Anmeldelse: Engle og dæmoner (Robert Langdon #1)

g

Titel: Engle og dæmoner
Org. titel: Angels and demons
Serie: Robert Langdon #1
Forfatter: Dan Brown
Sider: 448
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Da symbolforsker Robert Langdon kaldes til forskningscentret CERN i Schweiz for at se nærmere på et mystisk symbol – brændt på brystkassen af en myrdet fysiker – finder han beviser på det utænkelige: et gammelt broderskab, kendt som Illuminati, er dukket op til jordens overflade igen, og de ønsker hævn over deres værste fjende – den katolske kirke. 
Langdon hvirvles ind i en intens og farefuld jagt på en nådesløs morder – en jagt, som fører ham gennem Vatikanet og Rom, hvor han kommer på sporet af en række ældgamle, hemmelighedsfulde tegn, der fører ham til broderskabets inderste kerne. 

Anmeldelse: Lad mig sige med det samme, at jeg har haft tårnhøje forventninger til denne bog. Jeg har hørt så meget om Dan Browns bøger, at jeg ikke har kunnet undgå det. Derfor landede denne bog også på min must read liste. Jeg lånte den fra min mormor for nyligt og har faktisk bare ventet på at kunne begynde på den. De første sider tog mig noget tid om at få læst, men da jeg først nåede side 100 gik det bare stærkt. Jeg vendte side for side og på trods af, at bogen kan virke lidt tung mht. temaet om religion og videnskab, så læste jeg med lynets hast og var ikke meget for at slukke lyset om aftenen. Dels fordi jeg bare måtte læse videre, men også fordi det var lidt uhyggeligt (ssh, ikke sig det til nogen!). Endelig har jeg fundet en forfatter, der skriver krimier som jeg kan lide dem: uhyggelige!
Sproget var jeg lidt betænkelig ved i starten; det virkede meget akademisk og tungt. Det tog dog ikke ret mange sider, før jeg var inde i det og det løftede bogen til et endnu højere plan for mit vedkommende. Nu er jeg ikke den store historiker, så hvor vidt alle de forskellige ting i bogen er fup eller fakta, skal jeg ikke gøre mig dommer overfor, men det virker meget troværdigt og det kan jeg godt lide. Jeg kunne selvfølgelig tjekke op på tingene, men det ville jo tage en evighed plus lidt til ;) Bogen fik mig i hvert fald til at tænke over en masse ting, både noget der var relevant og noget der var ligegyldigt.
Jeg er sulten. Jeg vil have mere. Det her, det er et mesterværk. Det er den bedste krimi, jeg nogensinde har læst og bogen er helt klart landet på min top ti.

Karakter: 5/5

6 thoughts on “Anmeldelse: Engle og dæmoner (Robert Langdon #1)

  1. Frk. Hyms Reply

    Hehe ja okay. Jeg kan slet ikke lade være med at lave lister, men jeg er vist også lidt underlig på det punkt ;)

    Det var da godt du kunne lide det :)
    Personligt fandt jeg den rigtig lang og kedelig, jeg kunne meget bedre lide Da Vinci Mysteriet. Men jeg tror også jeg var kørt noget død i religionsmysteriebøger på det tidspunkt ;)

  2. Maja Reply

    Har du så læst DaVinci Mysteriet?
    Man kan let komme til at hoppe med på vognen når alle Dan Browns teser om religion og sammensværgelser bliver præsenteret så godt og med en så god baghistorie, men 90% af det er ‘bare’ lidt á la konspirationsteorier.

  3. Piskeriset Reply

    Uha, ham har jeg det til gengæld ikke så godt med. Jeg synes faktisk, at denne bog fungerer bedre end Da Vinci Mysteriet, og jeg ville nok have holdt af Engle og Dæmoner – hvis jeg havde undladt at læse de sidste 100 sider af bogen. Der syntes jeg til gengæld, at det kammede helt over i utroværdige handlinger.

  4. Frk. Hyms Reply

    Hehe ja det er rigtigt ;)
    Hehe jamen der var et boom en overgang, hvor der blev spyttet bøger ud omkring religion eller tempelriddere. Men nogle af dem er heldigvis rigtig gode :)

  5. Ditte Reply

    Det er bestemt en rigtig god bog.
    Dan Brown veksler rigtig meget mellem sande fakta og et skvat fantasi. – Hans grundlag for bøgerne er dog altid startet med noget rigtig historisk som han så bare videreudvikler. – Han er en fantastisk forfatter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *