Eleanor & Park

Eleanor og Park – Rainbow Rowell – 310 sider – Gads Forlag

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil – vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park.

• • •

Tænd for musikken og læs så videre.

Eleanor & Park er en af de bøger, jeg har været vild efter at komme igang med, men noget har holdt mig tilbage. Måske skyldes det den hype der har været (er!) omkring bogen. Nu forstår jeg den. Den er fuldt ud fortjent. Jeg læste bogen med “soundtracket” til. Musik spiller en stor rolle i bogen i form af hjemmeindspillede bånd med f.eks. The Smiths. Hver gang en reference dukkede op, var jeg på youtube og sætte sangen på. Om det havde betydning for min oplevelse skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald var det rart lige at være med på, hvilke sange der var oppe og vende.

Bogen tog mig med storm. Jeg blev helt nostalgisk. Jeg kunne nikke genkendende til rigtig mange af de følelser, der bliver beskrevet så nøjagtigt i bogen. Rowell rammer hovedet på sømmet. Det er lige så det gør helt ondt. Samtidig kan man hele tiden mærke den fare der ligger og lurer lige under overfladen, men man bliver alligevel opslugt af deres forhold. Den måde begge hovedpersoner beskrives på er rigtig god; Park der med sine klodsede og akavede formuleringer gør Eleanor rigtig pige”fornærmet.” Eleanor der med sin skrøbelighed overtolker og misforstår hvad Park siger. Det var simpelthen bare spot on.

Jeg fældede en tåre eller to (ti), for det er det, Rowell kan. Hun tryllebandt mig og fik mig til at tro på kærlighedens magi. Den sprang nærmest ud af siderne og ind i hjertet på mig. Samtidig tog hun mig gennem bogen med på en rejse gennem tiden; både den personlige og den faktiske. Til tonerne af How Soon Is Now genopdagede jeg mig selv, jeg funderede over livet, kærligheden og alt derimellem. Efter at være blevet færdig må jeg indrømme, at jeg er glad for at være blevet voksen.

Kærlighed er, at sætte en andens behov højere. Hvad der udadtil virker til blot at være endnu en ungdomsroman om den første store kærlighed, er så langt mere end det. Det er en historie om, hvad rigtig kærlighed er – og ikke mindst en historie om, hvad rigtig kærlighed ikke er. Det er en af de bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Den tangerer The Fault In Our Stars, og det burde være argument nok! Jeg føler mig i hvert fald helt tom nu. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med mig selv… Eleanor & Park. Læs den. Elsk den.

5

Dette indlæg er blevet til i samarbejde med Gads Forlag. Bogen udkommer på dansk d. 4. marts 2014.

3 thoughts on “Eleanor & Park

  1. Sidsel Reply

    Ej, hvor er det dejligt at høre der er så mange der er vilde med den. Den er nemlig næste bog jeg skal igang med :)

    • Irene Post authorReply

      Jeg er også overrasket over, at jeg selv kunne lide den, når jeg havde så tårnhøje forventninger! :)

  2. Pingback: Tirsdags-tag – 7 Deadly Sins | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *