Anna Dressed in Blood (Anna #1)

Anna Dressed in Blood – Kendare Blake – Anna #1 – 316 sider – Tor Teen

Cas Lowood has inherited an unusual vocation: He kills the dead.

So did his father before him, until he was gruesomely murdered by a ghost he sought to kill. Now, armed with his father’s mysterious and deadly athame, Cas travels the country with his kitchen-witch mother and their spirit-sniffing cat. They follow legends and local lore, destroy the murderous dead, and keep pesky things like the future and friends at bay.

Searching for a ghost the locals call Anna Dressed in Blood, Cas expects the usual: track, hunt, kill. What he finds instead is a girl entangled in curses and rage, a ghost like he’s never faced before. She still wears the dress she wore on the day of her brutal murder in 1958: once white, now stained red and dripping with blood. Since her death, Anna has killed any and every person who has dared to step into the deserted Victorian she used to call home.

Yet she spares Cas’s life.

• • •

Uden at vide ret meget om den her bog på forhånd, så havde jeg forventet en af to ting; 1) At Cas ville forelske sig i Anna eller 2) At Cas ville forsøge at dræbe Anna. Efter at have vendt 160 sider, var ingen af tingene sket. Men hvad var der så sket, spørger du nok. Ja, det ved jeg heller ikke. Der skete simpelthen så lidt i første halvdel af bogen, at jeg nær havde droppet den. Min stædighed tillod mig det dog ikke, og bogens sidste halvdel var da også ganske udmærket. Jeg ærgrer mig bare sådan over, at man skal vente så lang tid på handling. Og da især fordi jeg på de første få sider fik en Supernatural-følelse i kroppen. Bogen mindede mig om en episode af den populære tv-serie og det fik selvfølgelig straks forventningerne til at skyde i vejret.

Sprogligt lignede den enhver anden YA bog – på godt og ondt. Den havde steder, hvor det fungerede rigtig fint, og den havde steder, hvor det var en træls oplevelse. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere arbejde med sproget i bogens sidste halvdel, hvor der også sker en hel del. Det ville have gjort scenerne mere levende. De føltes desværre lidt flade.

Jeg har ikke rigtig læst nogen spøgelseshistorier før (hvis altså man ser bort fra Casper det venlige spøgelse ;) ), men bogen gav mig appetit på den type historier. Jeg syntes dog godt, den kunne have spillet lidt mere på den dystre side, så man rent faktisk fik fornemmelsen af, at det var en spøgelseshistorie man sad med, og ikke havde hehov for hele tiden at blive mindet om det via bogens tekst.

Det var en lidt blandet oplevelse, som delvis nok også skyldes den “reading slump” jeg befandt mig i. Masser af mislykkede forsøg på at komme ind i en ny bog betød, at jeg var opgivende fra start og selvom lysten til at læse var der, så var den der alligevel ikke rigtigt. I kender det sikkert. Anna Dressed in Blood var desværre ikke den rigtige bog, til at få mig ind i læsningen igen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *