Anmeldelse #423: Under mælkevejens stjerner (Emma #1)

Under mælkevejens stjerner – Camilla Davidsson

Anmeldereksemplar fra Palatium Books.

Velskrevet roman om livet på Caminoen. Man mærker virkelig stemningen.
Jeg har før læst om pilgrimsvandringer, og har også set et par film om emnet. Derfor var jeg heller ikke spor i tvivl om, at jeg da skulle læse denne bog. Jeg havde slet ikke hørt om den før, men det kan i høj grad være med til at gøre det rigtig spændende. Måske er det en ny yndlingsforfatter, man opdager.

Sådan gik det desværre ikke helt denne gang. Hele situationen med Erik, og grunden til at hun tog på vandring, var lidt for tynd. Jeg havde gennemskuet det fra start af, og det er også deres kemi – eller mangel på samme – der gør, at jeg ikke var mere glad for bogen end som så. Når det så er sagt, så var jeg vild med beskrivelserne af vandringerne. Jeg kunne næsten høre jorden knase under hendes vandringsstøvler, fornemme støvet omkring anklerne og mærke trætheden i ryggen af at sove på dårlige madrasser.

En af de ting, der fungerede rigtig godt, var den måde det sociale liv under vandringen bliver skildret på. Emma skaber sig hurtigt nye venner (og en flirt, selvfølgelig!), og det er både med til at hjælpe hende i øjeblikket (f.eks. med ømme fødder), men også med at granske lidt i fortiden og forstå, hvorfor hun handler som hun gør. For hende bliver vandringen både en rejse i landskabet, men bestemt også i det indre, og selvom det lyder som en kliché, så fungerede det altså. Særligt en af vennerne på Caminoen fik hende til at lukke op, men uden at hun nødvendigvis krængede sit hjerte ud.

Bogen efterlod mig med en varm og glad følelse, og sommetider er det nok. Sproget var ret godt, synes jeg, og selvom det ikke nødvendigvis er stor litteratur, så er det helt sikkert en bog, jeg vil huske lang tid fremover. Den gav mig lyst til at vandre Caminoen og møde nye venner ligesom Emma. Så kan man vist heller ikke forlange meget mere af en bog. Det er første bog af fire i serien om Emma, men den kan sagtens læses alene. Det er en hurtig lille sag, som vil være perfekt at læse om sommeren med en paraplydrink i den ene hånd og en is i den anden.

Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud.

Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende.

Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste. Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela. Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma.

Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen. Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.

Anmeldelse #422: Eleanor Oliphant har det helt fint

Eleanor Oliphant har det helt fint – Gail Honeyman

Anmeldereksemplar fra Jentas.

En finurlig og varm fortælling, der dog mangler tempo
Egentlig har jeg set frem til den her bog længe, men det var først da jeg modtag den som anmeldereksemplar fra Jentas, at jeg fik taget mig sammen til at læse den. Der var både noget ved den, som tiltrak mig, men også noget der gjorde, at jeg ikke bare tog hul på den med det første.

Noget af det fine ved den her fortælling er hovedpersonen, Eleanor. Hun starter med at være en af de personer, man ikke rigtig bryder sig om, men langsomt vokser hun på en. Jeg synes, der er lidt coming-of-age over historien, selvom det også på mange måder er en romantisk komedie. Eleanors skæbne er nok det, jeg vil kalde tragikomisk. Hendes opvækst var i hvert fald. Altså den var nok mest tragisk, men det var skrevet på en ret underfundig måde, som bragte smilet frem. Den måde, hun omgås med andre mennesker på er helt speciel og gav også i nogle tilfælde stof til eftertanke.

Det, der trækker ned i bogen for mig er, at jeg ikke syntes der skete helt nok. Sådan har jeg det tit med den her slags historier generelt. Jeg kan sagtens se, at det er interessant, hvordan mennesker udvikler sig, men jeg har brug for, at der også sker mere end det. Der var ganske vist lidt romantik i bogen, men det føltes, som om det skulle komme som en overraskelse, og det gjorde det bare overhovedet ikke. Den måde Eleanor langsomt varmede op på overfor andre mennesker var også rigtig fin, men jeg ville gerne have haft lidt mere end det, især hen mod slutningen.

Jeg fandt historien lidt for langtrukken, selvom den var sød og en rigtig feel-good historie. Den var fint skrevet, men desværre stoppede det der, og det vil ikke blive en af de historier, jeg husker i så lang tid.

Eleanor Oliphant er en social kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. I hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det. 

Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår. 

Eleanor Oliphant, der snart kan ses på filmlærredet med Reese Witherspoon som producer, er en på én gang rørende, humoristisk og skæv fortælling om den livsvigtige kontakt mellem mennesker og vejen ud af ensomhed.

Anmeldelse #421: The Chase (Briar U #1)

The Chase – Elle Kennedy – Briar U #1 – 372 sider

Ny hockeyserie fra Kennedy. Fyldt med humor, men lidt for lang.
Endelig! En spin-off serie til Elle Kennedys Off-Campus serie. Længe ventet fra min side! Det er ikke nødvendigt at have læst Off-Campus serien, før man giver sig i kast med denne, men personligt var jeg vild med genkendelsen, når man mødte tidligere karakterer igen.

Persongalleriet var farverigt og godt beskrevet. Kemien mellem de to hovedpersoner var rigtig god, men de bliver nok ikke mit yndlingspar i serien.På den måde følte jeg dem ikke nok. Jeg relaterede dog til både Summer og Fitz, selvom de på nogle områder var ret forskellige. Den måde de boede på var i øvrigt årsag til mange sjove situationer. At bo én kvinde og fire ishockeyspillende mænd sammen kan man jo sagtens forestille sig skabe akavede og pinlige situationer.

Der, hvor bogen virkelig mangler noget for mig, er i starten. Den føltes meget, meget lang, og der var rigtig mange detaljer, jeg ikke synes havde været nødvendige. Der gik alt for længe, før der var noget reel handling, og det er bare ikke rigtig mig. Det betød desværre også, at jeg kedede mig gennem de første mange sider, og derfor kan jeg heller ikke give bogen en højere bedømmelse.

Sproget var ikke så gennemarbejdet, som jeg synes, det normalt er i Elle Kennedys bøger. Der var for mange gentagelser og upræcise formuleringer. Det føltes som om, den kunne have godt af en tur hos redaktøren, og det er simpelthen bare så ærgerlig en oplevelse. Alt i alt betyder det desværre, at jeg var noget skuffet over bogen, men jeg krydser fingre for, at det er blevet bedre i næste bog.

Everyone says opposites attract. And they must be right, because there’s no logical reason why I’m so drawn to Colin Fitzgerald. I don’t usually go for tattoo-covered, video-gaming, hockey-playing nerd-jocks who think I’m flighty and superficial. His narrow view of me is the first strike against him. It doesn’t help that he’s buddy-buddy with my brother.
And that his best friend has a crush on me.
And that I just moved in with them.
Oh, did I not mention we’re roommates?


I suppose it doesn’t matter. Fitzy has made it clear he’s not interested in me, even though the sparks between us are liable to burn our house down. I’m not the kind of girl who chases after a man, though, and I’m not about to start. I’ve got my hands full dealing with a new school, a sleazy professor, and an uncertain future. So if my sexy brooding roomie wises up and realizes what he’s missing?
He knows where to find me.
 

Anmeldelse #420: Bliv her (WAGs #2)

Bliv her – Elle Kennedy & Sarina Bowen – WAGs #2 – 308 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

Onlinedating, girlboss og humor. Tilsammen giver det en rigtig god romance.
Endnu en fin bog fra forfatterduoen Kennedy og Bowen. Den var lige så god som den første, Bare en chance, men også tilpas anderledes til, at det er let at skille de to ad. Den tager temaet op at forelske sig i en, man har mødt online, men endnu ikke mødt. Noget, der nok vil blive ved med at være relevant, tænker jeg. Den behandler emnet på en rigtig fin og respektabel måde, og man kan sagtens følge både Hailey og Matt i den måde, de udvikler følelser for hinanden på.

Jeg var særligt begejstret for forholdet mellem Hailey og hendes eks. Jeg synes, det var rigtig fint den måde, det blev fremsat på. Det er jo ikke altid, der kun er had mellem de to personer, og det viste den bare rigtig fornuftigt. Helt anderledes var det med Matts eks, hvor der var nogle flere problemer de to imellem. Det var med til at give konflikter i handlingen, både mellem hende, Matt og Hailey.

Også denne bog er humoristisk skrevet, specielt den måde Matts ishockeykammeraters koner opfører sig på. Det er altid sjovt at læse om, hvordan lukkede grupper lukker nye kvinder ind i fællesskabet. Det er heldigvis ikke altid helt så voldsomt og dramatisk, som nogle bøger gerne vil tegne et billede af. Jeg kan rigtig godt lide, hvordan de to forfatterinder tegner et realistisk billede af, hvordan verden kan se ud.

Denne bog tager også “girlboss” temaet op, og det gør den rigtig godt. Den fremstiller både de fordomme, man kan støde på, de udfordringer, man står med og hvordan man hele tiden må prioritere sin tid. Det var fedt at se en heltinde, der virkelig havde ben i næsen, og som stod fast på sit. Det var forfriskende og bare endnu en grund til, at jeg vil anbefale den her bog til andre.

Kan man forelske sig i en, man aldrig har mødt? 

Hailey Taylor Emery har på fornemmelsen, at hendes yndlingsklient hos Fetch – en anonym online-leveringsservice, hun ejer – i virkeligheden er hockeystjernen Matt Eriksson. 
Selvom det er imod reglerne, at hun tjekker hans fil, er hun 95 % sikker på, at det er hendes livslange crush, hun hver dag sidder og skriver beskeder sammen med og hvis dagligdag, hun hjælper med at gøre lidt lettere. Da Hailey stadig slikker sårene efter et breakup, er hun fuldt ud tilfreds med lidt harmløs onlineflirting – indtil hun en dag bliver nødt til at møde sin klient. Ansigt til ansigt. Panik følger. 

Matt Eriksson kender udmærket til at have et knust hjerte. Han er stadig ikke kommet sig over, at hans ægteskab brød sammen, og det stinker at være den eneste på sit hold, der kender sandheden – at professionel hockey og seriøse forhold er en giftig blanding. Han ser sjældent sine døtre og kæmper med at håndtere sin ekskone. Den eneste person i hans liv, der virker til at kunne forstå ham, er en, han aldrig har mødt ansigt til ansigt. 
Men det er er ikke noget, et par drømmesæder til hans næste hockeykamp ikke kan gøre noget ved. Hailey kan ikke modstå det tilbud. Og Matt kan ikke modstå Hailey. Godt, at han ikke behøver det…

Anmeldelse #419: Bare en chance (WAGs #1)

Bare en chance – Elle Kennedy & Sarina Bowen – WAGs #1 – 293 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

Virkelig sød romantik. Perfekt til stranden.
Sikke en bog! Der sker noget helt særligt, når Kennedy og Bowen slår pjalterne sammen. Der er en helt bestemt stemning over deres bøger, synes jeg. Der er så meget humor klemt ind på forholdsvis få sider, at jeg ikke kan andet end at være begejstret. Det er som sådan ikke stor kunst, men det må alligevel kræve noget, at skrive så let, fint og sjovt. En af mine yndlingsscener fra bogen var helt klart scenen på stranden. Der var en helt bestemt ømhed over den, som jeg holdt meget af. Den var virkelig fint beskrevet og fangede bare stemningen helt perfekt.

Jeg kunne rigtig godt lide Jess som hovedperson, jeg syntes hun formåede at indfange stress og pres på en rigtig fin måde. Og så var hendes snakke om bedstemoren virkelig sjove. Blake fungerede også fint, og deres dynamik var virkelig fin. De var godt nok begge lidt naive til tider, men ikke mere end at det virkede naturligt og gav en fin vibe til historien.

Det meste af handlingen var centreret om Jess’ brors bryllup, hvilket selvfølgelig sætter lidt begrænsninger for, hvor meget action der kan proppes ind på siderne – af både den ene og den anden art. Normalt ville jeg nok have ment, at der skete for lidt, at tingene gik lige langsomt nok, men den fornemmelse havde jeg slet ikke denne gang. Mon ikke det var, fordi bogen var så sjov? Samtidig så var det en ret sjov setting, for selvom vi har hørt historien om brudepigen og forloveren før, så var det gjort anderledes her, og det fungerede bare rigtig godt.

Jess Canning står over for sit livs største udfordring: at arrangere sin brors Jamies kæmpebryllup, hvor gæstelisten består af landets største hockeystjerner. I familien er hun kendt som den flagrende lillesøster, der konstant skifter mening og aldrig kan gennemføre noget. Med andre ord: Hun kan ikke tabe det her på gulvet. Og ingen (ingen!) må høre om den kæmpe fejltagelse, hun begik med forloveren i et svagt øjeblik sidste forår. Det var en fejl, og det kommer ikke til at ske igen. Absolut ikke. Heller ikke selvom han er den mest sexede mand, hun nogensinde har mødt.

For Blake Riley er det her bryllup skæbnen, der smiler til ham. Jess er brudepige, og han er forlover. Lad kampen begynde. Og hvad så, hvis han står overfor en lillesmule (okay, en hel del) modstand? Han skal bare finde en måde at overbevise den stædige blondine om, at han i grunden er en god fyr med et blakket rygte. Heldigvis ved enhver professionel hockeyspiller, at man må kæmpe for det, hvis man vil score.

Men Jess har mere presserende udfordringer pt. end at afvise Blake. Fx: Vil vielsen blive forsinket af, at nogen har drukket bedstemor fuld? Hører glimmer egentlig til et bryllup? Og er det virkelig så slemt at myrde forloveren?

Påvirker forfatteren opfattelsen af værket?

Kender I det med, at en forfatter siger eller gør noget dumt, og så gider man ikke længere læse deres værker? Sådan har jeg det af og til. Men måske er det ikke altid helt så simpelt?

Jeg har i efteråret læst Rudyard Kiplings digt The White Man’s Burden (kan læses på engelsk her eller dansk her) fra 1899. Det fik mig til at tænke over, hvornår det er rimeligt, at vi frasorterer værker pga. forfatterens holdninger eller gerninger. Kipling var så absolut racist, men han var også forfatter til bl.a. den meget berømte bog Junglebogen. Det er en bog, vi alle læser med glæde, og en film vi gerne sætter på for vores børn. Nu lever Kipling jo ikke længere, og han var selvfølgelig et folk af hans tid, men gør det det mere okay? Det er ikke engang 100 år siden, han døde.

Et andet eksempel på en forfatter, der var racist, er H.P. Lovecraft. Han havde endda en kat, der hed Nigger-man. Han har skrevet et væld af gyserhistorier, som mange finder stor glæde og inspiration i, bl.a. Stephen King: “Lovecraft… opened the way for me, as he had done for others before me… it is his shadow, so long and gaunt, and his eyes, so dark and puritanical, which overlie almost all of the important horror fiction that has come since.” Uden Lovecraft, ingen King?

Er det så egentlig rimeligt, at vi bandlyser litteratur, hvis forfatteren ikke lige passer ind i vores eget verdensbillede? Er det okay at lukke øjnene for andres opfattelse, fordi vi selv synes, den er forkert?

Selvfølgelig betyder det noget, hvem forfatteren er og hvilke holdninger denne har. Jeg har selv droppet at læse Ender’s Game, fordi forfatteren (Orson Scott Card) ikke står tilbage, når det kommer til at ytre sine meget homofobe holdninger. Kipling og Lovecraft har jeg ikke samme forhold til. Jeg vil gerne læse Junglebogen, jeg vil gerne læse The Call of Cthulhu. Måske ligger forskellen i, hvornår forfatteren levede. Kipling levede i 1865-1936, Lovecraft i 1890-1937 og Card blev først født i 1951 og lever stadig. Jeg synes, man burde vide bedre i dag. Virkelig. Jeg kan ikke komme på en undskyldning, der er god nok. Det gør mig egentlig både vred og ked af det, og er også årsag til, at jeg stadigvæk ikke har lyst til at læse Ender’s Game. Jeg synes ikke, vi bare skal glemme Kipling og Lovecraft. Vi skal læse deres værker og forstå den tid, de er et produkt af. Og så skal vi lære af deres fejl.

Har du oplevet at blive overrasket over en forfatters personlige holdninger, og har det ændret dit syn på deres værker?

Folk giver mig bøger #2 + anmeldelse #418

Så er jeg tilbage med endnu et indlæg, hvor jeg har fået en anden til at købe en bog til mig. Bogen har jeg selv betalt, men jeg har ikke haft nogen indflydelse på, hvilken bog jeg har modtaget. Første gang, jeg ser bogen, er altså når den dukker op i postkassen. Denne gang er det Britt, der har valgt en bog til mig. Hun valgte at sende mig Hero af Lauren Rowe. Her er, hvad hun skriver om det:

 

“At some point, you’re going to have to figure out how to take a leap of faith. Because love doesn’t come tied up in a nice little box with ribbon around it. Love is messy and scary and full of risk. Love is risk.” Hero – Lauren Rowe.

Da Irene sagde god for, at jeg skulle finde en bog til hende, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være en romance. Men hvilken? Jeg gik ind foran min bogreol og blikket faldt på Lauren Rowe-hylden. Ingen tvivl: Jeg er fuldstændig forelsket i The Morgan brothers og jeg er sikker på, at når først Irene har mødt dem gennem blot én af Lauren’s formidable fortællinger, så vil også hun forelske sig. Lauren’s bøger er rodet kærlighed, humor, menneskelige gode værdier – og selvom de kan trække tårer, så er man bare dét mere forelsket i livet, når sidste side er vendt. God læselyst, Irene. Her er Hero – den først i The Morgan Brothers serien.

Jeg blev ret glad, da jeg åbnede pakken og så, hvad den indeholdt. Jeg havde slet ikke hørt om Lauren Rowe før, så på den måde gik jeg blindt til bogen. Jeg kunne selvfølgelig se, det var romance, og jeg havde også en fornemmelse af, at det nok ville være sådan en, der til tider ville gøre lidt ondt, men mere vidste jeg sådan set ikke.

Selvom jeg ikke kendte bogen på forhånd, så fik jeg lynhurtigt høje forventninger til den, baseret på det jeg kunne læse om den på bagsiden. Og den indfriede dem alle. Jeg var vild med de personer, Rowe havde skabt. Ikke bare Morgan brødrene, men også Lydia og hendes tre børn, som spiller en stor rolle i bogen. Denne bog handler om Colby og Lydia, og hvordan de møder og healer hinanden. Jeg var ret opslugt af bogen og tænkte meget på den, når jeg ikke lige læste. Det må være et af kriterierne for en god bog, ikke?

Det var en rigtig god oplevelse med projektet denne gang, og jeg var meget glad for den bog, Britt havde valgt til mig. Hun fik helt bestemt ret i, at jeg ville forelske mig i Lauren Rowes bøger. Jeg var vild med Hero. Den var virkelig fantastisk. Jeg er bestemt heller ikke færdig med bøgerne om Morgan brødrene. Tusind tak for bogen, Britt!

Hvis du også har lyst til at købe en bog til mig (som jeg selv betaler!), så skriv en kommentar herunder eller send mig en mail (ireneejensen@hotmail.com), så vender jeg tilbage med flere informationer om, hvordan det rent praktisk foregår.

Læseudfordring #2 2019

Jeg ikke bare en, men to læseudfordringer i år. Den første kan I læse om her.
Den anden udfordring går også på specifikke bøger, og den handler om at få læst det, jeg købte sidste år. Jeg købte 23 bøger (plus lidt til, som jeg siden har skilt mig af med), så under to hver måned, hvilket jeg er ganske godt tilfreds med. Til gengæld har jeg kun læst de fem af dem. Det kunne helt ærligt godt have været bedre! De, jeg har læst, er All Your Perfects, Loosing Hope (Hopeless #2) og Finding Cinderella (Hopeless #2.5) af Colleen Hoover, An Absolutely Remarkable Thing af Hank Green og Kvinden før af J.P. Delaney. Alle har de fået fire eller fem stjerner, så det er jo ret dejligt.

Jeg har bestemt mig for, at de resterende bøger skal være læst et år efter, de er røget i min samling. Om der skal være en konsekvens, har jeg endnu ikke helt besluttet. Jeg er trods alt stadig ved at falde til i hverdagens trummerum. Nu må vi se, hvor godt det kommer til at gå. I hvert fald ser min liste således ud:

  • 17. marts: Hævn og DNA (Huldar og Freyja #1+2) af Yrsa Sigurdardóttir, Krokodillevogteren (Kørner/Werner #1) af Katrine Engberg og Ligblomst (Kaldan og Schäfer #1) af Anne Mette Hancock.
  • 23. april: Little Fires Everywhere af Celeste Ng.
  • 31. juli: The Sea of Tranquility af Katja Millay og Bad Romeo (Starcrossed #1) af Leisa Rayven.
  • 10. september: Here We Are: Feminism for the Real World redigeret af Kelly Jensen.
  • 15. september: The Breakdown af B.A. Paris.
  • 17. september: A Game for All the Family af Sophie Hannah.
  • 25. september: The Chase (Briar U #1) af Elle Kennedy.
  • 15. oktober: (Don’t) Call Me Crazy redigeret af Kelly Jensen.
  • 2. december: Etta og Otto og Russell og James af Emma Hooper.
  • 29. december: Love & Misadventure af Lang Leav.
  • 31. december: Se ikke væk af Karen Strandbygaard.

Det er måske også lidt tarveligt at sætte bøger på, jeg har modtaget for under ti dage siden, men så har jeg til gengæld også det længere at nå at læse dem i. Jeg er godt nok lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå, men jeg er i hvert fald forhåbningsfuld 🙂

Læseudfordring #1 2019

Hvis man har fulgt med herinde i noget tid, så ved man måske også, at mentalt velvære ligger mig meget på sinde. Derfor har jeg til 2019 forberedt en læseudfordring med det som tema. Jeg synes egentlig, jeg er nogenlunde godt med på det område, men jeg kan samtidig også mærke, at det ofte er de bøger, jeg relaterer mest til, og som giver mig de største oplevelser.

Jeg har haft meget lidt succes med tidligere udfordringer, og jeg tænker da heller ikke nødvendigvis, at det bliver anderledes denne gang, nu hvor der trods alt også er et arbejde, der skal passes. Men det er nu meget hyggeligt alligevel at sidde og forberede, hvad man godt kunne tænke sig at læse. Denne gang har jeg fået hjælp af Instagram, hvor jeg spurgte til, hvilke bøger der var de bedste, folk havde læst om emnet. Jeg fik nogle rigtig gode bud i mange forskellige genrer.

De fleste af de titler, folk foreslog mig, kendte jeg i forvejen, mens et par stykker var nye for mig. Det drejer sig om I morgen var jeg altid en løveLost Connections, My Age of Anxiety og En dåre fri. De lyder heldigvis også rigtig gode og spændende. Jeg havde ikke helt nok i forslagene, til at det kunne passe med en plade, så jeg måtte selv supplere lidt op. Mit mål er også “bare” at læse 12 ud af de 16 herover, men pladen kunne af en eller anden grund kun være kvadratisk.

Jeg ejer blot tre af bøgerne på pladen, nemlig Made You UpFuriously Happy og Hungerhjerte, så mon ikke, de tre i hvert fald bliver læst? Det regner jeg i hvert fald med. Jeg har også et par andre bøger i mit bagkatalog, så om jeg får læst flere (og andre…) end de herover, det vil tiden jo vise.

Jeg glæder mig til at komme i gang med at læse de fleste af bøgerne på min bingoplade, og jeg er sikker på, 2019 bliver et læseår med mange store og vigtige oplevelser.

Har du gjort dig nogle tanker om, hvorvidt der er noget, du gerne vil fokusere mere på i din læsning her i 2019?

Anmeldelse #417: Hjem til jul

Hjem til jul – Joanna Bolouri – 337 sider

Anmeldereksemplar fra Palatium Books.

En komedie om når presset fra familien bliver for meget
Den her bog minder mig lidt om Nynne og Bridget. Emily er lidt for meget, men hun er også lige tilpas og præcis som hun skal være. Robert og Evan er diametrale modsætninger, men ingen af dem er faktisk uudholdelige. Robert er en ganske fin fyr, i hvert fald i starten. Evan er til gengæld meget friskfyr-agtig, men det holder, og det gør det fordi, han er så anderledes end Emily.

I virkeligheden er det her lige så meget en historie om, hvordan presset fra familier kan blive for meget som det er en romantisk kærlighedshistorie. Emilys familie er virkelig noget for sig selv, og jeg kan sagtens sætte mig i hendes sted. De er for meget på rigtig mange måder, så alt det pres, Emily føler, er fuldt forståeligt. Men de er også sjove og kiksede. Deres måde at fejre jul på er over the top, men underholdende. I virkeligheden er der rigtig mange men’er. Sådan er det med den her slags bøger, og sådan skal det også bare være.

Det var på mange måder en rigtig hyggelig historie, omend jeg savnede noget mere kærlighed og romance. Der var også noget drama hen mod slutningen, som jeg følte, vi gik glip af, fordi bogen sprang i tid. Det var lidt ærgerligt, at vi ikke bare fik lidt af det forklaret. Slutningen var også lidt for forhastet. Der blev bundet en fin rød sløjfe på det hele, men det blev gjort på bare et par sider. Det var altså ikke helt nok. Nok mest fordi jeg gerne ville have haft lidt mere af Evan…

Alt i alt en rigtig fin julebog.

38-årige Emily har et godt job, fantastiske venner og som det vigtigste en vidunderlig lejlighed. Den er præcis 611 km væk fra hendes skøre og fordømmende familie, der blander sig i alt. Faktisk er det eneste, der kan sættes en finger på i Emilys liv, hendes nogle og 20-årige nabo Evan og hans hang til at flirte, høre høj musik og dyrke endnu mere højlydt sex… men han er ikke tiil mere besvær, end hun kan klare.

Emilys kæreste Robert går det også rigtig godt med. Faktisk så godt, at Emily håber, at han vil tage med hjem l jul for at møde familien. Endelig slipper hun for at være centrum for fem dages ydmygende og nysgerrig udspørgen fra sine forældre og to yngre (gifte) søskende.

Men da det går galt med Robert ugen før jul, er Emily til rotterne. Hvordan i alverden skal hun nu klare at tage hjem til jul? Hun allierer sig med festaben Evan (i bytte får han en måneds husleje og brugsret til hendes lejede BMW), for Emily har sat sig for, at Robert skal med hjem til jul ligegyldigt hvad, også selvom han ikke er den rigtige Robert…