The Immortal Rules

The Immortal Rules – Julie Kagawa – Blood of Eden #1 – 485 sider – Harlequin Teen

To survive in a ruined world, she must embrace the darkness…

Allison Sekemoto survives in the Fringe, the outermost circle of a walled-in city. By day, she and her crew scavenge for food. By night, any one of them could be eaten. Some days, all that drives Allie is her hatred of them—the vampires who keep humans as blood cattle. Until the night Allie herself dies and becomes one of the monsters.

Forced to flee her city, Allie must pass for human as she joins a ragged group of pilgrims seeking a legend—a place that might have a cure for the disease that killed off most of civilization and created the rabids, the bloodthirsty creatures who threaten human and vampire alike. And soon Allie will have to decide what and who is worth dying for… again.

• • •

Det kræver efterhånden en hel del, for at få en ungdomsbog med vampyrer til at skille sig ud fra mængden. Dette job har Kagawa gjort forbløffende godt. Allerede fra første kapitel er hun igang med at opbygge en fremtidsverden, der er helt unik og virkelig fanger en. Beskrivelser er normalt slet ikke min stærke side, men her var jeg virkelig fanget og nysgerrig på, hvorfor tingene mon var sådan og hvordan der så ud andre steder i verden. Samtidig er det sprog hun benytter rigtig godt, det er både flydende og let, men samtidig har det en tyngde der gør, at det ikke bliver kedeligt at læse.

Navnene havde jeg det lidt sjovt med. En vampyr der hedder Kanin? Javel ja. Nu ved jeg godt, at kanin ikke er kanin på engelsk, men jeg kunne altså ikke helt glemme det danske ord. Det var lidt underligt til tider. Udover det, så var jeg helt vild med ham, jeg synes virkelig han var en god karakter, ja nok min yndlings af dem allesammen. Han havde flere forskellige lag, og jeg kunne lide dem allesammen. Selve hovedpersonen, Allie, var også en fornøjelse at følge. Hun var stærk, modig og selvstændig. Hun havde de kvaliteter, jeg ellers ofte synes kan mangle indenfor ungdomslitteraturen. Det var rart for en gangs skyld at følge en, der ikke bare fandt sig i alting og var nikkedukke. Absolut en af bogens største styrker.

Jeg blev særdeles overrasket over bogens plot. Ud fra den bagsidetekst min bog har, var min nysgerrighed blevet vakt og jeg var spændt på, hvad forfatteren mon havde fundet på. Jeg blev på ingen måde skuffet, tværtimod tog jeg mig selv i at sidde og drømme mig i bogen, når jeg burde være opmærksom på andre ting skole. Selvom jeg ikke havde tiden til bare at læse, læse, læse og læse, så trak bogen konstant i mig. Den havde lige præcis den mængde af cliffhangers, som skal til i sådan en type bog og jeg tog mig selv i flere gange, at sammenligne den lidt med The Hunger Games, netop fordi jeg sad med to identiske følelser under læsningen. Det er et stort kompliment, hvis nogen skulle være i tvivl.

5

2 thoughts on “The Immortal Rules

  1. Eeyorenyk Reply

    Åh, det er bare så skønt med de bøger der trækker sådan i én, som er svære at slippe. Desværre kommer de også lidt ubelejligt af og til. :P Pt har jeg selv Chris Carter til at ligge og lokke mig, når jeg forsøger at kæmpe mig igennem 2. semesters pensum. Suk. -_-

    • Irene Post authorReply

      Det er med bøger som med kærlighed; altid ubelejligt. Desværre har jeg bare slet ikke lyst til at læse for tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *