Mid Year Freak Out tag

Lidt over halvdelen af året er gået, og jeg har slet ikke fået læst så meget, som jeg normalt gør. Det er også helt okay :) Jeg fandt tagget her hos Malene.

Bedste bog læst i 2017
Det står mellem to. Begge digtsamlinger, begge lette at gå til. Our Numbered Days af Neil Hilborn eller milk and honey af Rupi Kaur. Rigtig stærke samlinger. Den første er slam poetry, som gør sig ekstra godt, når man lytter til dem. Den anden er bare så hjerteskærende.

Best sequel læst i 2017
Hvis vi holder fast i, at det skal være en toer, så er det Destination India, der er fra serien The Lonely Hearts Travel Club, og som var bedre end første bog i serien.

Nyudgivelse fra 2017, du ikke har læst endnu, men gerne vil læse
Det ved jeg faktisk ikke helt. Måske Bag lukkede døre af B.A. Paris,som er en thriller, jeg har hørt rigtig mange gode ting om.

Den udgivelse du ser mest frem til i anden halvdel af 2017?
De, der kender mig ved, at jeg normalt ikke forudbestiller bøger. I år afviger fra normen, for der er rigtig mange, jeg virkelig glæder mig til! Without Merit af Colleen Hoover (3/10), The Sun and Her Flowers af Rupi Kaur (3/10),Turtles All the Way Down af John Green (10/10) og La Belle Sauvage af Philip Pullman (19/10). Normalt ville jeg bestemt glæde mig mest til Hoover, men jeg tror faktisk, jeg er mest spændt på den nye serie fra Philip Pullman, som skulle have lidt at gøre med Det gyldne kompas, som jo er en af mine yndlingsserier. John Green er jeg egentlig ikke den store fan af, men jeg er nysgerrig nok, til at skulle have bestilt hans kommende bog.

Mest skuffende bog i år?
Mørke steder af Gillian Flynn. Det var slet ikke mig, og jeg ventede og ventede på et twist, der aldrig rigtig kom. Hun er nok bare, for mig, en overvurderet forfatter.

Mest overraskende bog i år?
Det må være XY af Nicole Boyle Rødtness. Det kom bag på mig, hvor meget man kan sige, på så få sider. Jeg kan ikke tænke tilbage på den bog, uden også at tænke over, hvordan vi opfatter identitet og køn.

Favorit forfatter du har opdaget i år?
Ditte Wiese! Jeg var vild med hendes bog, men hun er også så dejligt og omfavnende et menneske, som jeg er så heldig at have mødt. Det tæller nu også meget i min bog.

Nyeste fiktive forelskelse?
Her må jeg melde pas og henvise til en ældre: John Logan fra Lagt på is af Elle Kennedy. Jeg er ret trofast hvad det angår 😉

Nyeste yndlingskarakter?
Den er også ret svær. Jeg tror, jeg går med Ida fra Provinspis eller Charlotte fra Charlotte’s Web.

En bog, der fik dig til at græde?
Ulvekvinten af Trisse Gejl. Den var så smuk ❤️

En bog, der gjorde dig glad?
Hele The Lonely Hearts Travel Club serien. De sendte solskin og smil henover mig, så det var rigtig dejligt. Jeg drømte mig væk til fjerne himmelstrøg, med drinks i hånden og bølgeskvulp som baggrundsmusik.

Den bedste filmatisering af en bog, du har set i år?
Jeg ser ikke ret mange film… Og mange af de serier jeg ser, er enten ikke baseret på en bog, eller også har jeg ikke læst den.
Mit navn er Anne var rigtig god, synes jeg, men jeg har ikke læst bøgerne. Jeg har set den gamle filmserie, og den er jeg bestemt glad for,men jeg synes også, at den nye serie er rigtig god. De har castet Anne rigtig godt.

Favorit boganmeldelse, du har skrevet i år?
Det ved jeg virkelig ikke! Jeg har heller ikke skrevet så vildt mange…

Smukkeste bog du har købt i år?
Det må være de tre nyeste i min word cloud samling.

Hvilke bøger skal du have læst, før året er forbi?
Jeg kunne godt tænke mig at nå igennem de bøger af Colleen Hoover, jeg endnu ikke har læst, men det kræver helt særlige dage. Dem vil jeg nemlig gerne læse på én dag, uden pauser og forstyrrelser.

Tag: Try A Chapter

Jeg har længe haft et godt øje til dette tag, som i al sin simpelhed går ud på at læse første kapitel af et par forskellige bøger og derefter fortælle om, om man vil læse dem med det samme, vente, eller måske endda skille sig af med dem.

Og så var det, at jeg i går aftes kom i tanke om, at jeg kunne gøre det med de bøger, jeg har i min readathon tbr! Så skal jeg nemlig ikke bruge tid på at finde ud af, om en bog er for mig eller ej. Det har jeg allerede klaret. Jeg har dog tilpasset tagget lidt og ikke nødvendigvis læst første kapitel; Jeg har læst et par sider af hver bog, i nogle tilfælde svarede det til et kapitel, i andre var det lidt mere og i andre igen var det mindre.

Tagget er startet her.

—–

Haram, Kristina Aamand, 122 s.
Jeg fandt sproget lidt barnligt, formentlig fordi det var ret gentagende, og så var starten lidt for hurtig (det kan den åbenbart også være). Den kunne godt blive interessant senere hen i historien, men lige nu er jeg bare lidt forvirret.

Alice Andersen, Torun Lian, 141 s.
Virkelig, virkelig sød. Hvor var den her bog, da jeg var barn? Nøj, hvor kunne jeg godt have brugt den. Hvis den fortsætter sådan her, så er det godt nok en fantastisk børnebog – og en vigtig en af slagsen!

18090062

Reconstructing Amelia, Kimberly McCreight, 380 s.
(Denne bog læser jeg sammen med andre til readathon, hvis du vil være med, så smid lige en kommentar) Starten var lidt tung og føltes svær. Måske fordi, jeg læser så meget, og så var det underligt at skifte til et andet sprog. Det blev bedre, da “de rigtige” kapitler kom igang. Jeg vil rigtig gerne vide, hvad det er, der sker! Skal nok blive rigtig spændende.

Når man forveksler kærlighed med en saks, Tomas Lagermand Lundme, 176 s.
Den virker spændende og jeg kan godt lide dens point of view og det, at den tilsyndeladende skifter mellem datid og nutid. Det er meget korte kapitler (hhv. 1 og 2½ side), og bogen er ret hurtig at læse. Jeg vil gerne vide, hvad det er, der er sket med hovedpersonen. Eller hvad der er galt, nok nærmere.

6687860

The Graveyard Book, Neil Gaiman, 289 s.
Okay, okay, okay. Den var simpelthen så spændende og intriguing, at jeg var nødt til at nøjes med 6-8 linjer, ellers ville jeg komme til at læse den færdig…

Den røde tråd, Vicki Pedersen, 85 s.
En række noveller, tror jeg nok. Jeg har læst den første, og hold da op, det var godt nok mærkeligt! Bizart egentlig. Jeg ved ikke, om jeg er fan eller ej. Jeg er sådan…mellem begejstret?

22020598

On the Edge of Gone, Corinne Duyvis, 456 s.
Den var ok, men starten var lidt sløv sammenlignet med de andre bøger, jeg har læst. Den var også lidt forvirrende, og jeg er egentlig ikke så meget på, som jeg regnede med, jeg ville være.

—–

Okay. Så. Jeg tror, at det bliver enten Alice Andersen eller Når man forveksler kærlighed med en saks, der bliver min første readathon bog. Og mon ikke nummer to så bliver Reconstructing Amelia? Jeg tror ikke, jeg vil læse Haram, selvom den har ligget i min readathon tbr i virkelig lang tid, den var bare ikke lige så god som de andre. The Graveyard Book gemmer jeg også til en anden dag, så jeg bare kan læse den ud i streg, for det tror jeg bliver nødvendigt.

Det var virkelig et sjovt tag, og jeg har lyst til at læse de fleste af bøgerne ret snart, så jeg kan absolut anbefale det her tag! Måske er det også en måde at komme ud af en reading slump på? Det størtse problem er så bare at finde ud af, hvad man skal læse først…

Tag: Fairy Tales in Real Life

I går så jeg dette sjove lille tag ovre på Raeleens YouTube, og syntes det kunne være meget sjovt at besvare. Og så kan jeg for en gangs skyld nå at være med på noget før der er gået et halvt år eller to haha. Jeg har ikke oversat spørgsmålene denne gang, men jeg håber det går alligevel. Sig lige til, hvis I har savnet det. Tagget går ud på at finde contemporary bøger, der besvarer spørgsmålene, men så bogstaveligt har jeg ikke helt taget det. Jeg har ikke holdt mig udelukkende til den genre.

Et virkelig sjovt tag at lave, jeg fik set mange gamle bøger igennem. Hvis I også beslutter at lave tagget, så smid gerne en kommentar, så jeg kan holde øje med det :) Sådan en dejlig og nem måde at få anbefalinger på.

 

1. FAIRY GODMOTHER: A contemporary trope where a motherly/fatherly figure guides a misguided protagonist.
Nok ikke det mest oplagte valg, men jeg kommer sådan til at tænke på Hans Hübermann fra The Book Thief. Den rolle han spiller ift. Liesel, det bliver bare ikke meget mere faderligt end det. Han er hendes helt, hendes guide, hendes læremester, præcis som en far ville være det.

2. PRINCE CHARMING: A contemporary character who takes on a heroic “quest” or “act” for his or her love interest.
Det her spørgsmål er faktisk det, jeg har haft sværest ved at svare på, men jeg bliver ved at vende tilbage til Falling Into You af Jasinda Wilder. Der er bare noget over Colton og Nell. På en eller anden forskruet måde synes jeg faktisk godt, Colton kan passe på den her beskrivelse, selvom det nok er lidt utraditionelt et valg. Oh well.

174489603. FORBIDDEN FRUIT: The contemporary trope of giving in to temptation.
Slammed af Colleen Hoover. Absolut ingen tvivl her. Hvis man har læst bogen, så ved man helt sikkert også hvorfor jeg vælger den.

4. WHEN THE CLOCK STRIKES MIDNIGHT: A contemporary trope where the characters must fear an impending moment.
Den første bog, jeg kommer i tanke om her, er nok også den mest oplagte, det er nemlig The Fault in Our Stars. Døden lurer om hvert eneste hjørne og spiller derfor også en relativt stor rolle i bogen. Samtidig er det også bare en kærlighedshistorie ud over alle grænser. Virkelig god fortælling!

5. THE BIG BAD WOLF: An antagonist so powerful that the hero feels helpless against it/her/him.
He. Her har jeg et lidt sjovt valg. Everything Everything. Her er det nemlig hele verden, der sådan set er “the big bad wolf.” Maddy er allergisk overfor alting i hele verden, så det er vel ikke helt forkert? Man begynder hurtigt at hade verden sammen med hende i hvert fald.

18692431

6. THE POWER WITHIN: A contemporary example of unexpected power from a character who imagines themselves to be ordinary.
America Singer fra The Selection serien. En helt almindelig pige i en helt almindelig landsby. Nå ja, bortset lige fra at hun bliver udvalgt til at slås med 19 andre piger om kronprinsen. Der kan man da tale om at gå fra at være “en helt almindelig pige” til at blive noget helt andet. Et rigtigt eventyr i sand HCA-stil ;)

7. THE GRAND BALL: A contemporary trope wherein a character faces a major moment in “fitting in”.
Maguire fra Girl Against the Universe. Hun lider af angst og lukker sig selv inde, men gennem bogen følger vi hendes udvikling og også hendes aftaler med psykologen. Der er masser af store øjeblikke i bogen! Og det bedste af det hele er faktisk, at det er en realistisk bog; problemerne forsvinder ikke da hun møder en dreng, og de går heller ikke over efter to gange psykolog. Det er en helt utrolig god bog, og jeg er så ked af, der ikke er nogen jeg kender, der har læst den. LÆS DEN! :D

22297294

8. FAIREST OF THEM ALL: A contemporary pressure for outer beauty that challenges the importance of inner beauty.
Auggie fra Wonder synes jeg er et godt bud. Han er født med et deformt ansigt og bliver udfordret meget på det i skolen. Han er bare sådan en sød dreng. Og hvad så at han ikke ser ud som alle andre…

9. THE EVIL STEPMOTHER: A contemporary character who invokes anger or resentment for stepping into another’s role.
Mr. Trainor fra Me Before You. Jeg kunne bare ikke acceptere hans gerninger (her taler vi om bogen). Jeg forstod dem til dels godt, men det var bare…ugh. Nej. Lad være.

10. HAPPILY EVER AFTER: The contemporary belief in finding happiness at the end – even when the road to get there had its struggles.
Hvis der er noget de fleste kan relatere til, så er det et knust hjerte. The Art of Lainey fortæller historien om, hvordan et knust hjerte “sagtens” kan heles igen. Det er okay at blive såret, ked af det, vred. Det skal nok blive okay igen.

Currently Reading tagleg

Nogen har tagget mig i denne leg, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvem det var, fordi det er noget tid siden. Det afholder mig dog ikke fra at være med :)

Hvor mange bøger læser du ad gangen?
Omkring tre, vil jeg sige. En lydbog, en digtsamling og en almindelig bog. Nogle gange bliver det til flere, mens andre gange er jeg fuldt optaget af én. Men som regel har jeg gang i tre forskellige ting.

Hvis du læser mere end én bog, hvordan bestemmer du så hvornår du skal skifte mellem de pågældende bøger?
Det er egentlig nemt nok; når jeg har lyst til at male eller lave håndarbejde, så hører jeg lydbog. Hvis jeg vil læse, læser jeg. Så der er ikke en egentlig udvælgelses-procedure. Det er bare hvad der er mest praktisk i de forskellige sammenhænge. Digte læser jeg ikke så mange af ad gangen, for jeg kan ikke rigtig adskille dem, hvis jeg læser for mange i rap.

Skifter du bogmærke undervejs i en bog?
Nej. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg skulle gøre det? :P Jeg bruger bare det, jeg startede med. Jeg er ved at blive bedre til at bruge rigtige bogmærker, så det er dejligt. Nogle gange, hvis jeg ikke har et i nærheden, så fungerer Goodreads som bogmærke for mig. Lige nu bruger jeg et fra Book Depository i digtsamlingen og et magnetisk bogmærke i min almindelige bog.

Hvordan opbevarer du bøgerne du er i gang med at læse?
I sofaen, på bordet, i sengen, på natbordet, på vasketøjskurven, på gulvet, i tasken. Der, hvor jeg nu befandt mig, da jeg gik i gang med at læse sidst. I tasken hvis jeg er på farten. Så det kan være alle mulige steder. Som regel er det i sofaen eller på natbordet.

abs

Hvad tid på dagen bruger du mest tid på at læse?
Om aftenen, tror jeg. Selv når jeg har en hel dag til bare at læse i, så forsvinder dagtimerne mellem hænderne på mig og dag bliver til aften. Jeg er begyndt at gå ind i et andet rum med min telefon, så jeg kan koncentrere mig en lille smule bedre. Det fungerer okay for mig. Ellers kan jeg også godt lide at læse helt tidligt om morgenen.

Hvor længe læser du typisk ad gangen?
Så længe jeg gider. Jeg er da godt nok kedelig, hva’? :P Men det kommer jo an på, om jeg skal noget andet. Og så kommer det an på bogen også. Hvis den er god, bliver det gerne til længere tid end hvis den er dårlig. Sådan tror jeg, vi er mange, der har det. På den anden side sker det nu også, at jeg bare gerne vil blive færdig med bogen og derfor skynder mig at læse den og få det overstået. Så det at jeg har læst en bog hurtigt færdig er ikke altid et kvalitetsstempel, men kan lige så godt være det modsatte. Er der andre end mig, der har det sådan? :)

Læser du indbundne bøger med eller uden smudsomslag?
Uden. Altid uden. Det bliver krøllet, revet i stykker og jeg ved snart ikke hvad. Og så falder det jo bare af alligevel. Så det ligger fint på bordet og venter på, jeg har læst bogen færdig.

Hvilken stilling læser du oftest i?
En meget usund en, desværre. Med bøjet ryg og nakke. Og det gør ondt :( Så det er faktisk noget, jeg er begyndt at tænke lidt mere over. Som regel sidder jeg i sofaen og med bøjede ben. Når det er i sengen, sidder jeg op af hovedgærdet eller ligger på maven.

Tager du bogen/bøgerne du læser med dig, når du skal noget?
Altid. De er for mig, hvad suttekluden er for det lille barn.

Hvor ofte opdaterer du din Goodreads-status på bøger du er ved at læse?
Hvis jeg er uden bogmærker, ofte. Ellers bare som jeg har lyst. Det er ikke noget, jeg har et system over. Det kan være når jeg holder pause, når jeg ikke gider læse mere, når der sker noget vildt i bogen eller bare når jeg tænker “nu har jeg lyst”. Så måske er det mest passende svar her “sporadisk”?

Jeg tagger ikke nogen, for det har vist været godt rundt efterhånden, det her tag. Men jeg vil da gerne se flere, hvis nogen har lyst til at være med! :)

underskrift

By the Book tag

Det er så længe siden, jeg har udgivet andet end anmeldelser. Intentionen er der, men det der med at få skrevet andet, det kan være svært. Der er meget, jeg ikke har lyst til at dele offentligt, og det kan være svært altid at skelne, synes jeg. I stedet er det så bare blevet til ingenting. Det kan man jo næsten kun ryste på hovedet af ;)

Nu er jeg her dog endelig med noget lidt andet, nemlig By the Book tagget. Det stammer fra Marie Berg, men de danske spørgsmål har jeg fundet ved Nikoline.

Hvilken bog er på dit natbord?
Lige nu, i bogstaveligste forstand, er det Slammed af Colleen Hoover. Jeg tænker, at spørgsmålet også er ment som hvad jeg lige nu læser. Og der er en god stak; SlammedThe Colour of MagicDet gyldne kompasThe Romantic Poets og The Miserable Mill. Sidstnævnte er min lydbog på nuværende tidspunkt, og The Romantic Poets er en digtsamling, jeg læser lidt i hver dag. Det gyldne kompas er jeg i gang med for noget der ligner tiende gang, mens de første to er nye bøger, jeg længe har villet læse. Måske skulle jeg snart få læst lidt af det færdigt…

Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?
Jeg er simpelthen så dårlig til at huske, hvad jeg har læst hvornår, så her må jeg ty til Goodreads. Selvom jeg har givet flere bøger i år fem stjerner, så er det svært at udpege én. De to sidste, jeg gav fem stjerner, var You’re Never Weird on the Internet og Girl Against the Universe. Førstnævnte er en biografi af Felicia Day, som jeg på mange måder lærte noget af. Anden bog er fiktion, men den tog mange emner op og behandlede dem på en temmelig fornuftig måde, som jeg håber kan hjælpe til at nedbryde tabuer i fremtiden.

Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter — død eller levende — hvem skulle det så være, og hvad kunne du tænke dig at vide?
Ernest Hemingway. Jeg synes, han har skrevet nogle ret spændende ting, og selvom han nok ikke var verdens mest rare menneske, så kunne det være lidt sjovt at møde ham alligevel. Jeg ville bare sidde og drikke kaffe med ham og snakke om løst og fast. Men ved nærmere eftertanke, så skulle jeg måske hellere vælge en forfatter, hvor jeg er lidt mere sikker på at nyde selskabet… Jeg kunne, af fan-årsager, rigtig godt tænke mig at møde både Colleen Hoover og Paula Stokes, og jeg håber sådan, det sker en dag!

Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?
Der er jeg faktisk ikke sikker på, jeg har noget svar? Måske…håndbog i engelsk? Jeg ved det virkelig ikke. Mine reoler indeholder alt fra billedbøger til 1800-tals udgaver af klassikere. Jeg har ingen leksika, måske er dét noget, man bliver overrasket over?

Hvordan organiserer du dine bogreoler?
For udefrakommende vil det nok se ud som om, det er hulter-til-bulter. Og det er det nok også lidt. Men det giver mening for mig. Jeg kan, nogenlunde, finde rundt i systemet, og ved lige hvor jeg skal kigge, hvis jeg vil læse chicklit eller fantasy. Det er en blanding af genre- og målgruppeinddeling, og en lille smule “nu har jeg tre bøger, der ikke er plads til, de kan lige snige sig ind her”-system. Jeg nyder, at jeg ikke på den måde skal flytte rundt på det hele, hver gang jeg får en ny bog. Når det så er sagt, så vil jeg nok gerne have det arrangeret lidt mere efter forfatter, hvis når jeg engang får et bibliotek.

IMG_20160630_100416

Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger du er pinligt berørt over ikke at have læst?
Altid er jo temmelig længe… Det sidste længe stykke tid har Jane Eyre dog stået på min mentale læseliste, fordi jeg efter at have set filmen forelskede mig i historien. Nu tør jeg bare ikke læse bogen. Hvad, hvis den er kedelig? Hvad, hvis jeg ikke forstår den? Hvad, hvis jeg hader den? Jeg vil bare så gerne læse den, men jeg er omvendt også rigtig bange for at blive skuffet. Den kommer på alle lister, jeg laver, og alligevel står den altid tilbage, som var den blevet glemt. Øv.
Jeg tror ikke, der er noget, jeg lige umiddelbart er flov over ikke at have læst.

Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?
Den sidste bog jeg opgav, var Armada lydbogen. Den var god, men jeg fik lidt for lange pauser undervejs og glemte lidt for meget, så jeg fik ikke nok ud af den, derfor stoppede jeg. Den sidste bog, jeg ellers har opgivet, har været en graphic novel – The Wicked + The Divine Vol. 1. Jeg er åbenbart meget kræsen når det kommer til tegneserier og graphic novels. Der er mange stilarter, jeg ikke bryder mig om, og det kan virkelig ødelægge en ellers god historie for mig.
Den sidste bog, jeg virkelig, virkelig, virkelig ikke kunne lide, var Kærlighedsbreve til de døde og Jeg levede. Jeg havde absolut intet til over for de to bøger, selvom de ellers har fået noget af en hype rundt omkring. Det var bare ikke bøger for mig.

Hvilken slags historier bliver du draget imod? Hvilken slags har den modsatte effekt?
Jeg drages jo meget af en flot forside, men det er jo så mange ting. Sjove bøger med kærlighed og måske et dystert twist. Derimod har jeg det efterhånden ret anstrengt med fantasy, og jeg orker næsten ikke at gå i gang med den genre, fordi jeg forventer at blive skuffet næsten fra start af. Så er det bare lettere at lade være… ;)

Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?
Ha. Sjovt spørgsmål. Et bud kunne være Emma Gads Takt og tone. Jeg synes virkelig, der er brug for bedre opførsel blandt danske politikere helt generelt.

Hvad planlægger du at læse næste gang?
Jeg har næsten lige fået Vinden i piletræerne i en rigtig fin ny illustreret udgave, som jeg regner med bliver min næste bog. Jeg har aldrig læst historien før, jeg er kundt bekendt med den fra film/tv, så jeg er spændt på, hvad Kenneth Grahames klassiske børnebog egentlig har at byde på.

Tirsdags-tag – Disney Book Tag

Her i løbet af sommeren, hvor der er en masse andre planer, tænker jeg, at jeg vil genindføre tirsdags-tag. Jeg vil besvare et eller andet tag hver tirsdag her på bloggen. Hvis du har ønsker til tags, så skriv endelig en kommentar. Og hvis du selv bruger tagget, så skriv også, så vil jeg da lige kigge forbi.
Dagens tag er fundet her.

1. The Little Mermaid – a character who is out of their element, a “fish out of water”
America Singer fra The Selection. I bog et.

2. Cinderella – a character who goes through a major transformation
Simon fra Simon vs. the Homo Sapiens Agenda. Jeg syntes, det var ret vildt, hvordan han ændrede sig gennem bogen.

3. Snow White – a book with an eclectic cast of characters
Den her synes jeg er ret svær. Måske A Thousand Pieces of You?

4. Sleeping Beauty – a book that put you to sleep
wpid-5181625.jpg
Ironisk nok, når nu jeg netop havde regnet med, at den ville holde mig sønvløs ;)

5. The Lion King – a character who had something traumatic happen to them in childhood
23302416
August Pullman. Fordi han er skøn og den eneste, jeg lige kan komme på :P

6. Beauty and the Beast – A beast of a book (a big book) that you were intimidated by, but found the story to be beautiful
18405
Den her. Den er jo crazy lang! Jeg tror også, det ender med at blive den længste bog jeg får læst i år. Den var til gengæld det hele værd!

7. Aladdin – a character who gets their wish granted, for better or worse
Artemis Fowl! Jeg kan ikke forklare hvorfor, uden at afsløre handlingen, så jeg lader det stå med det.

8. Mulan – a character who pretends to be someone or something they are not
Jordan Woods fra Catching Jordan. Hun lader lidt som om, hun er en dreng, men det er hun jo ikke.

9. Toy Story – a book with characters you wish would come to life
19487009
Miles Archer ♥

10. Disney Descendants – your favorite villain or morally ambiguous character
Må man godt sige Snape her? :D

underskrift

Fredagsbog #28

227651I virkeligheden læser jeg nok ikke rigtig noget i dag, men hvis jeg får tid, så er det denne bog, jeg vil give mig i kast med. Det er første bog i serien The Shadow Children. Jeg blev så glad, da jeg så, at serien lå på Mofibo, for den lyder rigtig spændende! :) Jeg havde faktisk aldrig hørt om den før, og coveret tiltaler mig ikke ligefrem, men det var en anbefaling på Goodreads, så jeg tænkte, at jeg ville prøve den.

Hvilken bog læser du i dag?
God weekend! :)

underskrift

Tirsdags-tag – Reader Problems Tag

Her i løbet af sommeren, hvor der er en masse andre planer, tænker jeg, at jeg vil genindføre tirsdags-tag. Jeg vil besvare et eller andet tag hver tirsdag her på bloggen. Hvis du har ønsker til tags, så skriv endelig en kommentar. Og hvis du selv bruger tagget, så skriv også, så vil jeg da lige kigge forbi.
Dagens tag er fundet her.

1. You have 20,000 books on your TBR. How in the world do you decide what to read next?
Okay. Jeg troede, jeg havde mange bøger. 20.000? Det er jo voldsomt! Men jeg ville nok vælge ud fra, hvilken genre jeg var til og så dernæst om jeg var til en chance eller en ’sikker vinder.’ Hvis det er det første, så ville jeg tage en, jeg ikke havde hørt noget om, hvis det var det andet ville jeg tage en, jeg havde set og hørt meget godt om.

2. You’re halfway through a book and you’re just not loving it. Do you quit or are you committed?
Jeg giver op.

3. The end of the year is coming and you’re so close, but so far away on your Goodreads reading challenge. Do you try to catch up and how?
Jeg sørger for at sætte det så lavt, at jeg ved, jeg når det. I år var den på 70 og jeg har læst noget over 100 allerede. Ellers ville jeg vel snyde og ty til graphic novels, tegneserier og børnebøger.

4. The covers of a series you love do. not. match. How do you cope?
Øv. Men sådan er det jo nogle gange. Det kommer nok an på, hvor vild jeg var med de covers der var i forvejen, jeg ville jo være træt af det, hvis f.eks. A Thousand Pieces of You skiftede.

17234658
5. Every one and their mother loves a book you really don’t like. Who do you bond with over shared feelings?
Goodreads. Der er næsten altid en eller anden, der heller ikke kan lide den – og det samme gælder også, hvis det er omvendt.

6. You’re reading a book and you are about to start crying in public. How do you deal?
Holder det nok bare inde. Hvis det var helt slemt og jeg var i et tog, så blev jeg nok tissetrængende ;)

7. A sequel of a book you loved just came out, but you’ve forgotten a lot from the prior novel. Will you re-read the book? Skip the sequel? Try to find a synopsis on Goodreads? Cry in frustration?!?!?!?
Jeg ville allerførst smutte forbi Recaptains og se, om ikke de har noget liggende på den pågældende bog. Ellers vil jeg tjekke spoiler-reviews på goodreads.

8. You do not want anyone. ANYONE. borrowing your books. How do you politely tell people nope when they ask?
Det sker ikke rigtig for mig, men ellers siger jeg det da bare, som det er; at jeg ikke bryder mig om, at låne dem ud.

9. Reading ADD. You’ve picked up and put down 5 books in the last month. How do you get over your reading slump?
Laver noget andet og lader være at tænke på det. Eller bliver ved at forsøge, indtil det lykkes. Det skal nok vende igen.

10. There are so many new books coming out that you’re dying to read! How many do you actually buy?
Det er da et underligt spørgsmål. Det kommer an på hvor mange, hvilke og formaterne. Generelt er det sjældent, jeg har købt helt nye udgivelser, så sandsynligvis ville jeg ikke købe ret mange i første omgang.

11. After you’ve bought the new books you can’t wait to get to, how long do they sit on your shelf before you get to them?
Det er igen forskelligt. Nogle har stået der i flere år, mens andre kun lige når at lande i postkassen, før jeg kaster mig over dem.

Fredagsbog #27

23267445I dag læser jeg ovenstående bog. Egentlig er det nok lidt snyd, for det er ikke sådan en rigtig bog – endnu? Det er en jeg læser på Wattpad. Jeg er ikke super langt, og har været rigtig længe om den, men det er egentlig fordi, jeg mest læser i den når jeg ikke lige ved, hvad jeg ellers skal lave. Og den er egentlig okay. Hyggelig i hvert fald.

Hvad skal du læse henover weekenden? :)

Tirsdags-tag – The Taylor Swift Book Tag

Her i løbet af sommeren, hvor der er en masse andre planer, tænker jeg, at jeg vil genindføre tirsdags-tag. Jeg vil besvare et eller andet tag hver tirsdag her på bloggen. Hvis du har ønsker til tags, så skriv endelig en kommentar. Og hvis du selv bruger tagget, så skriv også, så vil jeg da lige kigge forbi :)
Dagens tag er fundet her.

1. We Are Never Ever Getting Back Together – pick a book or series that you were pretty sure you were in love with, but then wanted to break up with.
345627Bog et var virkelig god, toeren var god, treeren var okay, fireren var kedelig, femmeren var meget kedelig og jeg har slet ikke lyst til at læse sjette og sidste bog. De bliver ringere og ringere og det gør mig træt.

2. Red – pick a book with a RED cover.
10404898
3. The Best Day – pick a book that makes you feel nostalgic.
15762855Fik dem læst højt som barn. De er fantastiske!

4. Love Story – pick a book with forbidden love.
7600924Det oplagte valg. Bror og søster. Forelskelse. Det rimer ikke rigtigt… Ikke desto mindre, så er det en virkelig, virkelig god bog!

5. I Knew You Were Trouble – pick a book with a bad character you couldn’t help but love.
10194514Er ikke helt sikker på, om det er ‘villain’ eller ‘bad boy’ der menes. Jeg har valgt sidstnævnte. Noah ♥ Altid Noah!

6. Innocent (written b/c of Kanye West!) – pick a book that someone ruined the ending for.
Allegiant_DemiJacket_WetProofTest.inddFindes der overhovedet nogen, der ikke ved, hvordan den her bog ender? Jeg har endnu ikke læst den, men ved godt, hvad der sker. Det er faktisk i virkeligheden derfor, jeg læste videre efter første bog, for den var jeg ikke så glad for. Jeg tror nemlig, at jeg vil være en af de få, der vil synes slutningen er okay.

7. Everything Has Changed – pick a character from a book who goes through extensive character development.
22918050Eadlyn! Jeg kunne ikke udstå hende i starten, men efterhånden som siderne fløj forbi, så voksede hun på mig og hun endte med at være ganske likeable.

8. You Belong With Me – pick your most anticipated book release.
23395680
9. Forever and Always – pick your favorite book couple.

10. Come Back, Be Here – pick the book you would least like to lend out, for fear of missing it too much
17860739Ikke fordi, jeg vil savne den, men fordi jeg er bange for, at folk smider alt indholdet væk. Det ville jeg blive rigtig ked af.