Før jeg forsvinder

forsvinderFør jeg forsvinder – Paul Kalanithi – 224 sider

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

 

Før jeg forsvinder er en historie om en mand, der går fra at stå på den ene side af bordet til pludselig at befinde sig på den anden side. Om at gå fra at være lægen, der bringer de dårlige nyheder, til at være patienten, der modtager dem.

Det føles på en måde uretfærdigt at sidde og bedømme en bog om det liv, Paul havde. Om hans oplevelser i den sidste tid. At bedømme den bog, han ikke nåede at skrive færdig. Når jeg gør det alligevel, så er det fordi, han drømte om at skrive, og det gjorde han så. Og han skrev faktisk ret godt. De tanker, han gør sig, kommer til udtryk på fineste vis. Jeg synes ikke, den her bog skal forbigås i stilhed. Det er den alt for fin til.

Jeg kunne godt lide, at man lærer Paul så godt at kende. Man får så meget af hans baggrundshistorie, at man virkelig føler, man kender ham, da han bliver syg. Det gør ondt helt ind i hjertet. Og man ved jo på forhånd, hvordan det ender. Måske var det også det, der var medvirkende til, at man holdt så meget af ham. Hans stemme er ærlig hele vejen igennem og han fremstår som et meget varmt menneske.

Bogens sidste del er skrevet af hans hustru, og hun gør det faktisk godt. Det var hårdt, men alligevel også bare smukt. Jeg satte stor pris på, at der ikke var lagt skjul på, at “her begynder sidste del, som er skrevet af en anden end Paul”. Det var meget tydeligt, ikke mindste fordi det skiftede fortæller vinkel. Nu var det ikke længere Paul, der fortalte, men andre der talte om ham. Det gav selvfølgelig et skel i bogen, men det føltes meget naturligt. Sådan er livet også. Og det blev på en eller anden måde også bare så fint, at alting ændrede sig med Pauls død. Både i bogen, såvel som i de pårørendes liv.

En rigtig fin bog, der virkelig får en til at reflektere. Over livet, døden og alt det derimellem.

ny4

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på?

Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

underskrift

Joes bog

joeJoes bog – Jonathan Tropper – 334 sider

Anmeldereksemplar fra Modtryk.

Denne bog har jeg hørt omtalt som “en god voksenbog til de, der kommer lige fra YA”. Tja, måske har de ret, men sådan vil jeg nu ikke omtale den.
Det var en ret sjov bog lige fra start af, og jeg kunne med det samme mærke, at Jonathan Tropper virkelig er en mand, der forstår at skrive. Jeg har understreget adskillige sætninger i bogen af flere forskellige årsager; sjove, vise, skøre. Ikke nok med, at han er god til at skrive, men man får også fornemmelsen af, at han kender sit publikum rigtig godt, og giver dem lige præcis det, de vil have.

Desværre kunne handlingen for mig ikke leve op til det ellers så friske sprog. Det startede ellers så godt, men et sted omkring de 30-40% gik det galt. Den begyndte at køre fast i nogle riller, som den allerede havde kørt i før. Sådan følte jeg det i hvert fald. Det gjorde, at jeg sad tilbage med en følelse af, at der ikke rigtig skete noget. Når det så er sagt, så var de små anekdoter der blev fortalt løbende igennem bogen ret fine og spidsfindige. Måden de flettede sig ind i den overordnede historie på var også bare rigtig god.

De personer vi introduceres for er meget særprægede. Hver og en af dem. Det gør også, at man kan huske dem i længere tid, og at de gør et større indtryk på en. Jeg var vild med Owen, han var den mest fantastiske lomme-psykolog. Hans råd er selvfølgelig en anden snak… Derudover var Wayne altså også en ret sjov personlighed. Man kunne ikke undgå at føle lidt med ham og synes at livet havde været lidt hårdt for ham.

Det er rigtigt, at det er en bog om det at bliver voksen som 34-årig. Men det er også bare så meget mere om det. Det er en bog om relationer, både de nære og de fjerne. Om de drømme, der slipper ud mellem fingrene på en. Om, at det aldrig er for sent at begynde at realisere sig selv.

ny3

Det er næsten umuligt at skrive en bestseller. Og det er næsten lige så svært at fornærme en hel by. Men som den stræber, Joe Goffman nu engang er, formår han at gøre begge dele på én gang. Hans satiriske debutroman om hjembyen Bush Falls giver ham mange fjender, men også en tilværelse som ­succesforfatter på Manhattan.
Efter sytten års fravær bliver han kaldt hjem til sin fars dødsleje og til byen, hvis indbyggere nu står i kø for at fortælle ham, hvad de mener om ham. Pludselig står han ansigt til ansigt med en fortid, der slet ikke er forbi endnu, og en ungdom, som han aldrig er vokset fra.

underskrift

#bogbloggertræf16 – Marie-Louise Rønnings skriv

Dette er et gæsteindlæg af Marie-Louise Rønning.

I lørdags var jeg til Bogbloggertræf 2016 i Aalborg, og nøj hvor havde jeg glædet mig! En hel dag i selskab med andre forfattere og bogelskere, what’s not to like?

Ja, det skulle så lige være den lange køretur fra Nordsjælland til Aalborg og tilbage igen – men hvad gør det, når jeg kunne se frem til 6 timer skulder mod skulder med selveste Nanna Foss?
Det fik mig i hvert fald ud af fjerene allerede klokken 6.30, og lidt i 7 var jeg on the road mod Vig, hvor jeg skulle samle Nanna op. Den stod på kaffe, Nova og endnu mere kaffe … og hallo, det var jo fantastisk vejr, så faktisk nød jeg turen!

Jeg har kun truffet Nanna en enkelt gang, og det var i 2015 til Herlufholm Fantasy bogmesse, hvor jeg debuterede med min egen bog. Jeg var så heldig at få hendes autograf og ikke mindst hendes bog! Fantastisk læsning – elskede hver siden af den og nu … ja, lidt starstruck bliver man altså ved tanken om at skulle sidde og sludre med hende hele vejen til Aalborg og tilbage igen – men hallo, det gik jo bare super fint.
Specielt efter en stor kop kaffe ombord på færgen til Århus!

Okay – nu var dette Bogbloggertræf jo min jomfrudåb, og jeg var pænt nervøs lige inden vi trådte ind … og mit arme hjerte hamrede som besat – til mit store held blev jeg mødt af en velkendt ansigt – den søde og altid smilende Bjørg – alias  Pipalukbooks. 

To split sekunder efter træder en smilende kvinde frem – og vupti – om ikke det er min redaktør Mie fra min forlag DreamLitt – hold da op hvor var det fantastisk at få sat ansigt og stemme på hende.
Der var enkelt ansigter jeg genkendte midt i mylderet af forventningsfulde ansigter og det hjalp lidt på nervøsiteten.

Jeg havde i bund og grund ingen forventninger til, hvordan det hele ville se ud eller forløbe – så min overraskelse var stor, da jeg så hvor flot der var dækket op. Hold da op et godt stykke arbejde arrangørerne har lagt i det – hatten af for jer.  Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, men hold da op hvor var det imødekommende og hyggeligt. (Og mega-vildt at se sit navn med titlen forfatter under!)

Den hemmelige gæst havde Nanna og jeg gættet os lidt til – og sørme om ikke vi havde ret – jeg har læst Ravnenes hvisken af Malene Sølvsten som e-bog – og jeg elskede den ganske enkelt – men lige der, med hendes fysiske bog i hånden, ville jeg ønske, jeg ikke havde læst den … men som Line Dalbro sagde: “Der er kun en første gang.”

817ad5_2d409075239d4e6db5e2f32af4692d31mv2

Jeg var også så heldig at vinde Sidsel Sander Mittets “Morika – Sandsnogens bid” hos Malene Wondrousbibliophile – en serie jeg endnu ikke har læst – jeg glæder mig til at dykke ned i den.

Generelt var jeg overvældet over alle de gaver bloggere og forfatter fik – jeg kan slet ikke fatte så mange dejlige bøger jeg er kommet hjem med.

Det var spændende at høre Malene fortælle om sin bog og det var også spændende at høre Mie fra Dreamlitt fortælle om det at være oversætter og de problematikker oversættelse kan give – sprog er en forunderlig ting!

Jeg var også begejstret for den debat der blev åbnet – det var meget spændende at høre jeres meninger og holdninger til det at blogge, medier og kommunikation generelt – en debat der helt sikkert kunne være fortsat længe!

Jeg blev også meget glad for den interesse flere af jer viste omkring genudgivelsen af “Lysets Kvinder” hos Dreamlitt – jeg er så taknemmelig for at I viser mig interessen og at I spørger nysgerrigt ind til det videre forløb – af hjertet tak. Jeg glæder mig til at kunne fortælle jer meget mere om det.

Jo – og så fik jeg en dejlig gave – nemlig “Måske en dag” af Colleen Hoover – en bog jeg om morgen sad og overvejede om jeg skulle læse som e-bog – men jeg besluttede heldigvis at vente – og vupti om ikke jeg fik den stukket i hånden af en af jer søde bloggere – jeg hunsker din ansigt – men ikke dit navn – du må hjertens gerne smide en kommentar her under indlægget så jeg kan takke dig ordentligt! PS – jeg læste den på en dag – og mums en dejlig historie – men intet slår “Forbandede kærlighed”.

Jeg har aldrig været en del af et bogelskende selskab – og jeg vil bare fortælle jer alle, at det føler jeg, at jeg er nu, og jeg elsker det – det at sidde og dele læseoplevelser med jer ved vores bord var super hyggeligt og det bekræfter mig i hvor skønt det er at dele sin passion med nogen – både som forfatter, men i den grad også bare som Marie-Louise … tak til jer!

Jeg var mæt, træt og så fuld af oplevelser at jeg dykkede under dynene, så snart jeg var hjemme – men kunne jeg sove? Nej, mit hoved kørte rundt og der lå et dovent smil på mine læber….

Tak for en dejlig dag til jer alle; bloggere og forfattere.

#bogbloggertræf16 – epilog

Det er vildt underligt, at noget, man bruger så meget tid på, er overstået på så kort tid. Det er en bittersød følelse. Selvom det er dejligt at kunne slappe af med god samvittighed, så er det også bare lidt tomt. Heldigvis er der jo masser af gode bøger at kaste sig over nu. Derfor skylder vi også vores sponsorer en KÆMPE STOR tak! Det er dejligt, at I gang på gang sender bøger, stiller forfattere o.a. til rådighed, og i det hele taget er det bare rigtig dejligt at vide, at I bakker op om os, selvom vi er en lille niche i forhold til så meget andet. Tak, tak, tak, det betyder alverden! Dette indlæg er dedikeret til jer, og samtidig vil jeg også vise de bøger frem, jeg selv fik med hjem.

dsc_0011

In case you’re wondering, ovenstående stak er vejet til 12,4 kg. Jeg forstår pludselig godt, hvorfor jeg har følt mig lidt brugt i kroppen efter at have båret rundt på adskillige bookiebags…

dsc_0002

Politikens forlag gav One (som er rigtig god! Og skrevet på vers) til alle deltagere og så halvt af Verdens heldigste kvinde og Kvinden i graven. Som arrangører var vi så heldige, at der lige præcis var nok til overs til, at vi kunne få en af hver.

dsc_0003

Fra Gyldendal modtog vi fra deres ungdomsafdeling Den dag jeg glemmer i en færdig udgave (på billedet er det et ikke-korrekturlæst eksemplar, og altså ikke den udgave, vi modtog på træffet) og et krus, mens deres voksenafdeling sendte De urolige og Karensminde vores vej, sammen med et net. Og så selvfølgelig diverse merchandise som bogmærker.

dsc_0004

DreamLitt gav blandede titler af De 7 Synder, Ritmatikeren og Exilium #1. Jeg var så heldig, at Xenia havde dobbelt af Exilium, så jeg fik hendes eksemplar og har således fået både den og Ritmatikeren.

dsc_0005

Lindhardt og Ringhof havde sendt en masse vores vej, alle modtog nemlig et eksemplar af Ravnenes Hvisken #1Hvor der er vilje og Måske en dag (som er en fantastisk bog!). De fleste modtog også en læseprøve på Calendar Girl. Derudover sendte de også Malene Sølvsten til det nordjyske.

dsc_0006

Fra Forlaget Facet kom der en pakke med Sandsnogens bid og Mareridt & Myrekryb, som er Nick Clausens nye titel, hvilket jo var perfekt, når han også deltog i træffet. Jeg har allerede haft lejlighed til at læse Mareridt & Myrekryb, og det var en (u)hyggelig lille novellesamling.

dsc_0007

Rosinante sendte Råddenskab til alle deltagere og så sendte de lidt blandet af fire andre titler. Jeg valgte Simon vs. verdens forventninger, som jeg allerede har læst på engelsk. Det er virkelig en fin bog!dsc_0008

Bog & Idé Aalborg, Østerå, sponsorerede en stak malebøger, således at alle også kunne gå hjem med sådan en. Fra Turbine fik vi Skyggernes Dronning (som seje Karin har sørget for at få ud på det danske marked!!) og fra Gads Forlag modtog vi bogmærker og Hjertets stemme, som er en efterfølger til At høre hjertet slå, som jeg har anmeldt herdsc_0009

Jentas sendte os en god stak af thrilleren En god far, så der var mange, der kunne gå hjem med sådan et eksemplar. Fra Bibelselskabets Forlag modtog vi tre signerede eksemplarer af Jakob Melanders nye krimi Elektra, og jeg var så heldig at vinde en af dem.

dsc_0010

Tellerup havde i år sponsoreret et eksemplar af Skyriel til alle deltagere, ligesom vi fik en stak af Spektrum bøgerne og Historier for drenge – tøser ingen adgang til konkurrencer. Nicole Boyle Rødtnes sponsorerede seks forskellige bøger, som der var nogle deltagere, der var så heldige at gå hjem med.

Derudover modtog vi også net, keyhangers og bogmærker fra Plusbog, en måneds abonnement fra Storytel, og nogle signerede bøger af Lotte Petri til konkurrencer.

dsc_0036

Den utrolig flotte kage var lavet af Evas kagerier, som lagde en masse gratis arbejdskraft i arbejdet, der gjorde det muligt for os at diske op med sådan et mesterværk.

dsc_0031

Og så modtog vi selvfølgelig også de fine præmier til konkurrencerne af de fire deltagende forfattere. Nick Clausen havde taget nogle eksemplarer af Drømmeland med, Marie-Louise Rønning havde nogle af Helbrederen med og Pernille Vørs medbragte nogle af Dominic bøgerne.

Endnu engang skal lyde en kæmpestor TAK!!!! til alle sponsorer, hvadenten det er forlag, forfattere, butikker eller privatpersoner. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer endnu engang. Det er svært helt at sætte ord på, hvor meget det betyder for os, og vi er meget ydmyg overfor alle de fine ting, I konstant sender vores vej. Både i forbindelse med træffet, men i mindst lige så høj grad til hverdag.

Tak ♥

#bogbloggertræf16 – handling

Endelig slog klokken 12 og vi kunne lukke 40 forventningsfulde bloggere, fire forfattere og en redaktør ind i lokalet. Luften var tyk af spænding! Og det forstår man jo egentlig godt.

dsc_0027

Da folk havde fundet deres plads, var det tid til at få lidt mad. Imens listede jeg udenfor og ventede på den hemmelige gæst. Desværre gik jeg glip af øjeblikket, da deltagerne pakkede de bøger op, der lå på deres pladser, som selvfølgelig var gæstens bog. Til gengæld tog jeg imod Malene Sølvsten, som jo selvfølgelig var den hemmelige gæst! :D Hun var rigtig sød, og jeg fik da også lejlighed til at sidde ude og snakke lidt med hende, mens vi ventede på, at deltagerne fik taget mad på tallerkenerne. Det kan man jo bestemt heller ikke klage over!

Imens deltagerne spiste, interviewede jeg Malene. Det var første gang jeg prøvede det, men jeg kunne høre rundt omkring, at det gik godt nok. Det var sjovt at høre om, hvordan Malenes arbejdsproces har været, hvad hun arbejder på lige nu og ikke mindst hvordan hun ser på bogbloggere. Umiddelbart efter signerede Malene bøger for alle deltagerne, det var de vist alle glade for, selvom det betød en ret lang kø.

Da Malene var færdig blev det tid til et par konkurrencer, som de fire deltagende forfattere havde sponsoreret. Det foregik ved lodtrækning, og der var mange heldige deltagere.

dsc_0031

Herefter fik deltagerne udleveret deres første bookiebag, hvori der bl.a. lå en bog af Nick Clausen, som de kunne få signeret. Alle deltagende forfattere stillede nemlig op til signering, selvfølgelig. De deltagende forfattere var Nick Clausen, Marie-Louise Rønning, Pernille Vørs og Nanna Foss.

dsc_0033
På billedet ses to deltagere bytte bøger

Som det sig hør og bør, så skred programmet selvfølgelig igen i år, så det betød, at vi var nødt til at skubbe selskabslegen ud. Nå, pyt, noget af det vigtigste er vel, at der også er tid til bare at snakke sammen og lære hinanden at kende på kryds og tværs. Og så kage, selvfølgelig… I år var den lavet af Evas kagerier, Michelles mor, og den var usædvanligt smuk! Den tåler simpelthen ingen sammenligning.

dsc_0037

dsc_0040
Folk var ivrige efter at få billeder af kagen

Mens folk sad og spiste kage, kunne Mie Møller Nielsen fra Dreamlitt fortælle om processen i at oversætte bøger. Det var ret spændende, synes jeg, især de små anekdoter der også blev lejlighed til at fortælle om. Mie har oversat Brandon Sanderssons serie Fortropperne. Hun læste også et par passager op fra bøgerne, hvor det blev tydeligt, hvordan der var flere valg, hun som oversætter skulle træffe, og hvordan slutningen af en bog kan få betydning for, hvordan resten af bogen skal oversættes.

dsc_0044

Ligesom sidste år havde vi igen et punkt i programmet der hed debat, og det lader til, det er et punkt der er kommet for at blive, for folk har godt nok meget at sige, når først de har talt sig varme ;) Vi fik snakket om fællesskabet og det at kommentere hos hinanden, om hvad man som hhv. blogger, forfatter og forlag kan tillade sig og om det at bruge stjerner i sine anmeldelser. Der var masser at snakke om, men tiden løb stærkt, så vi var nødt til at runde det af, selvom der var mange, der nok stadig havde lidt at sige.

dsc_0047

Til sidst havde vi endnu et par konkurrencer og så kunne vi rulle gardinet fra og afsløre den sidste bookiebag. Deltagernes begejstring var på nuværende tidspunkt helt fantastisk stor! Tilbage var der kun at sige tak for i år. Mange af deltagerne tog afsted med det samme, hvilket jeg nu godt forstår, men nogle stykker blev hængende, og det var bare rigtig hyggeligt. Især tak til Mette J., Iben og Pernille for at hjælpe med at rydde op til sidst, det var en kæmpe hjælp!

Tusind tak til alle de deltagende bloggere, det var rigtig dejligt at se jer igen – eller møde jer i første omgang. Jeg glæder mig til at hilse på jer igen rundt omkring til forskellige litterære arrangementer.
AmalieAmandaAnne MetteAnne L.BenteBjørgCamillaCarolineChristinaEvaHelleIbenJosefine (og her), JulieKarinKarinaKirstenKirstineKristine (og her), LineLisbethLoneLouiseLunaMaleneMarie L.Marie T.MelaniMette J.Mette S.MiaNenaPernilleRegitzeRikkeSabinaSofieSusanneTanjaXenia

#bogbloggertræf16 – prolog

Nogle opgaver går man på med krum hals. Man slider og slæber og giver alt, hvad man har. En sådan opgave er bogbloggertræf. Det er noget, jeg ikke skammer mig over at sige, jeg er stolt af at være en del af. Det er en proces, der tager meget lang tid, og derfor sidder jeg også tilbage med en lidt tom følelse i dag. Det er fem måneder siden, jeg satte mig ned med Simone og Michelle og begyndte den allerførste planlægning. Det var bl.a. på dette møde vi besluttede, at farvetemaet skulle være lilla, og hvem, vi ville prøve at skaffe som gæster og oplægsholdere. Det var også her vi fandt ud af, hvem vi ville have fat i som sponsorer og hvad menuen skulle være. Siden da er det hele selvfølgelig blevet rykket rundt og passet til.

14449875_1784957628453195_1449430893011939063_n

Fredag gik min dag med at forberede noget af maden; der blev skåret ti salathoveder, to spidskål, syv agurker, to løg og fire oste. Efter at have ordnet det, kunne jeg lige slappe af i tyve minutter, inden jeg skulle mødes med de andre piger og få styr på det allersidste. Der skulle pynt på de indpakkede bøger, navneskilte skulle klippes ud, der skulle merchandise, papirer osv. i bookiebags og så skulle alle de sidste bøger fordeles. Det lyder ikke af meget, men det tog alligevel relativ lang tid. Bilen blev pakket og vi susede ud til Simone med alle bøgerne. Puha, det var tungt! Jeg er glad for, hun kun bor på 1. sal… Vi sluttede aftenen af med at bestille noget takeaway som vi sad og hyggede os med, og før vi kom afsted var kl. blevet 20.30, så det var en lang dag. Da jeg var nået hjem fik jeg pakket bestik, skåle og andet jeg lige skulle huske at tage med om lørdagen. Og så gik jeg ellers bare i seng, godt træt i kroppen efter at have båret rundt på så mange bøger.

 

Og endelig blev det lørdag! Michelle kom og hentede mig og vi kørte ud til hendes mor for at hente den fine kage. Nøj, hvor var den bare flot! Vi skyndte os videre ud på skolen, hvor arrangementet blev holdt, og kom kagen i køleskabet som det første. Så skulle vi have tømt bilen, og hvad sker der så? Vi bliver låst ude… Mit studiekort ville ikke virke, og det samme med Simones, så vi måtte vente på hendes kæreste kom og lukkede os ind. Så er man ligesom igang ;)

dsc_0017

Heldigvis stod Simones kæreste og hans bror for at få fragtet alle bookiebags over på skolen, så det skulle vi ikke tænke på. Så var det ellers bare om at sætte borde op, dække dem, pynte lokalet og gøre alt det sidste klar. Og så skulle vi selvfølgelig også selv klædes om, så vi var klar. I år var vi meget mere med tidsmæssigt, end vi har været de sidste par gange, og vi nåede det til tiden. YES! Selvom det er småting, der mangler, så tager det alligevel tid. Efterhånden begyndte folk også at ankomme, så vi kunne gå og ordne de allersidste ting i en forventningsfuld summen fra deltagerne.

Det har været hyggeligt at stable det hele på benene igen, men der har selvfølgelig også været perioder, hvor det har været lidt frustrerende, hvor der er alt for meget at lave og alt for lidt tid, der er deadlines vi skal nå og situationer hvor vi ikke kan stille noget op, men blot kan afvente svar. Det må man tage med. Og det er også det hele værd. Først og fremmest er det jo sjovt! Og alle de hemmeligheder… Begejstringen, når et forlag sponsorerer mere end vi spørger om, når en forfatter vi ikke turde drømme om takker ja, og alt muligt andet. Det er ikke det hele, der har været lige let at tie stille omkring, men jeg må indrømme, at det nu også er meget sjovt at kunne drille alle jer andre lidt og komme med små hints.
Vi har i hvert fald hygget os når vi har mødtes og planlagt det hele, det har været en helt fantastisk proces. Specielt tak til Simone og Michelle for det! ♥

dsc_0023

Kommentar til Sorg er et væsen med fjer

sorgSorg er et væsen med fjer – Max Porter – 124 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Det er de største ting, man kan udtrykke i de mindste bøger. Denne er ikke en særlig lang en af slagsen, men alligevel formår den at udtrykke alt det, en sorg er og kan være.

Sorg er noget meget personligt og er temmelig forskelligt fra individ til individ, men det er også noget af det, der kan samle os som mennesker, noget der kan få os til at rykke tættere på hinanden. Sorg er i det hele taget en sjov størrelse.
I denne bog har den form af en krage. Og det er vel egentlig et meget passende billede. Krager er irriterende, de larmer og er sjældent et særlig velkomment syn. Sådan er det også med sorg. Det er altoverskyggende. Det pudsige er, at selvom alle kan se den er der, både kragen og sorgen, så taler man ikke rigtig om det, man accepterer bare, at sådan er tingene nu. Og det er der jo egentlig noget meget rigtigt over. Vi kan godt tale om dem, vi savner, men hvordan vi selv gør og sørger, det er ikke noget, vi ytrer os om.

Det, den her lille sag gjorde ved mig var, at minde mig om, hvor normalt det er. Hvordan vi først ikke vil lukke sorgen ind, men lige pludselig kommer den buldrende alligevel. Den er der bare og vi lærer at leve med den, indtil den dag kommer, hvor den pludselig er væk. Sorgen kan splitte os ad, men den kan os bringe os tættere sammen. Vi samles om det, vi sørger over.
Sorg er mange ting, men det er ikke det samme som savn. Det kan være svært at sætte ord på, men jeg synes den her lille bog gør det så vidunderligt godt. Den sætter ord på det, der kan være så uendelig vært at tale om, og den gør det rigtig godt. Det er en bog, der har det hele, og som man vil få mere og mere ud af, for hver gang man læser den.

——————————-

En far og ægtemand har netop mistet sin hustru. To drenge kæmper med en ubærlig sorg. Faren, som er litteraturforsker, skriver lister over ting, der skal ordnes, og forestiller sig en fremtid bestående af velmenende medmennesker og tomhed.
I dette fortvivlelsens øjeblik banker det på døren i familiens lejlighed i London. I døråbningen står Krage, en kæmpestor, sort, pjusket fugl. Den løfter faren op i sine vinger og erklærer, at den flytter ind. Krage har mange talenter og bliver familiens babysitter, psykoterapeut, historiefortæller, stridsfugl og bodyguard. Og den truer med at blive, til de ikke længere har brug for ham.

underskrift

Celle 7

celle7Celle 7 – Kerry Drewery – 416 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Den markedsføring den her bog har fået, har været helt spot on. Der var ikke mange, der vidste ret meget om den for et par måneder siden, men nu er sagen en helt anden. Det har fungeret perfekt ift. at vække min nysgerrighed.

Bogen er fortalt i tredjeperson og er generelt lidt pudsigt skrevet, og den skifter også mellem de forskellige personers historie. Da jeg først havde vænnet mig til den specielle skrivestil, så kunne jeg egentlig meget godt lide, hvordan den hele tiden skiftede spor; fra Martha, til Eve, til programmet osv. Den del fungerede.

Til gengæld havde jeg altså lidt et problem med nogle af tingene. F.eks. læser de aviser. Hvor mange læser aviser ude i virkeligheden i 2016? Ikke så mange. Hvor mange mon så læser aviser 20 år fra nu i det dystopiske samfund, der bliver fremstillet her i bogen? Sandsynligvis meget få. Det var bare sådan nogle små ting, der irriterede mig lidt. Og ja okay, jeg ved ikke, hvordan det ville se ud i sådan et samfund, det var bare nok til at jeg undrede mig over det.

Plottet har virkelig fart på og det var medvirkende til, at jeg fik læst bogen meget hurtigt. Da jeg først kom igang, havde jeg svært ved at stoppe igen. Jeg ville gerne vide, hvad der skete. Ikke så meget med Martha, men Eve var jeg virkelig nysgerrig på.

De twists der er, var ikke så store, som jeg havde regnet med. Det fulgte desværre bare den skabelon, man har set så ofte før. Slutningen irriterede mig også; det var jo ikke en slutning. Der blev i høj grad lagt op til en toer, eller også er det et tilfælde af “history repeating itself”. Det oprør, jeg håbede på ville udfolde sig, kom aldrig. Måske i bog to, hvis der kommer sådan en.
Det er en skam, for det var det, der især drev min lyst til at læse videre. Oprøret mod samfundet, trangen og behovet for at ændre det.

En spændende dystopisk roman som tager nogle relevante temaer op, men som desværre aldrig rigtigt får dem ført ud i livet.

ny3

Skal hun leve eller dø? Du bestemmer.

En berømt multimillionær er blevet myrdet. 16-årige Martha Honeydew er tiltalt for mordet.
NU ER RETFÆRDIGHEDEN I JERES HÆNDER.

Det er befolkningen, som skal beslutte, om Martha er skyldig. Hver dag ser tusindvis af mennesker tv-programmet Stemt til døden, det eneste program som giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø.
Martha har tilstået. Men er hun skyldig? Eller er virkeligheden en anden, end det de viser os på tv?

underskrift

Den faldne engel (Den store djævlekrig #5)

djaevelDen faldne engel – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #5 – 293 sider

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co.

Det, der var slutningen, skulle vise sig kun at være midten. Bog fire var ikke slutningen. I stedet blev serien udvidet med først en, siden to bøger. Her i femte bog følger vi Filips liv efter Helvede, hans liv med hans mor. Der er gået en rum tid, i hvilken han selvfølgelig er blevet ældre. Det gør noget absolut godt for fortællingen. Der er lige pludselig nogle flere og mere komplicerede følelser i spil; jalouisi, misundelse, anger.

Jeg fik lidt for meget af Filip og Satina, men det er egentlig også det eneste, jeg har at udsætte på denne her bog. Det var et dejligt gensyn med de velkendte karakterer, især Ravine. Jeg er bare vild med hendes person altså.
Alle personer fungerer stadigvæk lige så godt nu, som de gjorde i første bind. Der er kommet flere dimensioner til dem, og de har alle udviklet sig i enten den ene eller den anden retning.

Plotmæssigt var den her bog lidt anderledes, synes jeg. Den var lidt mere mystisk. Der foregik et eller andet, som ingen rigtig vidste hvad var. Det fungerede rigtig godt og bidrog til, at den her bog blev lidt anderledes end resten af serien og bliver sådan en, man let kan adskille fra de andre.
Jeg kunne godt lide, at vi var så længe i Filips hverdag. Noget, som ellers normalt bliver overstået ret hurtigt. Men ikke her. Det var dejligt på den måde at få et indblik i, hvordan alle de tidligere eskapader har formet ham og haft betydning for det liv, han nu lever. Det gav nogle flere vinkler på det hele, hvilket gavnede historien og gav den endnu mere værdi.

Man kan mene hvad man vil, men jeg synes det var en god idé, at fortsætte historien om Filip, Lucifer og Helvede. Der var helt tydeligt stadig en historie at fortælle, og det er vel det vigtigste. Og når man er færdig med den her bog, så er man nødt til at gå i gang med den næste med det samme.

ny4

Den faldne engel er nyeste skud på stammen i den nu fem bind lange serie om den artige og pligtopfyldende dreng Filip, der ved en fejl kommer i lære i Helvede. I Den faldne engel er Filip nu kommet tilbage på jorden efter at have kæmpet i den store krig i Helvede, men noget er forandret. Han føler sig som en fange, der er spærret inde i sit eget liv, og han længes inderligt efter Safina, der stadig befinder sig i Helvede. Hvad sker der, hvis han tager tilbage?

underskrift

Currently Reading tagleg

Nogen har tagget mig i denne leg, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvem det var, fordi det er noget tid siden. Det afholder mig dog ikke fra at være med :)

Hvor mange bøger læser du ad gangen?
Omkring tre, vil jeg sige. En lydbog, en digtsamling og en almindelig bog. Nogle gange bliver det til flere, mens andre gange er jeg fuldt optaget af én. Men som regel har jeg gang i tre forskellige ting.

Hvis du læser mere end én bog, hvordan bestemmer du så hvornår du skal skifte mellem de pågældende bøger?
Det er egentlig nemt nok; når jeg har lyst til at male eller lave håndarbejde, så hører jeg lydbog. Hvis jeg vil læse, læser jeg. Så der er ikke en egentlig udvælgelses-procedure. Det er bare hvad der er mest praktisk i de forskellige sammenhænge. Digte læser jeg ikke så mange af ad gangen, for jeg kan ikke rigtig adskille dem, hvis jeg læser for mange i rap.

Skifter du bogmærke undervejs i en bog?
Nej. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg skulle gøre det? :P Jeg bruger bare det, jeg startede med. Jeg er ved at blive bedre til at bruge rigtige bogmærker, så det er dejligt. Nogle gange, hvis jeg ikke har et i nærheden, så fungerer Goodreads som bogmærke for mig. Lige nu bruger jeg et fra Book Depository i digtsamlingen og et magnetisk bogmærke i min almindelige bog.

Hvordan opbevarer du bøgerne du er i gang med at læse?
I sofaen, på bordet, i sengen, på natbordet, på vasketøjskurven, på gulvet, i tasken. Der, hvor jeg nu befandt mig, da jeg gik i gang med at læse sidst. I tasken hvis jeg er på farten. Så det kan være alle mulige steder. Som regel er det i sofaen eller på natbordet.

abs

Hvad tid på dagen bruger du mest tid på at læse?
Om aftenen, tror jeg. Selv når jeg har en hel dag til bare at læse i, så forsvinder dagtimerne mellem hænderne på mig og dag bliver til aften. Jeg er begyndt at gå ind i et andet rum med min telefon, så jeg kan koncentrere mig en lille smule bedre. Det fungerer okay for mig. Ellers kan jeg også godt lide at læse helt tidligt om morgenen.

Hvor længe læser du typisk ad gangen?
Så længe jeg gider. Jeg er da godt nok kedelig, hva’? :P Men det kommer jo an på, om jeg skal noget andet. Og så kommer det an på bogen også. Hvis den er god, bliver det gerne til længere tid end hvis den er dårlig. Sådan tror jeg, vi er mange, der har det. På den anden side sker det nu også, at jeg bare gerne vil blive færdig med bogen og derfor skynder mig at læse den og få det overstået. Så det at jeg har læst en bog hurtigt færdig er ikke altid et kvalitetsstempel, men kan lige så godt være det modsatte. Er der andre end mig, der har det sådan? :)

Læser du indbundne bøger med eller uden smudsomslag?
Uden. Altid uden. Det bliver krøllet, revet i stykker og jeg ved snart ikke hvad. Og så falder det jo bare af alligevel. Så det ligger fint på bordet og venter på, jeg har læst bogen færdig.

Hvilken stilling læser du oftest i?
En meget usund en, desværre. Med bøjet ryg og nakke. Og det gør ondt :( Så det er faktisk noget, jeg er begyndt at tænke lidt mere over. Som regel sidder jeg i sofaen og med bøjede ben. Når det er i sengen, sidder jeg op af hovedgærdet eller ligger på maven.

Tager du bogen/bøgerne du læser med dig, når du skal noget?
Altid. De er for mig, hvad suttekluden er for det lille barn.

Hvor ofte opdaterer du din Goodreads-status på bøger du er ved at læse?
Hvis jeg er uden bogmærker, ofte. Ellers bare som jeg har lyst. Det er ikke noget, jeg har et system over. Det kan være når jeg holder pause, når jeg ikke gider læse mere, når der sker noget vildt i bogen eller bare når jeg tænker “nu har jeg lyst”. Så måske er det mest passende svar her “sporadisk”?

Jeg tagger ikke nogen, for det har vist været godt rundt efterhånden, det her tag. Men jeg vil da gerne se flere, hvis nogen har lyst til at være med! :)

underskrift