Anmeldelse #427: Between Now and Forever

Between Now and Forever – Forever #1 – Dylan Allen

Anmeldereksemplar fra Social Butterfly PR.

En twistet og vild romance, som kan lidt mere end som så
Jeg var så vild med den her bog, og jeg elskede virkelig Carter lige fra starten af.

Der er virkelig mange små twists i den her bog. Den starter virkelig fint ud med en rigtig dejlig og varm prolog, men så skal jeg ellers love for, tingene tager en drejning. Plottet går hen og minder om noget, man kender fra de dystopiske romaner. Ikke lige så voldsomt og udpræget, men jeg syntes alligevel, der var et par træk.

Elizabeth er en rigtig fin person, som godt nok kæmper med lidt af hvert. Det er i hvert fald ikke et liv, man er misundelig på OVERHOVEDET! Man vil ikke engang ønske det for sin værste fjende. Jeg havde så meget medfølelse med hende hele tiden, og jeg kunne også let sætte mig i hendes sted. Hun havde det godt nok ikke nemt.
Carter er også en fin karakter med egne problemer, men det er hele tiden nemt at få øje på, hvorfor han er og gør, som han gør. Han var nem at relatere til, synes jeg.
Generelt var der ret mange personer med i den her bog, men det var let at holde styr på dem, synes jeg.

Grunden til, at jeg ikke giver bogen fem stjerner er, at det føltes lidt for meget som en prolog. Det er første bog i en trilogi, så jeg ved godt, det her bare er begyndelsen, men jeg syntes ikke, der var nok stof til en hel bog her. Det var den lige langsom nok til i min optik.

Bogen slutter med en cliffhanger. Jeg var ikke super overrasket, men jeg havde heller ikke helt gættet den. Jeg havde bare en ret god idé om, hvor vi var på vej hen, og jeg var ikke så langt fra. Når det så er sagt, så glæder jeg mig nu stadig ret meget til at se, hvad der sker i de næste to bøger.

He was searching for the truth.
I was living a lie.

Our paths should never have crossed.
Yet, when we kissed it felt like destiny.

Falling in love was messy
We broke rules we should have followed.
We made promises we couldn’t keep.

Forever felt impossible.
Heartbreak was inevitable.
Always would cost us everything.

Anmeldelse #426: Overrask mig!

Overrask mig! – Sophie Kinsella

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

Vidunderlig og varm roman om hverdagen og overraskelser
Hver gang, jeg tænker på at starte en ny Sophie Kinsella roman, sker der nogenlunde det samme: Jeg tænker, at jeg har så mange andre bøger, jeg hellere vil læse, og at det er lidt noget pjat at spilde min tid på. Når jeg så alligevel går i gang med bogen, så fortryder jeg kun, at jeg ikke startede noget før. Det er i grunden underligt, at jeg har det sådan, for jeg har absolut intet imod genren og nyder den da også selv af og til. Overrask mig! var ingen undtagelse fra min Kinsella-“rutine.”

Bogen tager sit udgangspunkt i Sylvie og Dans velfungerende parforhold, som dog snart tager sig en rutsjetur, da de ved lægen får at vide, at de har 68 års ægteskab foran sig endnu. Historien er skrevet i en let og rigtig sjov tone, som virkelig får en til at trække på smilebåndet. Det beskrives bl.a. som et Ringenes Herre-ægteskab, så langt som det kommer til at vare. Det er de finurligheder, der for alvor gør Kinsella sjov at læse.

Jeg var ikke ubetinget fan af Sylvie hele bogen igennem, jeg synes hun tog nogle meget forhastede beslutninger. Når man har læst et par Kinsella bøger er man godt klar over, at det ikke altid er så galt, som det ser ud. Sylvies forhastede beslutninger blev til let irritation over, at hun bare konkluderede alt muligt, i stedet for at kommunikere med sin mand. Jeg rystede på hovedet, og følte, at hun var naiv.

Det er nok også den eneste anke, jeg har på bogen. Persongalleriet var stort og varieret, vi mødte både chefer, kollegaer og naboer, og netop naboerne var faktisk ret sjove. Jeg kan ret godt lide, når der er et bredt persongalleri, og det ikke kun er slægtninge og en enkelt veninde, man hører om. Det gør det hele lidt mere virkeligt, synes jeg. Sylvies veninde fyldte en del i historien, og var nok en af de personer, jeg kom til at holde allermest af.

Jeg synes måske nok, overraskelserne var lidt til den vilde side. Altså de overraskelser, Sylvie og Dan skulle finde på til hinanden. Hvad blev der nu af bare at sende en buket blomster? Det blev stort og vildt, men så blev pointen da også understreget. Måske er det ikke så galt endda, at have nogle rutiner og en hverdag.

Jeg kan absolut anbefale bogen, hvis du mangler en rigtig feel-good bog, og samtidig gerne vil have noget at grine af, som du ikke skal tænke for meget over.

Sylvie og Dan har været kærester de sidste ti år, gift i syv af dem. De er begge 32 år, har et skønt hjem, gode jobs, dejlige tvillingepiger og er så tæt forbundne, at de ofte afslutter hinandens sætninger. De ved alt om hinanden og kunne praktisk talt ikke være lykkeligere.

Indtil de til et lægetjek får at vide, at de begge er så sunde og har så gode gener, at de sandsynligvis vil leve til de bliver 100 år. Hvilket burde være glædeligt, men også betyder, at de har 68 års ægteskab foran sig. Panikken bryder ud i lys lue, for ingen af dem havde forestillet sig, at deres ’til døden os skiller’ i virkeligheden betød syv årtier!

For at sikre sig, at ægteskabet ikke hensygner, bliver de enige om at overraske hinanden, så de ikke kommer til at kede sig. Overraskelserne viser sig hurtigt at give anledning til misforståelser med komiske følger, men også mere alvorlige opdagelser, der ryster især Sylvie i hendes grundvold. Og da fortiden stikker sit hoved frem og afslører ukendte hændelser, begynder de at spekulere på, om de nogensinde har kendt hinanden rigtigt.

Overrask mig! er en sjov og gribende fortælling, der både handler om, hvordan vi forholder os til livet nu og her med hinanden, og om hvordan vi kan ende med at tage så meget hensyn til hinanden, at det bliver en hæmsko for alle involverede parter.

 

Tidligere anmeldt af samme forfatter:
Bryllupsnatten
Mini shopaholic
Shopaholic stiler mod stjernerne
Shopaholic i Las Vegas

Anmeldelse #425: En anonym pige

En anonym pige – Greer Hendricks, Sarah Pekkanen

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Hurtigt læst thriller om etik, moral og løgne
Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede mig af denne bog, og jeg er også lidt usikker på, hvad jeg egentlig synes om den. På den ene side var den rigtig spændende, men på den anden side udeblev den uhygge, som jeg havde håbet på.

Jessica var egentlig ikke en super karismatisk hovedperson. Hun starter med at lyve allerede i løbet af bogens første par sider. Dr. Shields, som også spiller en stor rolle, var heller ikke en, man lige tænkte, man gerne ville have en kop kaffe med. Vi har altså med en bog at gøre, hvor hverken den ene eller den anden hovedperson er særligt vellidte. Når det så er sagt, så holder man selvfølgelig lidt mere med den ene end med den anden.

Det går hurtigt op for en, at der er noget galt, og man ved selvfølgelig ikke helt hvad. Man bliver viklet ind i det spind af løgne, der langsomt bredes ud gennem bogen, og som netop er omdrejningspunktet. Etik og moral spiller også en central rolle i historien, da det er den undersøgelse, hele bogen er bygget op omkring. Der er lagt op til, at man som læser også selv tager stilling til nogle af de mange spørgsmål, Jessica bliver stillet, men det var ikke noget, der gjorde noget særligt for min læsning.

Jeg var særligt vild med bogens tredje del. Måske fordi det for alvor var her, tingene gik løs. Det var her, der var flest twists, selvom jeg må indrømme, at de ikke rigtig kom bag på mig. Jeg kunne godt have tænkt mig, at bogens handling var skredet lidt hurtigere frem, for starten var ret langsom. Selvom jeg var engageret i bogen, så sad jeg hele tiden og tænkte på, hvornår handlingen for alvor ville begynde at skille sig ud.

Sprogmæssigt havde bogen nogle fejl. Om det var en ringe oversættelse, eller om forfatterne bare har et kludret sprog generelt, det skal jeg ikke kunne sige, men der var nogle sætninger, hvor det var, som om der var byttet rundt på ordene. Det betød ikke så meget for selve oplevelsen, men det bragte mig ud af flowet, når jeg skulle genlæse sætninger for at få meningen med.

På trods af en del kritikpunkter, så var jeg ret godt underholdt undervejs, og den manglende uhygge bidrog til gengæld positivt til min nattesøvn og drømme. Jeg kunne godt lidt bogen og har bestemt også planer om at læse forfatternes tidligere bog, Kvinden mellem os. Jeg havde hørt, at denne skulle være bedre end den første, men det må komme an på en prøve.

*Jeg har valgt ikke at give bogen en bedømmelse*


Da Jessica melder sig til en psykologisk undersøgelse, som ledes af den karismatiske doktor Shields, regner hun bare med at skulle svare på et par spørgsmål, før hun kan indkassere pengene og gå. Jessicas paranoia vokser, da spørgsmålene langsomt bliver mere og mere intime, og hun bliver sendt på suspekte opgaver ude i byen. Hun kender ikke længere grænsen mellem virkeligheden og doktor Shields’ manipulation, og pludselig befinder hun sig i et net af bedrag og begær, hvor løgne er dødsensfarlige.

Anmeldelse #424: Lad mig dø

Lad mig dø – Clare Mackintosh

Anmeldereksemplar fra Forlaget Aronsen.

Enormt spændende thriller om forældreskab, kærlighed og relationer
Jeg er vild med thrillere som denne, hvor man bare sidder på kanten af stolen hele vejen igennem, mens man forsøger at gætte sig til, hvad der er op og ned. Sådan havde jeg det også med denne her. Jeg kan åbenbart blive så spændt på noget, at jeg sidder med helt fugtige øjne, når noget bliver afsløret. Noget, som egentlig ikke er sørgeligt, men bare chokerende og hamrende godt fundet på.

Bogen er fortalt fra tre synsvinkler; Anna, Murray og en ukendt, død person. Det, der virkelig driver denne her bog, er Murray. Han arbejder ved politiet og er den person, der har med denne her sag at gøre. Han var så velskrevet en karakter, og jeg var virkelig optaget af hans historie. Den gik så tæt på, at jeg var nødt til at tage lidt pause fra bogen af og til. Det var på en gang vidunderligt og hårdt.
Annas kapitler var de, der bar det meste af selve mysteriet om forældrenes død. Hun var egentlig ikke specielt likeable, men hun var i virkeligheden nok, som folk er flest, når de har et lille barn og har mistet begge forældre indenfor et år. Den ukendte, døde person irriterede mig i starten rigtig meget, for jeg er ikke meget for det der paranormale, men det endte selvfølgelig med at blive rigtig godt.

Der var indtil flere twists og afsløringer undervejs, og hver eneste gang troede jeg, at jeg havde regnet den ud. Det havde jeg måske også sådan delvist – i hvert fald indtil der så kom det næste store twist. Det er noget af det, Clare Mackintosh gør bedst. Man tror lige, man ved, hvor hun vil hen, og så tager hun det i en helt anden retning. Jeg er vild med det! Det, der gør den her bog endnu bedre er, at det ikke kun er twistene, man skal læse den for. Man skal også læse den, fordi den har et fantastisk persongalleri, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Man skal læse den, fordi den byder på så mange interessante ting i forhold til menneskets psyke. Man skal læse den, fordi man simpelthen bare ikke må gå glip af den!

Politiet sagde det var selvmord.
Anna siger det var mord.
De tager begge fejl.

For et år siden valgte Caroline Johnson brutalt at tage sit eget liv: et chokerende selvmord der var planlagt til at matche hendes mands blot få måneder tidligere. Deres datter Anna har kæmpet med at acceptere deres død lige siden. Nu hvor hun har fået en baby, savner Anna sin mor endnu mere og begynder at sætte spørgsmålstegn ved hendes forældres død. Men ved at rode i fortiden, sætter hun sig selv i fare. Nogle gange er det mere sikkert at lade de døde være.

 

Tidligere anmeldt af samme forfatter:
Jeg lader dig gå

Tirsdagste #18

Hold da op, hvor har jeg ikke blogget længe. Det føles ellers ikke, som om jeg har holdt en pause, måske fordi jeg stadig har været aktiv på Instagram?

I dag hygger jeg mig med en dejlig Copacabana te fra A.C. Perch’s. Det er en sort te, der er brygget ved 80 grader og har trukket i syv minutter. Den dufter dejligt af forår, men den smager lidt fladt og kedeligt til min smag. Den er dog udmærket som sådan en hurtig eftermiddagste 🙂

Af bøger har jeg lige nu gang i lidt af hvert. Den, jeg er mest aktiv omkring, er My Lovely Wife af Samantha Downing. Den er virkelig spændende! Det er en thriller, men den er skrevet så meget anderledes, end hvad man ellers lige er vant til indenfor den genre. Den er slet ikke til at slippe igen, når først man kommer i gang. Som godnatlæsning er jeg til gengæld ved at læse en helt anden bog, nemlig Det, du ikke forstår, gør dig klogere af Nørretranders, Brinkmann og Willerslev. Den er ret interessant, også selvom det normalt slet ikke er sådan noget, jeg gider læse i fritiden.

Jeg har haft en lang pause fra lydbøgerne efter at vi er flyttet. Til gengæld har jeg hørt en masse podcasts, når jeg har kørt frem og tilbage. Nu er jeg igen tilbage ved lydbøgerne. Jeg er lige begyndt på Ifølge Sawyer, som er mit første møde med Carey Heywood. Den tegner rigtig godt, og er en hurtig lille sag at høre. Den regner jeg med at blive færdig med her senere på ugen 🙂

I forbindelse med at vi flyttede, røg der godt nok også en masse bøger ud. Det føles slet ikke, som om jeg har særlig mange bøger tilbage nu, men sandheden er, at der står over 600 på reolerne. Af dem er knap 30% bøger, jeg endnu ikke har læst. You do the math 😉 Jeg kan slet ikke få det til at hænge sammen i hovedet, men sådan ser det altså ud, åbenbart… Så der er bestemt så rigeligt at gå igang med 🙂

Jeg håber, I alle har det godt og får drukket en masse dejlig te og læst en masse skønne bøger!

Anmeldelse #423: Under mælkevejens stjerner (Emma #1)

Under mælkevejens stjerner – Camilla Davidsson

Anmeldereksemplar fra Palatium Books.

Velskrevet roman om livet på Caminoen. Man mærker virkelig stemningen.
Jeg har før læst om pilgrimsvandringer, og har også set et par film om emnet. Derfor var jeg heller ikke spor i tvivl om, at jeg da skulle læse denne bog. Jeg havde slet ikke hørt om den før, men det kan i høj grad være med til at gøre det rigtig spændende. Måske er det en ny yndlingsforfatter, man opdager.

Sådan gik det desværre ikke helt denne gang. Hele situationen med Erik, og grunden til at hun tog på vandring, var lidt for tynd. Jeg havde gennemskuet det fra start af, og det er også deres kemi – eller mangel på samme – der gør, at jeg ikke var mere glad for bogen end som så. Når det så er sagt, så var jeg vild med beskrivelserne af vandringerne. Jeg kunne næsten høre jorden knase under hendes vandringsstøvler, fornemme støvet omkring anklerne og mærke trætheden i ryggen af at sove på dårlige madrasser.

En af de ting, der fungerede rigtig godt, var den måde det sociale liv under vandringen bliver skildret på. Emma skaber sig hurtigt nye venner (og en flirt, selvfølgelig!), og det er både med til at hjælpe hende i øjeblikket (f.eks. med ømme fødder), men også med at granske lidt i fortiden og forstå, hvorfor hun handler som hun gør. For hende bliver vandringen både en rejse i landskabet, men bestemt også i det indre, og selvom det lyder som en kliché, så fungerede det altså. Særligt en af vennerne på Caminoen fik hende til at lukke op, men uden at hun nødvendigvis krængede sit hjerte ud.

Bogen efterlod mig med en varm og glad følelse, og sommetider er det nok. Sproget var ret godt, synes jeg, og selvom det ikke nødvendigvis er stor litteratur, så er det helt sikkert en bog, jeg vil huske lang tid fremover. Den gav mig lyst til at vandre Caminoen og møde nye venner ligesom Emma. Så kan man vist heller ikke forlange meget mere af en bog. Det er første bog af fire i serien om Emma, men den kan sagtens læses alene. Det er en hurtig lille sag, som vil være perfekt at læse om sommeren med en paraplydrink i den ene hånd og en is i den anden.

Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud.

Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende.

Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste. Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela. Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma.

Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen. Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.

Anmeldelse #422: Eleanor Oliphant har det helt fint

Eleanor Oliphant har det helt fint – Gail Honeyman

Anmeldereksemplar fra Jentas.

En finurlig og varm fortælling, der dog mangler tempo
Egentlig har jeg set frem til den her bog længe, men det var først da jeg modtag den som anmeldereksemplar fra Jentas, at jeg fik taget mig sammen til at læse den. Der var både noget ved den, som tiltrak mig, men også noget der gjorde, at jeg ikke bare tog hul på den med det første.

Noget af det fine ved den her fortælling er hovedpersonen, Eleanor. Hun starter med at være en af de personer, man ikke rigtig bryder sig om, men langsomt vokser hun på en. Jeg synes, der er lidt coming-of-age over historien, selvom det også på mange måder er en romantisk komedie. Eleanors skæbne er nok det, jeg vil kalde tragikomisk. Hendes opvækst var i hvert fald. Altså den var nok mest tragisk, men det var skrevet på en ret underfundig måde, som bragte smilet frem. Den måde, hun omgås med andre mennesker på er helt speciel og gav også i nogle tilfælde stof til eftertanke.

Det, der trækker ned i bogen for mig er, at jeg ikke syntes der skete helt nok. Sådan har jeg det tit med den her slags historier generelt. Jeg kan sagtens se, at det er interessant, hvordan mennesker udvikler sig, men jeg har brug for, at der også sker mere end det. Der var ganske vist lidt romantik i bogen, men det føltes, som om det skulle komme som en overraskelse, og det gjorde det bare overhovedet ikke. Den måde Eleanor langsomt varmede op på overfor andre mennesker var også rigtig fin, men jeg ville gerne have haft lidt mere end det, især hen mod slutningen.

Jeg fandt historien lidt for langtrukken, selvom den var sød og en rigtig feel-good historie. Den var fint skrevet, men desværre stoppede det der, og det vil ikke blive en af de historier, jeg husker i så lang tid.

Eleanor Oliphant er en social kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. I hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det. 

Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår. 

Eleanor Oliphant, der snart kan ses på filmlærredet med Reese Witherspoon som producer, er en på én gang rørende, humoristisk og skæv fortælling om den livsvigtige kontakt mellem mennesker og vejen ud af ensomhed.

Anmeldelse #421: The Chase (Briar U #1)

The Chase – Elle Kennedy – Briar U #1 – 372 sider

Ny hockeyserie fra Kennedy. Fyldt med humor, men lidt for lang.
Endelig! En spin-off serie til Elle Kennedys Off-Campus serie. Længe ventet fra min side! Det er ikke nødvendigt at have læst Off-Campus serien, før man giver sig i kast med denne, men personligt var jeg vild med genkendelsen, når man mødte tidligere karakterer igen.

Persongalleriet var farverigt og godt beskrevet. Kemien mellem de to hovedpersoner var rigtig god, men de bliver nok ikke mit yndlingspar i serien.På den måde følte jeg dem ikke nok. Jeg relaterede dog til både Summer og Fitz, selvom de på nogle områder var ret forskellige. Den måde de boede på var i øvrigt årsag til mange sjove situationer. At bo én kvinde og fire ishockeyspillende mænd sammen kan man jo sagtens forestille sig skabe akavede og pinlige situationer.

Der, hvor bogen virkelig mangler noget for mig, er i starten. Den føltes meget, meget lang, og der var rigtig mange detaljer, jeg ikke synes havde været nødvendige. Der gik alt for længe, før der var noget reel handling, og det er bare ikke rigtig mig. Det betød desværre også, at jeg kedede mig gennem de første mange sider, og derfor kan jeg heller ikke give bogen en højere bedømmelse.

Sproget var ikke så gennemarbejdet, som jeg synes, det normalt er i Elle Kennedys bøger. Der var for mange gentagelser og upræcise formuleringer. Det føltes som om, den kunne have godt af en tur hos redaktøren, og det er simpelthen bare så ærgerlig en oplevelse. Alt i alt betyder det desværre, at jeg var noget skuffet over bogen, men jeg krydser fingre for, at det er blevet bedre i næste bog.

Everyone says opposites attract. And they must be right, because there’s no logical reason why I’m so drawn to Colin Fitzgerald. I don’t usually go for tattoo-covered, video-gaming, hockey-playing nerd-jocks who think I’m flighty and superficial. His narrow view of me is the first strike against him. It doesn’t help that he’s buddy-buddy with my brother.
And that his best friend has a crush on me.
And that I just moved in with them.
Oh, did I not mention we’re roommates?


I suppose it doesn’t matter. Fitzy has made it clear he’s not interested in me, even though the sparks between us are liable to burn our house down. I’m not the kind of girl who chases after a man, though, and I’m not about to start. I’ve got my hands full dealing with a new school, a sleazy professor, and an uncertain future. So if my sexy brooding roomie wises up and realizes what he’s missing?
He knows where to find me.
 

Anmeldelse #420: Bliv her (WAGs #2)

Bliv her – Elle Kennedy & Sarina Bowen – WAGs #2 – 308 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

Onlinedating, girlboss og humor. Tilsammen giver det en rigtig god romance.
Endnu en fin bog fra forfatterduoen Kennedy og Bowen. Den var lige så god som den første, Bare en chance, men også tilpas anderledes til, at det er let at skille de to ad. Den tager temaet op at forelske sig i en, man har mødt online, men endnu ikke mødt. Noget, der nok vil blive ved med at være relevant, tænker jeg. Den behandler emnet på en rigtig fin og respektabel måde, og man kan sagtens følge både Hailey og Matt i den måde, de udvikler følelser for hinanden på.

Jeg var særligt begejstret for forholdet mellem Hailey og hendes eks. Jeg synes, det var rigtig fint den måde, det blev fremsat på. Det er jo ikke altid, der kun er had mellem de to personer, og det viste den bare rigtig fornuftigt. Helt anderledes var det med Matts eks, hvor der var nogle flere problemer de to imellem. Det var med til at give konflikter i handlingen, både mellem hende, Matt og Hailey.

Også denne bog er humoristisk skrevet, specielt den måde Matts ishockeykammeraters koner opfører sig på. Det er altid sjovt at læse om, hvordan lukkede grupper lukker nye kvinder ind i fællesskabet. Det er heldigvis ikke altid helt så voldsomt og dramatisk, som nogle bøger gerne vil tegne et billede af. Jeg kan rigtig godt lide, hvordan de to forfatterinder tegner et realistisk billede af, hvordan verden kan se ud.

Denne bog tager også “girlboss” temaet op, og det gør den rigtig godt. Den fremstiller både de fordomme, man kan støde på, de udfordringer, man står med og hvordan man hele tiden må prioritere sin tid. Det var fedt at se en heltinde, der virkelig havde ben i næsen, og som stod fast på sit. Det var forfriskende og bare endnu en grund til, at jeg vil anbefale den her bog til andre.

Kan man forelske sig i en, man aldrig har mødt? 

Hailey Taylor Emery har på fornemmelsen, at hendes yndlingsklient hos Fetch – en anonym online-leveringsservice, hun ejer – i virkeligheden er hockeystjernen Matt Eriksson. 
Selvom det er imod reglerne, at hun tjekker hans fil, er hun 95 % sikker på, at det er hendes livslange crush, hun hver dag sidder og skriver beskeder sammen med og hvis dagligdag, hun hjælper med at gøre lidt lettere. Da Hailey stadig slikker sårene efter et breakup, er hun fuldt ud tilfreds med lidt harmløs onlineflirting – indtil hun en dag bliver nødt til at møde sin klient. Ansigt til ansigt. Panik følger. 

Matt Eriksson kender udmærket til at have et knust hjerte. Han er stadig ikke kommet sig over, at hans ægteskab brød sammen, og det stinker at være den eneste på sit hold, der kender sandheden – at professionel hockey og seriøse forhold er en giftig blanding. Han ser sjældent sine døtre og kæmper med at håndtere sin ekskone. Den eneste person i hans liv, der virker til at kunne forstå ham, er en, han aldrig har mødt ansigt til ansigt. 
Men det er er ikke noget, et par drømmesæder til hans næste hockeykamp ikke kan gøre noget ved. Hailey kan ikke modstå det tilbud. Og Matt kan ikke modstå Hailey. Godt, at han ikke behøver det…

Anmeldelse #419: Bare en chance (WAGs #1)

Bare en chance – Elle Kennedy & Sarina Bowen – WAGs #1 – 293 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

Virkelig sød romantik. Perfekt til stranden.
Sikke en bog! Der sker noget helt særligt, når Kennedy og Bowen slår pjalterne sammen. Der er en helt bestemt stemning over deres bøger, synes jeg. Der er så meget humor klemt ind på forholdsvis få sider, at jeg ikke kan andet end at være begejstret. Det er som sådan ikke stor kunst, men det må alligevel kræve noget, at skrive så let, fint og sjovt. En af mine yndlingsscener fra bogen var helt klart scenen på stranden. Der var en helt bestemt ømhed over den, som jeg holdt meget af. Den var virkelig fint beskrevet og fangede bare stemningen helt perfekt.

Jeg kunne rigtig godt lide Jess som hovedperson, jeg syntes hun formåede at indfange stress og pres på en rigtig fin måde. Og så var hendes snakke om bedstemoren virkelig sjove. Blake fungerede også fint, og deres dynamik var virkelig fin. De var godt nok begge lidt naive til tider, men ikke mere end at det virkede naturligt og gav en fin vibe til historien.

Det meste af handlingen var centreret om Jess’ brors bryllup, hvilket selvfølgelig sætter lidt begrænsninger for, hvor meget action der kan proppes ind på siderne – af både den ene og den anden art. Normalt ville jeg nok have ment, at der skete for lidt, at tingene gik lige langsomt nok, men den fornemmelse havde jeg slet ikke denne gang. Mon ikke det var, fordi bogen var så sjov? Samtidig så var det en ret sjov setting, for selvom vi har hørt historien om brudepigen og forloveren før, så var det gjort anderledes her, og det fungerede bare rigtig godt.

Jess Canning står over for sit livs største udfordring: at arrangere sin brors Jamies kæmpebryllup, hvor gæstelisten består af landets største hockeystjerner. I familien er hun kendt som den flagrende lillesøster, der konstant skifter mening og aldrig kan gennemføre noget. Med andre ord: Hun kan ikke tabe det her på gulvet. Og ingen (ingen!) må høre om den kæmpe fejltagelse, hun begik med forloveren i et svagt øjeblik sidste forår. Det var en fejl, og det kommer ikke til at ske igen. Absolut ikke. Heller ikke selvom han er den mest sexede mand, hun nogensinde har mødt.

For Blake Riley er det her bryllup skæbnen, der smiler til ham. Jess er brudepige, og han er forlover. Lad kampen begynde. Og hvad så, hvis han står overfor en lillesmule (okay, en hel del) modstand? Han skal bare finde en måde at overbevise den stædige blondine om, at han i grunden er en god fyr med et blakket rygte. Heldigvis ved enhver professionel hockeyspiller, at man må kæmpe for det, hvis man vil score.

Men Jess har mere presserende udfordringer pt. end at afvise Blake. Fx: Vil vielsen blive forsinket af, at nogen har drukket bedstemor fuld? Hører glimmer egentlig til et bryllup? Og er det virkelig så slemt at myrde forloveren?