Det smaragdgrønne atlas (Bøger fra Begyndelsen #1)

Titel: Det smaragdgrønne atlas
Org. titel: The Emerald Atlas
Serie: Bøger fra Begyndelsen #1
Forfatter: John Stephens
Forlag: Alvilda
Sider: 432

Fra forlaget: Kate vil aldrig glemme den aften for ti år siden, da tre mørke skikkelser med ligblege hænder dukkede op uden forhendes barndomshjem. Det var sidste gang, Kate og hendes søskende, Michael og Emma, så deres forældre.

Da de flytter ind på den mystiske dr. Pyms børnehjem, begynder en rejse, der fører dem langt ind i en fremmedartet, faretruende verden. For at overleve er de tvunget til at finde ud af, hvorfor de bliver jagtet af de udræbelige morum cadi-krigere. Og hvad er det for en profeti, den magtbegærlige grevinde taler om?

Skarpt forfulgt af skrækindjagende fjender, der alle efterstræber et magisk atlas med uanede kræfter, må de tre søskende kaste sig ud i kampen mellem det gode og det onde.

Anmeldelse: Som om det ikke var svært nok i det hele taget at tage sig sammen til at komme igang med denne bog, så var det også temmelig svært at tage sig sammen til at blive ved at læse i den. For det første har den en goodreads rating på intet mindre end 3,88 ud af 6908 ratings. Derudover sammenlignes den med Narnia, Harry Potter og Det gyldne kompas. Med en enkelt undtagelse, har alle jeg følger mere eller mindre lovprist bogen.

Jeg kedede mig uendelig meget gennem bogen. Så forfærdelig mange gentagelser af børnenes historie – altså helt ærligt John Stephens, tror du jeg har Alzheimers eller hvad? Jeg behøver ikke have deres livshistorie gang på gang på gang. Der kunne et “Kate fortalte ham/hende historien om opvæksten” have været en dejlig pause. Samtidig var der lidt for detaljerede beskrivelser af, hvor børnene befandt sig, men det er jo så min egen smag der konflikter lidt med bogen her.

Handlingskurven var flad og det føltes som at stå i kø i flere timer. Jeg var på nippet til at give op flere gange, hvilket også er derfor jeg er nød til at give bogen en så lav karakter. Jeg blev dog ved i håbet om, at bogen ville ændre stil og tingene ville begynde at tage fart, men nej…

Alt i alt var bogen bare en kæmpe skuffelse for mig.

Karakter 1-5:
ny1

3 thoughts on “Det smaragdgrønne atlas (Bøger fra Begyndelsen #1)

    • Irene Post authorReply

      Det skal jeg lige love for det også var! :/ Ja, også jeg. Og alt det der “den minder om Narnia/Harry Potter/Det gyldne kompas” – ja rend mig i røven! De bøger er jo rent faktisk underholdende, det er denne IKKE! Det er i hvert fald min mening. Men jeg synes nu alligevel du skal læse den, hvis du har lyst :) Måske kan du lide den.

  1. Pingback: Bundskraberne 2013 | Boghunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *