Oprører

 Oprører – Louise Haiberg – Dæmondræberen #1 – 483 sider – Tellerup

Tak til Louise for bogen.

Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie …

• • •

Jeg har sukket længe efter denne bog og da jeg modtog den, dansede jeg rundt som en mus på speed. Det var så lækkert endelig at kunne stå med bogen i hånden. Og endnu mere lækkert blev det, da det skulle vise sig, at mine forventninger var helt på plads.

Sproget i denne bog er virkerlig godt. Jeg mener, hvor tit støder vi på en danskforfattet ungdomsbog, som faktisk har et nuanceret sprog? Det skyldes selfølgelig til dels vores begrænsede ordforråd, men også det fact, at mange forfattere har tendens til at “tale ned” til målgruppen; forklare ord, de sagtens ved, hvad betyder osv. Det er slet ikke tilfældet her. Sproget flyder let og det betyder meget for læseoplevelsen.

Da jeg læste bogen, kunne jeg ikke lade være at have Black Dagger Brotherhood i baghovedet. Målgruppen for begge bøger er nogenlunde den samme, men hvor BDB har vampyrer, har Dæmondræberen engle og dæmoner. Og sex. Måske ikke helt så meget og så råt som i BDB, men dog alligevel noget. Det betyder også, at målgruppen ikke er de helt unge, som jeg nok egentlig havde forventet, men tværtimod de unge, der følger sig lige midt imellem ung og voksen.

Historien udfolder sig langsomt, men det var ikke noget, der betød noget for mig. Faktisk gik det først op for mig langt inde i bogen, at hey, der måtte da snart komme en eller anden konfikt?! Det havde jeg slet ikke tænkt over imens jeg læste, det var bare en pludselig strøtanke. Konflikten kom selvfølgelig ;)

Karaktererne i den her bog…arhmen altså! Dominic er simpelthen bare så vidunderlig! Fræk, charmerende, kæk. Og sjov. Han har så fantastisk en humor og det blev tydeligt afspejlet i hele bogen. Også Syranthia (uf, hvor jeg elsker det navn!) er sjov, omend på en noget anden måde. Det er helt klart karaktererne der bærer bogen, men det er faktisk ikke noget, man bemærker før bagefter, og derfor gør det heller ikke noget, at plottet som sagt udfoldede sig lidt langsomt.

Det eneste der gør, at bogen ikke får topkarakter er, at jeg følte mig lidt for forvirret over de konstante skift mellem synsvinkler og fortid/nutid. Og så kunne jeg måske godt have brugt en mere åben slutning, nu hvor det jo er første del i en serie..

Når det så er sagt, så har jeg for nyligt erfaret, at det er en planlagt trilogi. Ak og ve. Her troede jeg, at jeg kunne se frem til 8-9 bøger med Dominic. Suk!

ny4

3 thoughts on “Oprører

  1. Eeyorenyk Reply

    Jeg trøster mig med at tre bøger forhåbentlig betyder en vedvarende kvalitet og glæde over læseoplevelsen, fremfor en serie på 17 bind der ender med at tage livet af al glæde og lykke i hele ens verden. :S

  2. Pingback: Revolution (Dæmondræberen #3) | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *