Anmeldelse: Skammerens datter (Skammerens datter #1)

skam

Titel: Skammerens datter
Serie: Skammerens datter #1
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Forum
Sider: 224
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.

Anmeldelse: Skammerens datter er vel gået hen og blevet til lidt af en klassiker indenfor dansk børnelitteratur. Det er så mange år siden jeg sidst læste den, at jeg knap kunne huske andet end Dinas skammerøjne.

Det miljø historien foregår i, fungerer bare så fantastisk, og det er nok det, der gør det for mig. Det virker dejlig middelalderagtigt og er med til at gøre hele historien enkel, i forhold til hvis der også skulle indblandes moderne teknologi. Der er ikke meget andet at forholde sig til, end selve historiens handling. Og handlingen er også rigtig, rigtig god. Der er både det overnaturlige; drager, og det mere menneskelige; hvordan man behandler andre mennesker. Dina kommer ud på en slags rejse, og finder ud af, hvad der i virkeligheden betyder noget. Derfor fungerer bogen også for børn. Det er nemlig ingen moralprædiken, men er en fortælling om noget helt andet, der på fineste vis får indflettet elementer, der kan lære læseren en ting eller to – særligt hvis denne endnu er barn.

Karaktererne er fine og enkle, der er lige hvad der skal være og ikke andet. Det gør det let at skelne mellem dem og vide, hvem der er god og hvem der er ond. Der er venner og fjender, familie og venner og helt fremmede der bliver til gode venner. Man føler jo næsten som læser, at de også bliver ens egne venner.

Det er tydeligt at mærke, det er en børnebog, men det er jo netop også det, der gør bogen så fantastisk. Og for mit vedkommende også i høj grad gensynsglæden, selvom jeg som nævnt ikke husker ret meget fra tidligere.

Karakter 1-5:
5

7 thoughts on “Anmeldelse: Skammerens datter (Skammerens datter #1)

  1. Den lille Bogblog Reply

    Jeg giver dig helt ret i, at bogen godt kan betegnes som en nyklassiker inden for dansk børnelitteratur, og den er tilmed så velskrevet, så os voksne også kan nyde den. Det er ved at være flere år siden, jeg læste serien, men jeg overvejer, om ikke jeg bør genlæse den igen… snart…

    Skal du se teaterforestillingen i løbet af efteråret? Jeg så første del sidste år (og kan anbefale den, hvis du ikke allerede har set den) og skal se anden del om et par måneder.

  2. Gitte Reply

    Åh skammerserien er bare så nostalgisk for mig. Virkelig fin anmeldelse :)!
    Jeg husker, at jeg blev helt forelsket i Nico, da jeg læste den første gang!

  3. Kathrine Reply

    Skammerens Datter er bestemt super god og ligger konstant blandt mine yndlings. Jeg så teaterstykket sidste år, skal se det igen i år lige inden jeg skal se toeren og glæder mig til at se filmatiseringen af bogen der kommer til efteråret næste år. Der er virkeligt kommet fokus på den bog her i de sidste par år.

  4. A + K = ♥ Reply

    Jeg er helt enig, enkle og meget sympatiske karakterer er skabt og historien er god, spændende og ligetil (: Og der er ikke lagt fingre i mellem. Jeg er bestemt fan.

    – Anne

  5. Kathrine Reply

    Jeg håber alligevel at de får lavet en god film. Jeg synes det er lykkedes rigtigt godt med det første teaterstykke. Jeg ved godt det ikke er de samme mennesker der skal lave filmen, men jeg håber lige indtil sidste øjeblik på at det bliver godt.

  6. anonym Reply

    jeg syntes at bogen er rigtig god jeg har selv læst den. jeg kunne helt klart tænke mig at læse de andre der høre til og begynder snart på det. man kan sige at bogen er dramatisk men stadig børnevenlig bare nok ikke fortæl det til de helt små nå de skal sove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *