This Beautiful Fantastic – Filmanbefaling

kk

Filmkode fra Tellerup i samarbejde med Sandrew Metronome.

Det her var virkelig en film for mig. Den havde så utrolig fine billeder og en fin lille historie. Hvor er det ærgerligt, den aldrig nåede de danske biografer. Men sådan er det jo af og til.
Jeg kunne rigtig godt lide filmens handling, den var så sød og fin. Lige hvad jeg havde brug for på det tidspunkt. På mange måder mindede den mig faktisk om bogen The Secret Garden, fordi noget af handlingen udspiller sig i en have, og det var bare så magisk på en eller anden måde.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg håbede på ville ske igennem filmen, for hver person havde sin ting, der gjorde, at jeg kunne lide ham/hende. I stedet lod jeg være at håbe noget, og nøjedes bare med at blive opslugt af billede og handling. Jeg var virkelig overrasket. Jeg havde selvfølgelig håbet, det var en film for mig, men jeg havde bestemt ikke regnet med, at det var “sådan en slags.” Det er lidt svært at forklare, men nogle film er bare så fine. Denne her film fortjener i hvert fald at man ser den og ikke laver så meget andet imens. Man skal virkelig nyde billederne.

Jeg vil ikke tøve med at anbefale filmen til andre, og jeg tror bestemt også, det er en af dem, jeg kommer til at se flere gange. Og man kan roligt sætte sig til at se den med sin kæreste også, for tøset er den altså heller ikke ;)

underskrift

Måneden i tal #1

I disse indlæg vil jeg kort opsummere månedens bøger og serier i tal.

Bøger:

Danske: 10
Engelske: 4
I alt: 14

Korteste bog: Pigen, der fik ordene galt i halsen på 32 sider.
Længste bog: Den Fredløse på 640 sider.

Købt: 0
Nuvænde tbr-størrelse: 203 Udklip

Tv-serier:

Dexter: 4 sæsoner
Drop Dead Diva: 1 sæson
Homeland: 3 sæsoner
American Horror Story: 1½ sæson
Orange is the New Black: ½ sæson

 

Alt i alt en måned, hvor jeg fik læst en hel del, i forhold til hvor meget af min tid, jeg brugte på tv-serier. Jeg er temmelig godt tilfreds!

If I Stay – filmen

If I Stay er en bog, jeg holder rigtig meget af. På trods af dens noget dystre tema – liv og død – så finder jeg den utrolig livsbekræftende. Jeg har ikke på noget tidspunkt været helt oppe at køre over, at der nu også er kommet en film. Alligevel besluttede jeg mig for at se den, for om ikke andet måtte den have noget god musik, tænkte jeg – Mia spiller jo trods alt cello.

Jeg var ikke ovenud begejstret for filmen. Til at begynde med, var personerne helt forkert castet. Adam var slet ikke “min” Adam. Langt fra faktisk. Mia var også off, hun virkede bare for…naturligt smuk? Jeg vænnede mig dog til dem og endte egentlig også med at blive glad nok for dem, så de har jo kunnet noget.

Desværre følte jeg ikke, at filmen dækkede selve kernen i historien særlig godt. Bogen handler om, at Mia skal vælge, om hun vil leve eller dø. Filmen handler om, at Mia er døende, og skal kæmpe for at overleve. Det var først halvvejs, jeg begyndte at fornemme, at hun faktisk havde et valg. Det kunne jeg slet ikke mærke i starten af fimen. Det var jeg ret skuffet over, for det var netop dét, jeg syntes så godt om ved bogen. Jeg syntes, det var noget af det, der gjorde den så livsbekræftende.

Det er stadig en udmærket film, men jeg tror, at havde jeg ikke læst bogen, så havde jeg været forvirret. Så ville jeg ikke have forstået så meget af handlingen, men bare fundet det lidt rodet.
Og så er jeg nød til at sige, at Teddys historie i bogen var den, der næsten påvirkede mig mest. Så sød og uskyldig en dreng… I filmen var han slet ikke nok med! Men sådan er det jo nok altid med ens yndlingspersoner :) Til gengæld var Mias farfar rigtig fin i filmen, han var helt sikkert min yndlingsperson! :)

 

Indlægget indeholder affiliate links.

The Great Gatsby – Filmen

Dengang The Great Gatsby kom ud, var der en masse bogbloggere, der var ret spændte. Jeg selv inkluderet. Jeg kan huske, at reaktionerne fra udlandet var noget blandede. Selv fik jeg ikke rigtig set filmen, men jeg har længe haft den ret højt på listen. Og nu har jeg så fået den set. Og sikke en overraskelse.

Jeg kunne rigtig godt lide filmen – jeg kan sagtens forstå de, der siger, at de synes musikken falder udenfor, men min mening er en anden; det er en nyfortolkning og musikken passer fint ind. Generelt mindede filmingen mig om Moulin Rouge, en film jeg holder så meget af, at jeg engang så den fire gange ud i en køre – repeat, repeat, repeat. Det niveau kommer den her ikke helt op på, men jeg syntes alligevel, den bød på noget rigtig flot rent billedmæssigt.

Jeg kunne ret godt lide bogen (anmeldelse), men jeg tror næsten, at jeg endnu bedre kunne lide filmen. Den var rigtig fint skruet sammen. Det var lige mig! En anbefaling herfra! :)

Forpremiere på TFIOS

UnavngivetSom en masse andre, var jeg i går til forpremiere på The Fault In Our Stars. Forventningerne var mange og høje, og jeg ved endnu ikke helt, om jeg synes filmen indfriede dem eller ej.

Filmen er utrolig tro mod bogen, og selvom jeg savnede et par scener fra bogen, så kunne jeg ikke lade være med at synes, at den var for tro. Der var taget rigtig meget dialog ud af bogen, og flere gange var det som at få læst højt af bogen. Dog manglede jeg én bestemt replik; “My thoughts are stars i cannot fathom into constellations.” Var den med i filmen? Hvis ja, så missede jeg den i hvert fald :/ Derudover savnede jeg rigtig, rigtig meget scenen fra shoppingcenteret, hvor den lille pige spørger til Hazels udstyr og får lov at prøve det. Det er en scene, jeg synes, siger ret meget, og nok også den scene, jeg savnede allermest.

Til gengæld var jeg ret glad for den måde, man viste sms’erne på. Det fungerede rigtig godt. Jeg kunne også godt lide, at man havde taget den lune humor med og især Isaac gjorde det rigtig godt på det punkt. I starten følte jeg, at han overspillede lidt, men efterhånden faldt det hele i hak og gik op i en højere enhed. Fantastisk! Og castingen var også rigtig god! Sjovt, hvordan vi var mange, der sad og var lidt halvlunkne, da navnene blev offentliggjort. Jeg er i hvert fald rigtig godt tilfreds i dag.

Jeg ved ikke helt… Jeg følte mig næsten lidt flad efter filmen. Jeg troede, at jeg skulle ind og se det, der nok må betegnes en tåreperser. Sandheden er, at jeg faktisk ikke fik våde øjne så meget som en eneste gang… Måske var jeg mættet af historien, fordi jeg genlæste den lørdag-søndag og fik tristheden over historien ud i de dage. Måske gjorde filmen det bare ikke godt nok. Jeg ved det ikke. På det punkt var jeg i hvert fald lidt skuffet.

Alt i alt en rigtig, rigtig god adaption og en på alle måder fantastisk historie, som vil lidt mere end den typiske ungdomsfilm. Jeg var rigtig godt tilfreds med filmen, men den manglede lige det sidste, for at blive en af mine favoritter.

jajf

 

Dæmonernes by – nu som film.

I går var jeg af SF Film inviteret til forpremiere på Dæmonernes by. Det startede rigtig hyggeligt, med rød løber på gulvet, fri vand med smag og brus, samt en lille pose chips. Biografsalen var også pyntet, ligesom der var strøet rosenblade på gulvet. Således var scenen altså sat til en spændende aften.

Jamie Campbell Bower lignede fuldstændig det billede jeg havde af Jace, og jeg var tilmed overbevist fra allerførste scene. Desværre følte jeg ikke på samme måde med Kevin Zegers (Alec) og Robert Sheenan (Simon). Alec var på en eller anden måde ikke maskulin nok til mit billede (jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt…) og Simon lignede alt for meget en mors dreng. Jeg er nød til også lige at nævne Jonathan Rhys Meyers, der spillede Valentine. Aaaalt for lidt uhyggelig! Han var alt for lille og “jeg-er-rar” i udseendet. Jeg syntes endda, han så helt rar ud…

Scenografien havde jeg det rigtig godt med, den sygesal der er på instituttet er fuldstændig lig den, der blev dannet inde i mit hoved, da jeg læste bogen. Faktisk så meget, at jeg fik noget der mindede lidt om et dejavu der midt i biografsalen. Generelt var jeg begejstret, og især for Knoglernes by, der også stemte rigtig godt overens med mit billede.

I forhold til handlingen, så indrømmer jeg gerne, at jeg grinte et par gange under filmen. Jaces replikker var simpelthen så finurlige! Jovist, de var cheasy, men jeg fornemmede, at det var meningen, og det virkede også. Billige tricks er helt okay med mig. Også Alec leverede et par sjove linjer, selvom jeg nu godt kunne have brugt at se lidt mere til ham.

Jeg blev lidt overrasket over, at filmen var så mørk og jeg troede egentlig, den var målrettet et lidt yngre publikum end de over 15. Jeg havde regnet med, det havde været noget, de 12-13-årige også ville nyde, men filmen kommer altså med en anbefaling, der hedder 15+.

Alt i alt kan i nok godt fornemme, at jeg var ret begejstret for filmen, som jeg næsten synes, var lige så god som bogen. Bevares, det er ganske vist længe siden jeg har læst bogen, og jeg kan have glemt tusindvis af ting, men de overordnede træk var der – og nu må det vist snart være på tide med en genlæsning!

Min anmeldelse af bogen kan læses her.

Et stort tak fil SF film for muligheden for, at deltage i forpremieren på denne film, samt et eksemplar af bogen.

Ti serier

Serier. Der kommer utrolig mange af dem og jeg har endnu til gode at begynde på en god del af dem. Der er dog 10, jeg har særlig lyst til snart at komme i gang med. Jeg håber, jeg kan få startet på nogle af dem her henover sommeren, men nu må vi se. De 10 serier er følgende:

Partials af Dan Wells.
Sabina har efterhånden fået overbevist mig om, at denne bog (serie) vil give mig den The Hunger Games følelse jeg har savnet så længe. Derfor er jeg altså nød til engang snart at få fingre i den første bog i denne serie.

Too Far af Abbi Glines
Forbudt kærlighed. What’s not to like?! Og så har den fået temmelig gode anmeldelser, blandt de jeg følger på goodreads.

Flat-out love af Jessica Park
Min hollandske veninde har talt så varmt om denne bog, ja faktisk har hun næsten beordret mig til at læse den. Så det må jeg jo hellere gøre. Jeg er også ret sikker på, at det lige vil være noget for mig.

Perfect Chemistry af Simone Elkeles
Den første bog i serien har stået på min bogreol i hundrede år og en sommer. Derfor er det også for dårligt, at jeg endnu ikke er begyndt. Jeg planlægger at læse den lige om lidt, det gør jeg altså. Jeg har heller ikke rigtig nogen undskyldninger, nu når den allerede bare står og venter på mig. Jeg tror ikke, jeg har set nogen tale skidt om serien, så jeg forventer en del og er egentlig mest bange for at blive skuffet. Lad os håbe, det ikke sker.


Warm Bodies af Isaac Marion
Jeg har lige set filmen i weekenden og den var faktisk rigtig sød. Der skete ikke så meget som forventet, men den var alligevel unik af en zombie-film at være. Nu har jeg endnu mere lyst til at gå i gang med serien, som jeg håber vil indeholde det strejf af zombier og romantik, som jeg har brug for.

Under the Never Sky af Veronica Rossi
Jeg har efterhånden haft bogen liggende på min ebogslæser i evigheder, og flere gange har folk også sagt til mig, at jeg bør læse den. Og jeg ved det godt. Jeg har rigtig meget lyst til at læse den. Hver gang jeg beslutter mig for, at nu skal det være, så kommer der et eller anden i vejen – så er der ikke strøm på ebogslæseren, så dukker der en ny pakke spændende bøger op osv. Nu går den ikke længere. Jeg skal i gang!

Throne of Glass af Sarah J. Maas
Jeg købte første bog da jeg var i London sidste år i august. Da var bogen lige udkommet og jeg var super glad for at have den med hjem i kufferten. Desværre har den kun flyttet sig op på bogreolen. Nu er tiden inde til, at jeg hiver den ned fra hylden.

Beautiful af Jamie McGuire
Denne havde jeg også med hjem fra London. Puha, den dårlige samvittighed… Den lever da i bedste velgående! På trods af miksede anmeldelser, så glæder jeg mig helt utrolig meget til at kaste mig over bogen, som et grådigt barn kaster sig over julegaverne.

Lunar Chronicles af Marissa Meyer
Denne bog har jeg haft på ebogslæseren i et stykke tid og efterhånden som jeg også ser mere og mere til bog to, så får jeg lyst til endelig at gå i gang. Omvendt mange andre, så har jeg faktisk ikke været ovenud begejstret – jeg kan godt blive i tvivl, om bogen er noget for mig – men nu er nysgerrigheden altså vakt tilstrækkelig meget, til at komme i gang. Okay, for at være helt ærlig, så er det faktisk pga. coveret på bog to. Det er simpelthen så smukt! Please don’t judge me!

All Souls Trilogy af Deborah Harkness
Den primære årsag til, at denne bog endnu står ulæst på min bogreol er, at den er så stor. Den skræmmer mig altså lidt. 2013 bliver året, hvor jeg skal tygge mig gennem bogen, om så det skal koste mig blod, sved og tårer. Nu vil jeg altså vide, hvad al hypen handler om.

Har du læst nogen af ovenstående serier? Har du planer om at læse nogen af dem? Jeg glæder mig i hvert fald til engang at kunne sætte kryds ud for alle disse serier.

Filmanmeldelse: De urørlige

De urørlige er virkelig en oplevelse udover det sædvanlige. Jeg troede, det var en af den slags film, hvor tårerne ville løbe ned over kinderne og mascaraen ville trække lange streger og klumpe sammen. Mine forventninger til filmen var høje, efter at have hørt så meget godt om den, men det jeg fik, svarede slet ikke til mine forventninger. Det var meget anderledes og meget bedre. Det er en historie, fortalt med varme. Den startede ud lidt mærkeligt med “biljagt,” men da den var overstået, så var jeg som tryllebundet. Hold nu op, hvor er det længe siden jeg har grint så meget over en film. Det var lige så man fik ondt i mavemusklerne og øjnene blev våde.

Karaktererne i denne film er virkelig skønne. Der var udvikling i dem alle og de spillede bare så godt sammen. De skuespillere der var blevet castet, klarede det også rigtig godt. Jeg blev overrasket over flere af personerne, jeg troede lige jeg “kendte” dem, og så handlede de alligevel anderledes, end jeg havde forventet. Det gjorde filmen uforudsigelig på de små punkter og det var en super fed oplevelse.

At filmen var fransk betød ikke noget. Jeg skulle selvfølgelig følge lidt mere med, jeg var nød til at læse underteksterne for at forstå noget, men udover det, så fungerede det fint. Jeg var ellers noget nervøs over det til at starte med, så det var bare rigtig skønt, at få tromlet alle fordomme ned.

Og så har jeg vist haft øjnene lidt for dybt begravet i bøger og andet; jeg vidste ikke, at den var baseret på en sand historie, før da rulleteksterne kørte over skærmen! Ja, jeg er åbenbart lidt mere langsom end jeg først lige gik og troede. Ikke desto mindre gjorde det bare filmen endnu bedre.

Det her er en feel good film af de helt store og jeg kan ikke anbefale den nok. Se den, se den, se den. Hvis ikke for jeres egen skyld, så for min. En stor oplevelse!

Et par gode film…

Jeg har fået set et par gode film på det seneste. Det var meningen, jeg skulle have lagt en lille anmeldelse af dem, men tiden løb fra mig. I stedet vil jeg opsummere lidt i dette indlæg.

Life of Pi – nu som film.

Okay, jeg indrømmer gerne, jeg nok er temmelig langsom! Men jeg har lige opdaget, at Life of Pi kommer i de danske biografer d. 25. december. JEG GLÆDER MIG!!
…og nej, jeg har ikke læst bogen endnu, men det skal jeg selvfølgelig have gjort, inden jeg skal i biografen og se filmen.

Ser den ikke bare helt fantastisk ud?!