så er der dem midt imellem, som man aldrig rigtig finder ud af, hvor hører til. Måske er det dét, man får opklaret i næste bog? Cody kunne jeg rigtig godt lide. Zen var også udmærket, men han fangede mig aldrig helt på samme måde som Cody gjorde. Egentlig var det “kun” Violet og Cody der sådan rigtig sagde mig noget. Det håber jeg bliver bedre i den næste bog.

Sproget var rigtig let og flød meget godt. Oversættelsen er ikke den bedste jeg har set, men absolut heller ikke den værste. Det generede heller ikke læserytmen og forståelsen, så på den måde var det ikke noget, der spændte ben.

Næste bog i serien udkommer på dansk til næste år og puha, jeg synes det er længe at vente, for det var faktisk en ret god bog. Der var op til flere steder, hvor jeg bare sad og tænkte “hvad?!” fordi det simpelthen blev så mystisk, spændende og plottwist-agtigt. Bogen sluttede også med en lille cliffhanger, men dog ikke større, end at jeg godt lige kan klare det ;) Jeg synes bogen er værd at kaste et blik på, særligt hvis man er omkring de 15-16 år gammel; bogen byder på en spændende historie og har også en lille morale set fra mit perspektiv. Desværre fornemmer jeg også, at mange større unge (læs 17+) vil blive skuffet. En udtalelse, jeg ikke helt kan begrunde, det er bare en mavefornemmelse. Selv fandt jeg dog et par timers underholdning i bogen, men vil også være varsom med hvem jeg anbefaler bogen til – men anbefales, det skal den nu! Jeg vil helt sikkert også læse videre i serien :)

ny4
Dette indlæg er skabt i samarbejde med Alvilda

6 thoughts on “Uden minder

  1. Marie Reply

    Ih den lyder god! Jeg glæder mig så meget til at læse de. Har du enlig fået den som bog, eller er det som e-bog du har læst den?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *