Anmeldelse: Thereses tilstand (Therese trilogien #1)

jtwjeot

Titel: Thereses tilstand
Serie: Therese trilogien #1
Forfatter: Hanne-Vibeke Holst
Forlag: Gyldendal
Sider: 267
Sprog: Dansk

Fra goodreads: Den unge tv-reporter Therese er 28 år og en stærk og fri kvinde. Hun er vild med Rusland og har dækket Den russiske revolution og Jeltsin på kampvognen. Therese vil være korrespondent i Moskva, og alt tyder på, at hun nok skal blive det – indtil hun ubelejligt forelsker sig i kollegaen Paul.

En moderne kærlighedsroman om den generation, der både er stræbsom, egocentreret og romantisk.

Anmeldelse: Efter at have læst Hanne-Vibeke Holsts ungdomstrilogi om Louise, har jeg været meget nysgerrig på denne for det voksne publikum. Man kan tydeligt mærke, at den er målrettet en helt andet gruppe og jeg havde også let ved at forholde mig til karaktererne i bogen. Handlingen veksler mellem Thereses arbejde og privatliv og det var god afveksling, der var hverken for meget af det ene eller det andet.

Sproget til gengæld, var lidt for kunstigt. Holst bliver ved at blande en masse engelske vendinger ind i det hele og det forstyrrer og lyder bare ikke særlig godt. Det lyder falsk. Som om det skal være der, bare fordi det nu lige er smart at kunne sige noget på engelsk. Omvendt var bogen, som genren er kendt for, let at læse og det tog mig sammenlagt ikke ret mange timer.

Bogens karakterer tiltrak mig hurtigt, men helt ind under huden på mig kom de aldrig, hverken Therese, Paul eller de andre. Jeg havde måske håbet på en smule mere dybde, end hvad der var tilfældet, men ikke desto mindre var jeg så begejstret for bogen, at jeg skyndte mig i gang med den næste.

Med andre ord er dette altså en bog, der er oplagt til en dovendag, hvor man ikke har lyst til at tænke for meget, men bare vil begrave sig under dynen en hel dag.

Karakter 1-5:
ny4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *