Shopaholic i Las Vegas (Shopaholic #8)

30520097

Shopaholic i Las Vegas – Sophie Kinsella – Shopaholic #8 – 295 sider

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

Jeg elskede, elskede, elskede Shopaholic bøgerne helt op til nr. 6. De var fyldt med humor, glæde, grin og ikke mindst shopping. Desværre er vi nået til det punkt, hvor serien bare burde afsluttes hurtigst muligt. Denne bog er en fortsættelse af bog nr. 7, og adskiller sig på den måde ved ikke at være en selvstændig historie.

Beckys far er forsvundet og hele bogen går egentlig med at finde ham. Desværre er det næsten det eneste. Jeg sad længe og ventede på, at Becky skulle begynde at shoppe, men ved I hvad? Det skete faktisk ikke! I meget lav grad i hvert fald, og det er altså rigtig ærgerligt. Selvfølgelig er det fjollet og dumt, men det er en del af Becky og den her serie, og fjerner man det, står man bare tilbage med en klumset og rodet bog, der forsøger at være noget, den ikke er. Der var langt imellem smil og grin i denne bog.
Jeg havde nok forventet, at det havde taget overhånd med spil i Las Vegas. Det gjorde det heller ikke. Tværtimod var hun næsten blevet helt “frelst”. Det klædte hende ikke, og det klædte ikke historien.

Det her med farens forsvinden, det skulle ikke have været andet end en sidehistorie, et baggrundsplot. Det skulle aldrig have overtaget historien. Heldigvis var der en masse rare bipersoner, der lige kunne løfte historien lidt. Beckys veninde havde en fantastisk rolle, synes jeg, og hendes mor var også en ganske fin karakter, omend jeg godt kunne have ønsket mig lidt mere interaktion Becky og moren imellem.

Jeg dropper ikke serien. Jeg læser med. Men det bliver af samme årsag, som jeg ser Supernatural; nu har jeg været med så længe, nu vil jeg også gerne bare have slutningen. Og det må meget gerne være snart.
Bogen her er afsluttet og ender således ikke i en cliffhanger, men om det så også betyder, at serien slutter, det ved jeg ikke, men jeg håber det…

 

ny2

Becky er tilbage og i topform, når hun sammen med sin familie og venner sætter alt ind for at finde sin forsvundne far i Las Vegas. Tilsæt lidt kaos, en ængstelig mor, en skuffet veninde, en rivalinde, en femårig og en ikke altid lige tålmodig ægtemand bag rattet i en minibus, så har du ingredienserne til et alt andet end normalt road-trip gennem ørkenen.
underskrift

Vinden i piletræerne

30743130

Vinden i piletræerne – Kenneth Grahame – 256 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Det her er en utrolig flot udgave af den gamle historie. Lige fra de glitrende detaljer på forsiden, til den fantastiske og velkendte historie.

Jeg har ikke tidligere læst bogen, og jeg mindes heller ikke at have hørt den som barn, men jeg har set filmen, serien eller hvad det nu var. I hvert fald noget tegnefilm. Så jeg var altså på forhånd bekendt med karaktererne. De var rigtig sjove at følge, især Hr. Tudses eventyr som vaskekone morede mig. Han er jo en lidt belastende personlighed, som også blev lidt for meget, især da det hele lige pludselig vendte rundt for ham på de sidste to sider. Nu havde han fået læst og påskrevet igennem hele bogen, og så forstår han det pludselig på de sidste to sider? Aaarh… Mon dog! Muldvarpen, Grævling, Odderen og de andre dyr man stifter bekendtskab med, var også ret hyggelige, og jeg var godt underholdt hele vejen igennem. For mig var det tydeligt, at det også var en historie om relationen mellem børn og voksne, samt selvfølgelig venner. Der er meget at lære gemt i disse historier.

piletræ

De elleve kapitler i bogen hænger sammen som en lang historie, men hvert kapitel er samtidig en afsluttet historie – med undtagelse af de to sidste kapitler, som hænger sammen. Det kunne jeg godt lide, for det betyder, at man ikke sad med følelsen af, at man var nødt til at læse videre med det samme for at få stillet sin nysgerrighed. Det forestiller jeg mig er en god ting, hvis man læser bogen højt som godnathistorie. Og så var det også lige hyggeligt med så mange små historier, som dog alligevel hang sammen.

Illustrationerne af David Roberts var virkelig fantastiske og så fyldt med farver og liv. De bidrog i høj grad til historien. Yderligere var jeg overrasket over selve bogens kvalitet – det er et meget stift bind og siderne er også forholdsvis tykke. Der er virkelig kvalitet for alle pengene her.

Det, der for mig trækker bogen lidt ned er, at den var lidt langsom om at komme i gang, og at der var et kapitel midt i det hele, som slet ikke kunne holde min interesse. Ser man bort fra det, så står man tilbage med en rigtig fin børnebog, som bestemt er sin status som klassiker værdig.

ny4

Vinden i piletræerne er den klassiske fortælling om vennerne Muldvarpen, Vandrotten, Tudse og Grævlingen. Historien om venskab og opdagelser, farer og loyalitet begyndte som en række godnathistorier, som Kenneth Grahame fortalte sin lille søn, Alastair.
underskrift

Dagene løber halt

447139ebbc0e47d29291de39a8ad1cd9-plusclubmaxi

Dagene løber halt – Martin “Tidsrøver” Nørgaard – 39 sider

Anmeldereksemplar fra Snepryd.

 

En kort bog, en kort anmeldelse. Jeg har læst den igennem to gange, og jeg har svært ved helt at formulere min mening. Jeg kan godt lide den, jeg kan godt lide kaffepletterne deri og jeg kan godt lide tanken bag digtene som samling. Jeg synes bare, der manglede noget. Det sidste touch, det sidste finish.
Der bliver leget med ordene på en rigtig fin måde og nogle af digtene formåede også at røre lidt ved mig, men det blev desværre aldrig på den der helt særlige dybe måde. I stedet var det mere overfladisk, hvilket også kan være godt nok.
Jeg synes at Nørgaard med disse digte formår at behandle det danske sprog rigtig flot, men det bliver måske også lige lovlig simpelt til tider.

Det er så absolut en forfatter, jeg vil holde øje med i fremtiden.

ny4

Dagene løber halt er en samling af toogtredive digte. Titlen refererer til det, at ikke alle dage er ens – nogle er gode, nogle er dårlige. Nogle dage får man skrammer – dagene løber derefter halt, men dog stadigvæk fremad i bevægelse!
underskrift

By the Book tag

Det er så længe siden, jeg har udgivet andet end anmeldelser. Intentionen er der, men det der med at få skrevet andet, det kan være svært. Der er meget, jeg ikke har lyst til at dele offentligt, og det kan være svært altid at skelne, synes jeg. I stedet er det så bare blevet til ingenting. Det kan man jo næsten kun ryste på hovedet af ;)

Nu er jeg her dog endelig med noget lidt andet, nemlig By the Book tagget. Det stammer fra Marie Berg, men de danske spørgsmål har jeg fundet ved Nikoline.

Hvilken bog er på dit natbord?
Lige nu, i bogstaveligste forstand, er det Slammed af Colleen Hoover. Jeg tænker, at spørgsmålet også er ment som hvad jeg lige nu læser. Og der er en god stak; SlammedThe Colour of MagicDet gyldne kompasThe Romantic Poets og The Miserable Mill. Sidstnævnte er min lydbog på nuværende tidspunkt, og The Romantic Poets er en digtsamling, jeg læser lidt i hver dag. Det gyldne kompas er jeg i gang med for noget der ligner tiende gang, mens de første to er nye bøger, jeg længe har villet læse. Måske skulle jeg snart få læst lidt af det færdigt…

Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?
Jeg er simpelthen så dårlig til at huske, hvad jeg har læst hvornår, så her må jeg ty til Goodreads. Selvom jeg har givet flere bøger i år fem stjerner, så er det svært at udpege én. De to sidste, jeg gav fem stjerner, var You’re Never Weird on the Internet og Girl Against the Universe. Førstnævnte er en biografi af Felicia Day, som jeg på mange måder lærte noget af. Anden bog er fiktion, men den tog mange emner op og behandlede dem på en temmelig fornuftig måde, som jeg håber kan hjælpe til at nedbryde tabuer i fremtiden.

Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter — død eller levende — hvem skulle det så være, og hvad kunne du tænke dig at vide?
Ernest Hemingway. Jeg synes, han har skrevet nogle ret spændende ting, og selvom han nok ikke var verdens mest rare menneske, så kunne det være lidt sjovt at møde ham alligevel. Jeg ville bare sidde og drikke kaffe med ham og snakke om løst og fast. Men ved nærmere eftertanke, så skulle jeg måske hellere vælge en forfatter, hvor jeg er lidt mere sikker på at nyde selskabet… Jeg kunne, af fan-årsager, rigtig godt tænke mig at møde både Colleen Hoover og Paula Stokes, og jeg håber sådan, det sker en dag!

Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?
Der er jeg faktisk ikke sikker på, jeg har noget svar? Måske…håndbog i engelsk? Jeg ved det virkelig ikke. Mine reoler indeholder alt fra billedbøger til 1800-tals udgaver af klassikere. Jeg har ingen leksika, måske er dét noget, man bliver overrasket over?

Hvordan organiserer du dine bogreoler?
For udefrakommende vil det nok se ud som om, det er hulter-til-bulter. Og det er det nok også lidt. Men det giver mening for mig. Jeg kan, nogenlunde, finde rundt i systemet, og ved lige hvor jeg skal kigge, hvis jeg vil læse chicklit eller fantasy. Det er en blanding af genre- og målgruppeinddeling, og en lille smule “nu har jeg tre bøger, der ikke er plads til, de kan lige snige sig ind her”-system. Jeg nyder, at jeg ikke på den måde skal flytte rundt på det hele, hver gang jeg får en ny bog. Når det så er sagt, så vil jeg nok gerne have det arrangeret lidt mere efter forfatter, hvis når jeg engang får et bibliotek.

IMG_20160630_100416

Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger du er pinligt berørt over ikke at have læst?
Altid er jo temmelig længe… Det sidste længe stykke tid har Jane Eyre dog stået på min mentale læseliste, fordi jeg efter at have set filmen forelskede mig i historien. Nu tør jeg bare ikke læse bogen. Hvad, hvis den er kedelig? Hvad, hvis jeg ikke forstår den? Hvad, hvis jeg hader den? Jeg vil bare så gerne læse den, men jeg er omvendt også rigtig bange for at blive skuffet. Den kommer på alle lister, jeg laver, og alligevel står den altid tilbage, som var den blevet glemt. Øv.
Jeg tror ikke, der er noget, jeg lige umiddelbart er flov over ikke at have læst.

Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?
Den sidste bog jeg opgav, var Armada lydbogen. Den var god, men jeg fik lidt for lange pauser undervejs og glemte lidt for meget, så jeg fik ikke nok ud af den, derfor stoppede jeg. Den sidste bog, jeg ellers har opgivet, har været en graphic novel – The Wicked + The Divine Vol. 1. Jeg er åbenbart meget kræsen når det kommer til tegneserier og graphic novels. Der er mange stilarter, jeg ikke bryder mig om, og det kan virkelig ødelægge en ellers god historie for mig.
Den sidste bog, jeg virkelig, virkelig, virkelig ikke kunne lide, var Kærlighedsbreve til de døde og Jeg levede. Jeg havde absolut intet til over for de to bøger, selvom de ellers har fået noget af en hype rundt omkring. Det var bare ikke bøger for mig.

Hvilken slags historier bliver du draget imod? Hvilken slags har den modsatte effekt?
Jeg drages jo meget af en flot forside, men det er jo så mange ting. Sjove bøger med kærlighed og måske et dystert twist. Derimod har jeg det efterhånden ret anstrengt med fantasy, og jeg orker næsten ikke at gå i gang med den genre, fordi jeg forventer at blive skuffet næsten fra start af. Så er det bare lettere at lade være… ;)

Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?
Ha. Sjovt spørgsmål. Et bud kunne være Emma Gads Takt og tone. Jeg synes virkelig, der er brug for bedre opførsel blandt danske politikere helt generelt.

Hvad planlægger du at læse næste gang?
Jeg har næsten lige fået Vinden i piletræerne i en rigtig fin ny illustreret udgave, som jeg regner med bliver min næste bog. Jeg har aldrig læst historien før, jeg er kundt bekendt med den fra film/tv, så jeg er spændt på, hvad Kenneth Grahames klassiske børnebog egentlig har at byde på.

Rivalerne (Beautiful Idols #1)

29973212

Rivalerne – Alyson Noël – Beautiful Idols #1 – 334 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Kender I det, at man læser en bog, som man virkelig nyder, men samtidig sidder der en og hvisker i øret, at man burde ikke være så vild med den? Sådan en slags bog er den her.

Bogen starter dramatisk ud, og nogen vil nok finde overgangen fra prolog til de første kapitler kedelig, men jeg syntes faktisk det fungerede ret godt. Bogen er fortalt i forskellige synsvinkler, primært Laylas, Asters og Tommys. Det fungerede rigtig godt, og det var let at differentiere dem fra hinanden. I begyndelsen kunne jeg lide alle personer i bogen, men langsomt begyndte det selvfølgelig at ændre sig. De blev snobbede, irriterende, og samtidig var de alligevel også rare og jeg heppede på dem alle. Og så var det i øvrigt rigtig fedt med Aster og hendes familie. Der kan man virkelig tale om diversitet. Jeg var vild med hende, alene af den grund.

Bogens plot er, hvis jeg tænker over det, forholdsvis kedeligt. Der sker ikke det store, men alligevel får forfatteren på en eller anden vis tingene til at fremstå utrolig spændende, og jeg blev virkelig revet med. Det var lidt som at se tv… Man burde måske ikke, og det er også lidt intetsigende, men man kan bare ikke lade være. Og det var præcis sådan den her bog var, og det synes jeg, den skal belønnes for.

Desværre sluttede bogen lige dér, hvor det begyndte at blive rigtig spændende, og helt ærligt var det faktisk lidt øv. Lidt mere forklaring havde været virkelig dejlligt. Til gengæld ved jeg så nu, at næste bog i serien vil blive rigtig god og spændende, og jeg glæder mig allerede.

Bogen er blevet sammenlignet med bl.a. Gossip Girl og Pretty Little Liars, og jeg kan godt se hvorfor. Den har suspense, samtidig med at den har fokus på de tre hovedpersoner og deres ageren med hinanden og den store Hollywood verden. Den tager fat på deres ambitioner og drømme, og deres forhold til familierne. Det spillede bare.

Jeg vil klart anbefale den her bog. Den ser ikke ud af meget, men den er hvad den lover, og den gør det virkelig godt!

ny4

Rivalerne er New York Times bestseller-forfatteren Alyson Noëls første bog i en nervepirrende trilogi, om hvordan vores største drømme kan blive vores værste mareridt. Layla Harrison vil være journalist, hun vil noget med sit liv og hun gider ikke tilbringe dagene med at hænge ud på stranden mere. Aster Amipur skriger næste gang en casting leder siger; ”Vi har brug for folk med forskellige baggrunde, men ikke en med din i denne omgang.” Tommy Phillips drømmer om, at hans guitarspil vil få hans kendte, men fraværende far, til at lægge mærke til ham. Madison Brooks derimod tog selv kontrollen over sin skæbne for længe siden. Hun er Hollywoods pt. hotteste stjerne, og at hun har trampet på alt og alle på sin vej mod toppen, er ikke noget, hun gider bruge tid og energi på at tænke over. I hvert tilfælde ikke før Layla, Aster og Tommy havner i VIP delen af det glamourøse natteliv i Los Angeles. De lokkes ind i et risikofyldt spil, hvor Madison Brooks er målet. Og da de tænker, at nu … nu har de endelig en enkeltbillet til det liv, de har drømt om, forsvinder Madison.underskrift

Under overfladen

29972173

Under overfladen – Jennifer Echols – 356 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

Jeg har ikke mange pæne ord tilovers for denne bog, og det er der flere grunde til. En af dem er, at jeg nok først og fremmest er vokset ud af ya contemporary. De begynder at flyde sammen og ligne hinanden allesammen. Lad mig understrege, at der intet er galt med genren, slet ikke, det er bare mig, der ikke rigtig kan med den mere.

En anden, og vigtigere, grund til, at denne bog ikke faldt i god jord hos mig er, at den tog psykisk sygdom og opstillede alle fordommene uden at gøre op med dem. Zoes mor er syg, men hun bliver kaldt sindsyg og skør, og Zoes far gør meget ud af at fortælle Zoe, at hun “bare kan vove på at ende op lige så skør som sin mor”. Det er altsammen også fint nok – hvis bare der kom en forklaring! Men det gjorde der ikke. Både Zoe og faren omtaler moren på denne måde op til flere gange, og jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg er med på, at det er tabu osv., og at det sikkert ikke er fedt som 17-årig at stå frem og sige i skolen, at ens mor har forsøgt at begå selvmord, og at man så derfor kan have trang til at beskytte sig selv med den retorik, men come on… Så skulle det bare have været forklaret bedre.

Så er der Zoes forældre… Hendes mor er syg, så hun er sværere at kommentere på, da hun ikke er så meget tilstede i bogen, men hendes far derimod…hvad er det, der har forvandlet ham til det monster han er? Hvordan gik han fra på de første sider at ligne enhver anden far, til straks derefter at forvandle sig til virkelig at være grusom, led og kontrolfreak? Det gav ingen mening.

Så er der Zoe. Efter sigende skulle hende og Brandon være kærester. Øhm…nej? Det var der intet der tydede på undervejs i bogen, snarere tværtimod. Jeg forstår ikke, hvor hun fik den idé fra. De er 17 år og op. Det var ikke realistisk! Brandon behøvede faktisk slet ikke have været med i bogen, han var mere eller mindre overflødig. Jeg fik fornemmelsen af, at han kun var med, for at skabe et trekantsdrama, og det synes jeg bare ikke rigtig var nødvendigt.

Det, jeg godt kunne lide ved bogen, var så til gengæld Dough og hans bror. Deres sammenspil var bare helt perfekt. Og så var Dough bare sød, omend måske lige hurtig nok til at tilgive, forstå osv.

Bogen er meget hurtigt læst, så den vil være velegnet til en dag på stranden. Den truer med et lidt tungt emne, men for mig udspillede det sig aldrig til at blive særlig tungt eller trist, så derfor vil jeg godt mene, man kan tage denne med på stranden, hvor man bare skal have lidt let at læse.

Selvom bogen ikke rigtig var noget for mig, så er jeg ikke blind for, at bogen sikkert vil være interessant for en målgruppe, der ikke har læst så mange ya contemporary bøger som jeg har, og derfor synes jeg også, at den trods alt fortjener to stjerner.

ny2

Der er meget Zoey helst vil glemme.
Hendes far har gjort sin unge elskerinde gravid, og hendes mor har forsøgt at begå selvmord. Da Zoey kommer ud for en bilulykke, er det dog kun én enkelt aften hun ikke kan huske.
Af frygt for sin fars trusler om tvangsindlæggelse lyver Zoey om sin tilstand og forsøger at stykke aftenens hændelser sammen uden at vække mistanke.
En svær opgave når kæresten, Brandon, pludselig ikke kan finde tid til hende, og Doug som plejer at afsky hende, pludselig opfører sig som hendes kæreste.
Men hvad skete der egentlig den aften, og hvem kan hjælpe hende med at huske?

underskrift

Dragerne (Sagaen om Talon #1)

30048891

Dragerne – Julie Kagawa – Sagaen om Talon #1 – 407 sider

 

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

En bog om drager. Egentlig ikke lige mig. Drager = fantasy. Sådan plejer det at være. Alligevel var jeg draget (pun intended) af forsiden, som har noget magisk over sig, og det betalte sig.

Allerede små 50 sider inde i bogen stod det dog klart for mig, hvad det her var: Et trekantsdrama. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg tog mig lidt til hovedet på det tidspunkt. Her stod jeg med en roman, der skulle forestille at være fantasy, og så starter den ud med at være forudsigelig og indgyde frygt om et plat romantisk plot. Den frygt blev dog senere gjort til skamme, på trods af at jeg fik ret i mine forudsigelser.
Det viste sig, at bogen her ikke var så meget fantasy som jeg troede, men snarere en kærlighedshistorie om unge mennesker i en by ved stranden. Og det passede mig faktisk ret fint. Måske mest af alt fordi, det så ikke var så fantasy-agtigt med opbygning af univers osv.

Det var så til gengæld noget af det, jeg synes manglede. Jeg ville gerne have vidst bare lidt mere om universet; Hvorfor var dragerne ikke på god fod med menneskene? Hvorfor skjulte de sig netop iblandt menneskene? Det, og andet, følte jeg ikke rigtig jeg fik svar på. Jeg ved, det er første bog i en serie, men jeg følte bare ikke rigtig, at jeg fik særlig mange svar. Og det er altså lidt en skam.

Jeg kunne dog godt lide bogen, og vil helt bestemt også læse videre i serien, for jeg synes faktisk den gør det ret godt, hvis man ser bort fra genren.Det er ikke så meget en fantasy bog, som det er en contemporary. Det passede mig mere end fint! Julie Kagawas skrivestil gør det hele let og hurtigt, og bogen er læst på ingen tid. Bestemt en læseoplevelse værd.

Som en afsluttende note vil jeg sige, at jeg ville ønske, der var gjort lidt mere ud af bogen. Efter at have læst den, så ryggen på min bog nemlig sådan her ud:

IMG_20160608_074101

Det synes jeg bare er så ærgerligt! For bogen er jo ellers bare så flot.

ny3

En drage, skjult i en piges krop. Soldater, der ønsker at udslette hele hendes slægt. Kampen for overlevelse nærmer sig. Ember Hills skæbne afhænger af, om hun kan besejre Skt. Georgs-ordenen, en magtfuld orden af dragejægere. Hun er ikke hvilken som helst pige, for hun bærer nemlig på en livsfarlig hemmelighed. Garret Xavier Sebastian er en af soldaterne, der vil slå hende ihjel. Men alt, hvad han hidtil troede, han vidste om drager, vendes på hovedet, da han møder Ember. En krig nærmer sig, og det uundgåelige spørgsmål hænger som et skarpt sværd over deres hoveder: Skal de forene sig i kampen mod ondskaben og kæmpe for deres venskab? Eller skal de følge deres skæbne, som har været forudbestemt siden tidernes morgen, og udslette hinanden? Et magisk eventyr om en piges kamp mod ondskaben.

underskrift

Betalæser på Arvens Hævn

I starten af sidste år fandt jeg ud af, at Mathilde Gram manglede betalæsere på en ny fantasyroman. Jeg har tidligere læst Skyggernes Hemmelighed af hende, så jeg vidste allerede lidt om, hvordan hun skrev, både sprogligt og plot-mæssigt. Jeg kontaktede hende og endte også med at blive betalæser på den, og hold nu op, det var en lang proces. Bogen var meget længere end jeg havde regnet med, men jeg kunne godt lide den, så det var okay, det tog bare lidt tid.

29958065

Nu er bogen så udkommet, og min første tanke da jeg modtog den var, at “hold da op, hvor er den lang!” – ikke bare er den 588 sider, nej, den har også forholdsvis lille skrift. Selvom jeg har læst den og kender historien, så overrasker det mig alligevel lidt. Og hvad synes jeg så? Tja, jeg har endnu tilgode at læse den i dens fulde form, men det jeg læste tilbage for over et år siden, det kunne jeg godt lide. Jeg synes bestemt, I skal give den en chance, selvom den er lang, lang, laaaang. Måske er den netop det værd.

Lige nu er jeg igang med to andre manuskripter, hvoraf jeg med sikkerhed ved, at det ene bliver til noget. Det andet håber jeg meget stærkt på, for det er hamrende godt! Hvad det er, må I vente med at høre om ;)

underskrift

Girl Against the Universe

26156199

Girl Against the Universe – Paula Stokes – 382 sider

Jeg havde store forventninger til den her bog, for jeg er stor fan af Paula og hendes bøger. Alligevel forventede jeg ikke, at den her bog ville komme til at betyde så meget for mig, som var tilfældet.

Det her er en historie om en pige, der virkelig prøver at holde sig oven vande, men hele tiden er ved at drukne alligevel. Det er nok noget, de fleste af os kan relatere til. Den handler om at være bange for, at der sker andre folk noget, mere end at være bange for selv at komme noget til. Om at tage for meget ansvar og om “survivor’s guilt”. Jeg tror, det er noget, de fleste kender til, i større eller mindre grad. Og det er lige præcis dét, der gør den her bog så god: Den er så utrolig let at relatere til!

Jeg ved ikke om jeg ligefrem lærte noget af bogen, men den fik mig i hvert fald til at tænke over nogle ting. Ting, som egentlig bare har hobet sig op over længere tid, og som jeg nu var i stand til at tage frem og tænke over og få styr på. Jeg ved ikke, om jeg ville have oparbejdet det mod alene, men den her bog inspirerede mig i hvert fald til bare at gøre det, og det er jeg ret taknemmelig for.

“Time doesn’t heal anything. It’s like drinking. The best it can do is help you forget, if you’re lucky.”

Jeg var vild med Maguire. Jeg elskede psykologen. Og Jordy var en fantastisk person også. Så var der Tom, Maguires stedfar, som også bare virkelig var fantastisk. Hans og Maguires forhold til hinanden var simpelthen bare så fantastisk at læse om, den gjorde mig virkelig glad.

Måden hvorpå Maguire blev forelsket, men stadig have problemer var også utrolig realistisk. Kærlighed og forelskelse får jo altså ikke bare alle andre problemer til at fordufte med det samme! Det kræver hårdt arbejde. Den her bog ramte hovedet på sømmet ift. det aspekt. Jeg tænker, at det her godt kunne være en af de bøger, der er med til at nedbryde tabu. Det håber jeg i hvert fald, for den beskriver det så godt, det med at føle sig i vejen, i stykker og forkert.

Skrivestilen var jeg også rigtig glad for. Bogen er fuld af humør, hjerte og kloge ord. Den fik mig til at gå fra at grine til at få våde øjne på ganske kort tid. Jeg er ligeglad hvad Paula Stokes skriver, for jeg vil læse det hele.

top

Maguire is bad luck.

No matter how many charms she buys off the internet or good luck rituals she performs each morning, horrible things happen when Maguire is around. Like that time the roller coaster jumped off its tracks. Or the time the house next door caught on fire. Or that time her brother, father, and uncle were all killed in a car crash—and Maguire walked away with barely a scratch.
It’s safest for Maguire to hide out in her room, where she can cause less damage and avoid new people who she could hurt. But then she meets Jordy, an aspiring tennis star. Jordy is confident, talented, and lucky, and he’s convinced he can help Maguire break her unlucky streak. Maguire knows that the best thing she can do for Jordy is to stay away. But it turns out staying away may be harder than she thought.
underskrift

Nathaniel P’s affærer

29909724

Nathaniel P’s affærer – Adele Waldman – 382 sider

Anmeldereksemplar fra C&K Forlag.

Det her var en spøjs lille bog, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal tænke om den. Det er en af de bøger, der godt kan lide at fortælle os, hvad vi skal tænke, føle og tro. Og det gør den ret så overbevisende.

Nate (Nathaniel) er utrolig irriterende i starten og det er svært at finde sympati for ham, svært at holde med ham i noget. De tanker han gør som om parforhold og kvinder generelt, er provokerende, men alligevel får de en til at se lidt indad og nikke indvendigt. For han har måske alligevel fat i noget, ham Nate, selvom vi ikke er meget for at indrømme det.
Bogen fremstod lidt som en parodi på det moderne parforhold, og det var faktisk ret sjovt. Det blev gjort med så stor en overbevisning, at det næsten endte med at blive et studie i ens eget kærlighedsliv.

“‘Nate siger at gode bilister er folk som kan sætte hjernen på cruise control. Deres hjerner er som små japanske biler. Han selv, derimod – hans hjerne er sådan en gigantisk, brølende motor som har behov for konstant monitorering. Den er for kraftig til at blive sat på en standardindstilling hvor den uproblematisk kan skifte gear eller reagere på de røde lys længere fremme.'”
S. 108.

Der, hvor bogen taber den første stjerne, er på dens tempo. Det gik lidt for langsomt i starten og alt, alt for stærkt hen imod slutningen. Jeg ville nok have foretrukket en åben slutning fremfor denne forhastede en af slagsen.

Den anden stjerne ryger på Nates karakter. Det blev lige navlebeskuende nok til tider. Selvom han var både sjov, irriterende, virkelig usympatisk og på den måde ramte plet, så var han altså også lidt for meget. Det samme gjaldt for nogle af bipersonerne, bl.a. Nates mor. Hun var virkelig ikke til at holde ud. Hun kunne åbenbart slet ikke give slip på ham, og det var ret ærgerligt. Måske var det der, fejlen lå. Måske var det pga. hende, at Nate blev som han blev.

Jeg synes bestemt bogen er en læsning værd, ikke mindst fordi den fik mig til at tænke lidt over, hvordan man går og ser på andre menneskers forhold. Og hvem ved, hvordan de ser på ens eget? Det er dér, bogens styrke i virkeligheden ligger.

ny3

Nathaniel Piven er en ’rising star’ på New Yorks litterære himmel. Efter som ung at have været lidt af en nørd har han nu kontrakt på en bog, redaktørerne på de fine litteraturtidsskrifter står i kø for at publicere hans artikler, og han kan date de kvinder han har lyst til. Romanen følger ham ind i et nyt forhold og giver et fascinerende og foruroligende indblik i den mandlige psyke. Er Nate i sin egen selvforståelse en postfeministisk og progressiv fyr der helt selvfølgeligt opfatter det andet køn som ligeværdigt, så fortæller forløbet af hans affærer en anden, mere tvetydig historie. Nathaniel P’s affærer er en moderne sædeskildring, en klarsynet og vittig roman om mænd, kvinder og kærligheden.underskrift