Jordemoderen fra Hope River

1586617Jordemoderen fra Hope River – Patricia Harman – 366 sider – Cicero

Stærk og livsbekræftende roman om livet i et lille samfund i trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Og om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg.

USA 1929. Børsen er krakket, og høj såvel som lav kæmper for at få mad på bordet. Men selv i trange tider kommer der børn til verden, og jordemoderen Patience Murphy tager ud, selv om de færreste har råd til at betale for hendes ydelser. Patience selv har haft et hårdt liv og er eftersøgt i to stater, og alle, hun nogensinde har holdt af, er døde og borte.

På en lille gård lever Patience et stille og nøjsomt liv, men da den sorte pige Bitsy mister sit job, forbarmer Patience sig og giver hende husly. Arrangementet er dog absolut ikke ufarligt, da ikke alle bryder sig om, at en sort og en hvid kvinde bor sammen som ligemænd.

• • •

Min første tanke omkring denne bog var faktisk, at jeg nok egentlig slet ikke burde læse den. Med ordet “jordemoder” i titlen var jeg nemlig skræmt. Er der noget jeg ikke bryder mig om, så er det nemlig fødsler. Nej. Bare nej. Jeg kan slet ikke have det. Da jeg endelig fik taget mig sammen til at komme igang med bogen, var det derfor med en vis skepsis.

Skeptisk havde jeg dog ikke behøvet være. Slet ikke. Fødslerne fylder meget lidt og er faktisk beskrevet på en ganske pæn måde, og blev altså ikke noget, der skræmte mig væk. Patiences profession er jordemoder, men det der fylder mest i bogen er egentlig, hvordan hun lever og oplever verden omkring sig. Hvordan folk snakker i krogene, når hun og Bitsy, en sort kvinde, bor sammen, hvordan hun bliver forfulgt af sit tidligere liv osv. Patience er en fantastisk hovedperson. På trods af alle de ting, hun har oplevet, så formår hun at være stærk og aldrig give op. Hun er inspirerende.
Ligeledes gælder det de øvrige personer. Familien MacIntosh, Hester, Bitsy. Alle er de interessante og ikke én af dem er overflødig.

Sprogligt fandt jeg det pudsigt, at dyrlægen hed Hester. Det er jo en mindre detalje og betød selvfølgelig heller ikke noget for min læseoplevelse, det var bare noget jeg studsede lidt over. Jeg ved selvfølgelig også godt, at sådan er det ikke på originalsproget. Udover det kom sproget virkelig bogen til gode. Det var let og levende, mens også rigtig flot – ja, til tider endda smukt. Jeg var virkelig glad over, at den ynde jeg følte historien var fortalt med, blev fulgt helt til dørs. Det var virkelig gennemført.

Jeg vil lige knytte en kommentar til coveret også. Jeg kan virkelig godt lide det. Jeg synes bare, det er en skam, man har indsat et lille polaroid foto. Hvis man fjernede det, så tror jeg sagtens, bogen kunne komme i min top ti over covers.

Det tog mig lang tid at læse bogen, dels fordi jeg blev syg, men i lige så høj grad fordi bogen fortjente god tid. Det er ikke en af dem, man skal skynde sig igennem. Man skal bruge god tid på den, give den lov til at gøre indtryk. Det er nemlig en læseoplevelse af de helt, helt store.

5

2 thoughts on “Jordemoderen fra Hope River

  1. Simone Hagemann Reply

    Åhh, jeg glæder mig så meget til at få den læst – jeg håber virkelig, jeg vil elske den mindst lige så meget. Jeg tror dog først, det bliver en gang i det nye år, da der er så mange andre bøger i øjeblikket, som jeg gerne vil læse – og jeg vil virkelig gerne give den ordentlig tid :)

    • Irene Post authorReply

      Det skal du også. Læs evt. en anden bog ved siden af, for den fortjenr virkelig tid, den her bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *