Kadavermarch

 Kadavermarch – Dennis Jürgensen – Kadaverjagt #1 – 379 sider – Tellerup

„Dyrene vil leve videre som om intet er hændt.
De kom før os, og de vil stadig være her, når vi til sidst har fortæret hinanden …“

LIFESUPPLY™ hedder et nyt vidundermiddel, der forlænger folks liv. Det bliver lynhurtigt Jordens mest populære medikament. Da de katastrofale bivirkninger går op for videnskaben, er det allerede for sent. Menneskeheden har underskrevet sin egen dødsdom. Romanen følger en række vidt forskellige personer, der kæmper for overlevelse i en civilisation, som lever på lånt tid.

• • •

Jeg har længe fået at vide, at jeg skulle se at få læst Kadavermarch. Nu kan jeg endelig krydse det punkt af på to-do listen. Mødet med romanen skulle til dels hjælpe mig ud af den reading slump jeg efterhånden har befundet mig i i op mod tre måneder. Og det hjalp. Jeg er ikke tilbage på fuld blus endnu, men jeg tvang mig selv til at læse lidt hver dag og nu er jeg efterhånden tilbage i et godt mønster igen. Romanen bød på zombier i hobetal! Den snyder på ingen måde læseren. Glem alt om zombiebøger med kun tyve zombier; her er tyve tusinde! Og det fungerer. Det virker ikke overdrevet, som man ellers måske kunne forvente.

Man bliver præsenteret for et relativt stort persongalleri, men det er let at holde styr på, hvem der er hvem; Jürgensen formår nemlig at gøre det på en sådan måde, at man kastes ind i handlingen og ikke skal gennem 30 siders præsentationer først. Der var en enkelt gruppe af mennesker, som jeg ikke nød at følge så meget, men med tiden blev det dog bedre. Fælles for karaktererne er, at de har menneskelige træk, det er ikke enten/eller, men både/og. Jeg er stor fan.

Fortællestilen er som vi kender den; masser af (galge)humor og ironi, og ellers dejlig let og flydende. Den var rigtig nem at læse og det tog sammenlagt ikke så lang tid at komme igennem de små 400 sider. Der hvor romanen halter, er de manglende “cliffhangere”; der var ikke noget i mig der bare skreg “videre, videre, jeg må vide hvad der sker nu!” Det savnede jeg lidt. Det var da spændende, men jeg kunne sagtens styre mig selv. Og så er jeg altså lidt utilfreds med slutningen. Jeg vil godt have en rigtig afslutning, tak!

Jeg skal helt sikkert læse Kadaverjagt snart!

ny3

7 thoughts on “Kadavermarch

  1. Den lille Bogblog Reply

    Jeg spekulerer på, om ‘Pandaemonium’ ikke også er noget for dig. Det er også en zombiesplatterbog, der foregår i Danmark (og er vist nok skrevet med inspiration fra Kadavermarch), og hvor der også er en del humor i.

    • Irene Post authorReply

      Tak for tippet! Har “tit” set den på biblioteket, men gået forbi hver gang. Det gør jeg ikke næste gang, jeg lige falder over den ;)

  2. Kathrine Reply

    Kadaverjagt var en af de bøger der skubbede min læselyst igang i 4.-5. klasse. DJ er en fantastisk forfatter med en kærlighed for splat som jeg bare eeeelsker. Dejligt at læse at jeg ikke er den eneste der værdsætter det :-D

  3. Pingback: Kadaverjagt (Kadavermarch #2) | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *