Kommentar til Sortsind

31563374Sortsind – Mathias Bruun – 102 sider

Anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt.

Lige siden coveret til denne novellesamling blev offentliggjort har jeg vidst, at den var jeg simpelthen bare nødt til at læse. Visuelt er det virkelig en af de flotteste novellesamlinger, jeg har set. Den er så gennemført, lige fra selve coveret (inkl. bagsiden), til flapperne og siderne. Det er en virkelig, virkelig lækker bog.

Jeg kan godt lide at læse noveller og kortprosa. Jeg synes ofte, det kan noget helt specielt. Til gengæld er det ikke altid jeg synes, der er en rød tråd i, hvilke tekster der er udvalgt til en given samling. Det er slet ikke tilfældet med Sortsind. Det er let at se, hvordan alle disse tekster hører sammen. Det er noget af det, jeg prioriterer ret højt, når jeg læser en samling tekster fra ende til anden; der skal være en grund til, at de er de heldige udvalgte, der er blevet trykt. Og det er der altså her.

Noget andet, jeg også synes er vigtigt, det er titlen. Det skal have en tilknytning til (nogle af) de tekster, der er i samlingen. Her kan jeg også sætte flueben. Hver og en passer novellerne til bogens titel. De er både dystre, dunkle, bizarre, sorte. Og på en eller anden måde også lidt makabre. Nogle gange taler man om, at nogen mennesker er tiltrukket af mørket… Det er jeg godt nok i det her tilfælde.
Teksterne leger med min fantasi. Giver mig gåsehud og nervøse trækninger. Gør mig bange for mørket. Jeg elsker det.

Ofte er der nogle noveller, der skiller sig lidt ud, nogle der er bedre end resten. Sådan er det også her, men med omvendt fortegn. Der er 13 noveller i bogen, hvoraf jeg var virkelig vild med de elleve. De sidste to faldt ikke rigtig i min smag, og således er det altså i stedet disse, der stikker lidt ud. Det siger forhåbentlig lidt om den kvalitet, jeg synes Sortsind indeholder. Samtidig tyder det på en meget stærk sammenhæng novellerne imellem, som oven i købet faldt lige i min smag.

At begå en novellesamling af den her kvalitet, det er imponerende. Og hvad endnu mere imponerende er, at det er forfatterens debut. Og så har jeg ikke engang nævnt hans alder (hint: f. 1997). Jeg vil helt sikkert holde både øjne og ører åbne for nyt fra hans hånd. Der er et nyt talent på vej.

———-

En samling af noveller, der skildrer personer, hvis forvrængede sind gør dem til udskud i en verden, hvor kun det normale er acceptabelt. Fortællinger om fortvivlelse og håbløshed. Om at være vanvittig uden at have papir på det. Om at miste lyset.
underskrift

Ondskabens engel (Den store djævlekrig #4)

8784679Ondskabens engel – Kenneth Bøgh Andersen – Den store djævlekrig #4 – 315 sider

Bog fire. Det, der var slutningen. Sådan skulle det ikke gå. Og det er jeg egentlig glad for.

Denne bog fortsætter, hvor den tredje bog slap. Således har den altså ikke “sin egen begyndelse”. Og det virker faktisk ret godt, også selvom det er et stykke tid siden, jeg læste den tredje bog. Det betød ikke så meget, at jeg ikke kunne huske, præcis hvordan den bog sluttede. Jeg var lynhurtigt tilbage i Helvede universet.

Det var som om, denne bog var noget længere, end de tre foregående. Den har nogenlunde det samme antal sider, men den føltes bare noget længere. Midten af bogen er flad, og der sker ikke ret meget. Derudover, så synes jeg også actiondelen er lidt for hurtigt overstået. Der bliver talt rigtig meget om den, og når det så endelig sker, så er det overstået på 15-20 sider. Øv, øv, øv.
Det gode ved plottet er så til gengæld, at forfatteren virkelig kan få skruet et godt plot sammen. Det er ikke i selve plottet som sådan, men snarere måden, hvorpå det hele er skruet sammen, jeg finder så utrolig spændende og interessant. De tråde, der trækkes til biblen. Det, der mellem linjerne bliver sagt om livet (og døden). Jeg synes det er fantastisk, at den her serie er dansk.

Skrivestilen er let og legende, men også her er bogen et niveau under de øvrige; humoren er langt mindre end man er vant til fra Kenneths hånd, og det ærgrer mig virkelig, for det er netop noget af det, han gør så utrolig godt.

Så er der det med persongalleriet. Åh, hvor jeg synes Ravine er skøn, om end hun ikke figurerer så meget i denne bog. Det eneste jeg generelt har at udsætte på dem er, at Filip til tider har lige let nok ved at gennemskue det hele, men det er måske netop det, der omvendt gør bøgerne så egnede til børn og unge, og måske endda til højtlæsning. Og selvom det måske er lidt kedeligt, så er det alligevel også noget af det, jeg synes er så hyggeligt ved serien. Her modsiger jeg nok mig selv lidt, men jeg har det bare blandet med det; nogle gange er det fint nok, mens det andre gange bliver lidt for meget af det onde gode.

Når det så er sagt, så er jeg som sagt glad for, at serien (alligevel) ikke slutter her. Jeg kan stadig sagtens se et par bøger i serien, uden at det bliver kedeligt og repetitivt. Der er stadig mange sider, der kan udforskes.

ny3

Intet er som før. Satina er væk, og stik mod Lucifers ordre drager Filip af sted for at finde hende. Det bliver en rejse ind i det dybeste mørke, og imens rykker Den Store Djævlekrig tættere på. Kampen om, hvem der skal være Mørkets fyrste nærmer sig. Snart bryder helvede løs…
underskrift

Kommentar til Mellem linjerne

29972150

Mellem linjerne – Jennifer Echols – 367 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

Det her er et klassisk eksempel på “det er ikke dig, det er mig”.

Jeg nåede ikke ret langt i den her bog, før jeg simpelthen måtte lægge den fra mig. Alt ved den irriterede mig. Der var ikke noget nyt under solen overhovedet, og jeg kunne mærke, at den ville følge det samme spor, som de to andre af forfatterens bøger, jeg har læst. Det var jeg ganske enkelt bare ikke i humør til.

Det er helt sikkert en fin bog, hvis man er lidt ny i genren, men det kan man jo ikke ligefrem sige, jeg er. Der var bare så mange ting, jeg havde set før. Jeg havde ikke brug for endnu en bog, der var bygget op af nogenlunde samme skabelon som en masse andre ya contemporary bøger.

Jeg har ikke så meget at sige om bogen, dels fordi jeg måtte opgive den tidligt, dels fordi det jeg trods alt har at sige ikke er særlig pænt. Og det er der bare ikke rigtig nogen, der er tjent med, for igen, det handler nok mere om mig, der er træt af “den samme gamle sang”, end det handler specifikt om dén her bog. Det er ærgerligt, men det sker jo.

———————

{{Erin er lige startet på universitetet hvor hun forfølger sin drøm om at blive forfatter. Drømmen har dog allerede haft sin pris, for da hun nægtede at videreføre  familiens hestefarm, blev hun gjort arveløs.
Erin må nu klare sig uden en krone på lommen, og endnu værre går det da hun skriver en romance baseret på Hunter, en fyr hjemmefra, og han begynder på hendes skrivehold  netop som de skal til at diskutere hendes historie.
For Hunter har stjålet langt mere end Erins hjerte.Han er også den nye arving til den farm og formue, der egentlig var hendes.
Erin har tusind gode grunde til at hade ham, men det er svært at føle sig frastødt når man egentlig føler sig tiltrukket.}}

underskrift

Cover release – De 7 Synder

Næsten en hel måned er gået, siden jeg sidst gav lyd fra mig. Jeg har holdt ferie og været ude og opleve ting uden at læse særlig meget. Egentlig har det været helt rart. Og i dag er jeg her så, for at vise coveret frem til en bog, I nok har hørt ret meget om allerede, nemlig De 7 Synder af Katja Berger. Coveret står Peter Nielsen for, og det ser således ud:

D7S-hel-cover

Personligt er jeg ret glad for, at bogen har fået sit eget lille logo på ryggen, det passer bare så fint ind.

På bogens bagside står følgende:

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.

Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

DE 7 SYNDER er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Også de svære af dem.

Bogen udkommer på forlaget DreamLitt d. 22. september.

underskrift

Shopaholic i Las Vegas (Shopaholic #8)

30520097

Shopaholic i Las Vegas – Sophie Kinsella – Shopaholic #8 – 295 sider

Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

Jeg elskede, elskede, elskede Shopaholic bøgerne helt op til nr. 6. De var fyldt med humor, glæde, grin og ikke mindst shopping. Desværre er vi nået til det punkt, hvor serien bare burde afsluttes hurtigst muligt. Denne bog er en fortsættelse af bog nr. 7, og adskiller sig på den måde ved ikke at være en selvstændig historie.

Beckys far er forsvundet og hele bogen går egentlig med at finde ham. Desværre er det næsten det eneste. Jeg sad længe og ventede på, at Becky skulle begynde at shoppe, men ved I hvad? Det skete faktisk ikke! I meget lav grad i hvert fald, og det er altså rigtig ærgerligt. Selvfølgelig er det fjollet og dumt, men det er en del af Becky og den her serie, og fjerner man det, står man bare tilbage med en klumset og rodet bog, der forsøger at være noget, den ikke er. Der var langt imellem smil og grin i denne bog.
Jeg havde nok forventet, at det havde taget overhånd med spil i Las Vegas. Det gjorde det heller ikke. Tværtimod var hun næsten blevet helt “frelst”. Det klædte hende ikke, og det klædte ikke historien.

Det her med farens forsvinden, det skulle ikke have været andet end en sidehistorie, et baggrundsplot. Det skulle aldrig have overtaget historien. Heldigvis var der en masse rare bipersoner, der lige kunne løfte historien lidt. Beckys veninde havde en fantastisk rolle, synes jeg, og hendes mor var også en ganske fin karakter, omend jeg godt kunne have ønsket mig lidt mere interaktion Becky og moren imellem.

Jeg dropper ikke serien. Jeg læser med. Men det bliver af samme årsag, som jeg ser Supernatural; nu har jeg været med så længe, nu vil jeg også gerne bare have slutningen. Og det må meget gerne være snart.
Bogen her er afsluttet og ender således ikke i en cliffhanger, men om det så også betyder, at serien slutter, det ved jeg ikke, men jeg håber det…

 

ny2

Becky er tilbage og i topform, når hun sammen med sin familie og venner sætter alt ind for at finde sin forsvundne far i Las Vegas. Tilsæt lidt kaos, en ængstelig mor, en skuffet veninde, en rivalinde, en femårig og en ikke altid lige tålmodig ægtemand bag rattet i en minibus, så har du ingredienserne til et alt andet end normalt road-trip gennem ørkenen.
underskrift

Vinden i piletræerne

30743130

Vinden i piletræerne – Kenneth Grahame – 256 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Det her er en utrolig flot udgave af den gamle historie. Lige fra de glitrende detaljer på forsiden, til den fantastiske og velkendte historie.

Jeg har ikke tidligere læst bogen, og jeg mindes heller ikke at have hørt den som barn, men jeg har set filmen, serien eller hvad det nu var. I hvert fald noget tegnefilm. Så jeg var altså på forhånd bekendt med karaktererne. De var rigtig sjove at følge, især Hr. Tudses eventyr som vaskekone morede mig. Han er jo en lidt belastende personlighed, som også blev lidt for meget, især da det hele lige pludselig vendte rundt for ham på de sidste to sider. Nu havde han fået læst og påskrevet igennem hele bogen, og så forstår han det pludselig på de sidste to sider? Aaarh… Mon dog! Muldvarpen, Grævling, Odderen og de andre dyr man stifter bekendtskab med, var også ret hyggelige, og jeg var godt underholdt hele vejen igennem. For mig var det tydeligt, at det også var en historie om relationen mellem børn og voksne, samt selvfølgelig venner. Der er meget at lære gemt i disse historier.

piletræ

De elleve kapitler i bogen hænger sammen som en lang historie, men hvert kapitel er samtidig en afsluttet historie – med undtagelse af de to sidste kapitler, som hænger sammen. Det kunne jeg godt lide, for det betyder, at man ikke sad med følelsen af, at man var nødt til at læse videre med det samme for at få stillet sin nysgerrighed. Det forestiller jeg mig er en god ting, hvis man læser bogen højt som godnathistorie. Og så var det også lige hyggeligt med så mange små historier, som dog alligevel hang sammen.

Illustrationerne af David Roberts var virkelig fantastiske og så fyldt med farver og liv. De bidrog i høj grad til historien. Yderligere var jeg overrasket over selve bogens kvalitet – det er et meget stift bind og siderne er også forholdsvis tykke. Der er virkelig kvalitet for alle pengene her.

Det, der for mig trækker bogen lidt ned er, at den var lidt langsom om at komme i gang, og at der var et kapitel midt i det hele, som slet ikke kunne holde min interesse. Ser man bort fra det, så står man tilbage med en rigtig fin børnebog, som bestemt er sin status som klassiker værdig.

ny4

Vinden i piletræerne er den klassiske fortælling om vennerne Muldvarpen, Vandrotten, Tudse og Grævlingen. Historien om venskab og opdagelser, farer og loyalitet begyndte som en række godnathistorier, som Kenneth Grahame fortalte sin lille søn, Alastair.
underskrift

Dagene løber halt

447139ebbc0e47d29291de39a8ad1cd9-plusclubmaxi

Dagene løber halt – Martin “Tidsrøver” Nørgaard – 39 sider

Anmeldereksemplar fra Snepryd.

 

En kort bog, en kort anmeldelse. Jeg har læst den igennem to gange, og jeg har svært ved helt at formulere min mening. Jeg kan godt lide den, jeg kan godt lide kaffepletterne deri og jeg kan godt lide tanken bag digtene som samling. Jeg synes bare, der manglede noget. Det sidste touch, det sidste finish.
Der bliver leget med ordene på en rigtig fin måde og nogle af digtene formåede også at røre lidt ved mig, men det blev desværre aldrig på den der helt særlige dybe måde. I stedet var det mere overfladisk, hvilket også kan være godt nok.
Jeg synes at Nørgaard med disse digte formår at behandle det danske sprog rigtig flot, men det bliver måske også lige lovlig simpelt til tider.

Det er så absolut en forfatter, jeg vil holde øje med i fremtiden.

ny4

Dagene løber halt er en samling af toogtredive digte. Titlen refererer til det, at ikke alle dage er ens – nogle er gode, nogle er dårlige. Nogle dage får man skrammer – dagene løber derefter halt, men dog stadigvæk fremad i bevægelse!
underskrift

By the Book tag

Det er så længe siden, jeg har udgivet andet end anmeldelser. Intentionen er der, men det der med at få skrevet andet, det kan være svært. Der er meget, jeg ikke har lyst til at dele offentligt, og det kan være svært altid at skelne, synes jeg. I stedet er det så bare blevet til ingenting. Det kan man jo næsten kun ryste på hovedet af ;)

Nu er jeg her dog endelig med noget lidt andet, nemlig By the Book tagget. Det stammer fra Marie Berg, men de danske spørgsmål har jeg fundet ved Nikoline.

Hvilken bog er på dit natbord?
Lige nu, i bogstaveligste forstand, er det Slammed af Colleen Hoover. Jeg tænker, at spørgsmålet også er ment som hvad jeg lige nu læser. Og der er en god stak; SlammedThe Colour of MagicDet gyldne kompasThe Romantic Poets og The Miserable Mill. Sidstnævnte er min lydbog på nuværende tidspunkt, og The Romantic Poets er en digtsamling, jeg læser lidt i hver dag. Det gyldne kompas er jeg i gang med for noget der ligner tiende gang, mens de første to er nye bøger, jeg længe har villet læse. Måske skulle jeg snart få læst lidt af det færdigt…

Hvilken bog var den sidste, du læste, som du vil betegne som fantastisk?
Jeg er simpelthen så dårlig til at huske, hvad jeg har læst hvornår, så her må jeg ty til Goodreads. Selvom jeg har givet flere bøger i år fem stjerner, så er det svært at udpege én. De to sidste, jeg gav fem stjerner, var You’re Never Weird on the Internet og Girl Against the Universe. Førstnævnte er en biografi af Felicia Day, som jeg på mange måder lærte noget af. Anden bog er fiktion, men den tog mange emner op og behandlede dem på en temmelig fornuftig måde, som jeg håber kan hjælpe til at nedbryde tabuer i fremtiden.

Hvis du kunne møde en hvilken som helst forfatter — død eller levende — hvem skulle det så være, og hvad kunne du tænke dig at vide?
Ernest Hemingway. Jeg synes, han har skrevet nogle ret spændende ting, og selvom han nok ikke var verdens mest rare menneske, så kunne det være lidt sjovt at møde ham alligevel. Jeg ville bare sidde og drikke kaffe med ham og snakke om løst og fast. Men ved nærmere eftertanke, så skulle jeg måske hellere vælge en forfatter, hvor jeg er lidt mere sikker på at nyde selskabet… Jeg kunne, af fan-årsager, rigtig godt tænke mig at møde både Colleen Hoover og Paula Stokes, og jeg håber sådan, det sker en dag!

Hvilke bøger vil man blive overrasket over at finde på din bogreol?
Der er jeg faktisk ikke sikker på, jeg har noget svar? Måske…håndbog i engelsk? Jeg ved det virkelig ikke. Mine reoler indeholder alt fra billedbøger til 1800-tals udgaver af klassikere. Jeg har ingen leksika, måske er dét noget, man bliver overrasket over?

Hvordan organiserer du dine bogreoler?
For udefrakommende vil det nok se ud som om, det er hulter-til-bulter. Og det er det nok også lidt. Men det giver mening for mig. Jeg kan, nogenlunde, finde rundt i systemet, og ved lige hvor jeg skal kigge, hvis jeg vil læse chicklit eller fantasy. Det er en blanding af genre- og målgruppeinddeling, og en lille smule “nu har jeg tre bøger, der ikke er plads til, de kan lige snige sig ind her”-system. Jeg nyder, at jeg ikke på den måde skal flytte rundt på det hele, hver gang jeg får en ny bog. Når det så er sagt, så vil jeg nok gerne have det arrangeret lidt mere efter forfatter, hvis når jeg engang får et bibliotek.

IMG_20160630_100416

Hvilken bog har du altid haft en intention om at læse, men aldrig kommet i gang med? Er der bøger du er pinligt berørt over ikke at have læst?
Altid er jo temmelig længe… Det sidste længe stykke tid har Jane Eyre dog stået på min mentale læseliste, fordi jeg efter at have set filmen forelskede mig i historien. Nu tør jeg bare ikke læse bogen. Hvad, hvis den er kedelig? Hvad, hvis jeg ikke forstår den? Hvad, hvis jeg hader den? Jeg vil bare så gerne læse den, men jeg er omvendt også rigtig bange for at blive skuffet. Den kommer på alle lister, jeg laver, og alligevel står den altid tilbage, som var den blevet glemt. Øv.
Jeg tror ikke, der er noget, jeg lige umiddelbart er flov over ikke at have læst.

Skuffende, overvurderet, bare ikke god: Hvilken bog føler du, du burde kunne lide, men det modsatte skete? Kan du huske den sidste bog, du lagde fra dig, uden at færdiggøre den?
Den sidste bog jeg opgav, var Armada lydbogen. Den var god, men jeg fik lidt for lange pauser undervejs og glemte lidt for meget, så jeg fik ikke nok ud af den, derfor stoppede jeg. Den sidste bog, jeg ellers har opgivet, har været en graphic novel – The Wicked + The Divine Vol. 1. Jeg er åbenbart meget kræsen når det kommer til tegneserier og graphic novels. Der er mange stilarter, jeg ikke bryder mig om, og det kan virkelig ødelægge en ellers god historie for mig.
Den sidste bog, jeg virkelig, virkelig, virkelig ikke kunne lide, var Kærlighedsbreve til de døde og Jeg levede. Jeg havde absolut intet til over for de to bøger, selvom de ellers har fået noget af en hype rundt omkring. Det var bare ikke bøger for mig.

Hvilken slags historier bliver du draget imod? Hvilken slags har den modsatte effekt?
Jeg drages jo meget af en flot forside, men det er jo så mange ting. Sjove bøger med kærlighed og måske et dystert twist. Derimod har jeg det efterhånden ret anstrengt med fantasy, og jeg orker næsten ikke at gå i gang med den genre, fordi jeg forventer at blive skuffet næsten fra start af. Så er det bare lettere at lade være… ;)

Hvis du kunne få statsministeren til at læse en bog, hvilken skulle det så være?
Ha. Sjovt spørgsmål. Et bud kunne være Emma Gads Takt og tone. Jeg synes virkelig, der er brug for bedre opførsel blandt danske politikere helt generelt.

Hvad planlægger du at læse næste gang?
Jeg har næsten lige fået Vinden i piletræerne i en rigtig fin ny illustreret udgave, som jeg regner med bliver min næste bog. Jeg har aldrig læst historien før, jeg er kundt bekendt med den fra film/tv, så jeg er spændt på, hvad Kenneth Grahames klassiske børnebog egentlig har at byde på.

Rivalerne (Beautiful Idols #1)

29973212

Rivalerne – Alyson Noël – Beautiful Idols #1 – 334 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Kender I det, at man læser en bog, som man virkelig nyder, men samtidig sidder der en og hvisker i øret, at man burde ikke være så vild med den? Sådan en slags bog er den her.

Bogen starter dramatisk ud, og nogen vil nok finde overgangen fra prolog til de første kapitler kedelig, men jeg syntes faktisk det fungerede ret godt. Bogen er fortalt i forskellige synsvinkler, primært Laylas, Asters og Tommys. Det fungerede rigtig godt, og det var let at differentiere dem fra hinanden. I begyndelsen kunne jeg lide alle personer i bogen, men langsomt begyndte det selvfølgelig at ændre sig. De blev snobbede, irriterende, og samtidig var de alligevel også rare og jeg heppede på dem alle. Og så var det i øvrigt rigtig fedt med Aster og hendes familie. Der kan man virkelig tale om diversitet. Jeg var vild med hende, alene af den grund.

Bogens plot er, hvis jeg tænker over det, forholdsvis kedeligt. Der sker ikke det store, men alligevel får forfatteren på en eller anden vis tingene til at fremstå utrolig spændende, og jeg blev virkelig revet med. Det var lidt som at se tv… Man burde måske ikke, og det er også lidt intetsigende, men man kan bare ikke lade være. Og det var præcis sådan den her bog var, og det synes jeg, den skal belønnes for.

Desværre sluttede bogen lige dér, hvor det begyndte at blive rigtig spændende, og helt ærligt var det faktisk lidt øv. Lidt mere forklaring havde været virkelig dejlligt. Til gengæld ved jeg så nu, at næste bog i serien vil blive rigtig god og spændende, og jeg glæder mig allerede.

Bogen er blevet sammenlignet med bl.a. Gossip Girl og Pretty Little Liars, og jeg kan godt se hvorfor. Den har suspense, samtidig med at den har fokus på de tre hovedpersoner og deres ageren med hinanden og den store Hollywood verden. Den tager fat på deres ambitioner og drømme, og deres forhold til familierne. Det spillede bare.

Jeg vil klart anbefale den her bog. Den ser ikke ud af meget, men den er hvad den lover, og den gør det virkelig godt!

ny4

Rivalerne er New York Times bestseller-forfatteren Alyson Noëls første bog i en nervepirrende trilogi, om hvordan vores største drømme kan blive vores værste mareridt. Layla Harrison vil være journalist, hun vil noget med sit liv og hun gider ikke tilbringe dagene med at hænge ud på stranden mere. Aster Amipur skriger næste gang en casting leder siger; ”Vi har brug for folk med forskellige baggrunde, men ikke en med din i denne omgang.” Tommy Phillips drømmer om, at hans guitarspil vil få hans kendte, men fraværende far, til at lægge mærke til ham. Madison Brooks derimod tog selv kontrollen over sin skæbne for længe siden. Hun er Hollywoods pt. hotteste stjerne, og at hun har trampet på alt og alle på sin vej mod toppen, er ikke noget, hun gider bruge tid og energi på at tænke over. I hvert tilfælde ikke før Layla, Aster og Tommy havner i VIP delen af det glamourøse natteliv i Los Angeles. De lokkes ind i et risikofyldt spil, hvor Madison Brooks er målet. Og da de tænker, at nu … nu har de endelig en enkeltbillet til det liv, de har drømt om, forsvinder Madison.underskrift

Under overfladen

29972173

Under overfladen – Jennifer Echols – 356 sider

Anmeldereksemplar fra Tellerup.

Jeg har ikke mange pæne ord tilovers for denne bog, og det er der flere grunde til. En af dem er, at jeg nok først og fremmest er vokset ud af ya contemporary. De begynder at flyde sammen og ligne hinanden allesammen. Lad mig understrege, at der intet er galt med genren, slet ikke, det er bare mig, der ikke rigtig kan med den mere.

En anden, og vigtigere, grund til, at denne bog ikke faldt i god jord hos mig er, at den tog psykisk sygdom og opstillede alle fordommene uden at gøre op med dem. Zoes mor er syg, men hun bliver kaldt sindsyg og skør, og Zoes far gør meget ud af at fortælle Zoe, at hun “bare kan vove på at ende op lige så skør som sin mor”. Det er altsammen også fint nok – hvis bare der kom en forklaring! Men det gjorde der ikke. Både Zoe og faren omtaler moren på denne måde op til flere gange, og jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg er med på, at det er tabu osv., og at det sikkert ikke er fedt som 17-årig at stå frem og sige i skolen, at ens mor har forsøgt at begå selvmord, og at man så derfor kan have trang til at beskytte sig selv med den retorik, men come on… Så skulle det bare have været forklaret bedre.

Så er der Zoes forældre… Hendes mor er syg, så hun er sværere at kommentere på, da hun ikke er så meget tilstede i bogen, men hendes far derimod…hvad er det, der har forvandlet ham til det monster han er? Hvordan gik han fra på de første sider at ligne enhver anden far, til straks derefter at forvandle sig til virkelig at være grusom, led og kontrolfreak? Det gav ingen mening.

Så er der Zoe. Efter sigende skulle hende og Brandon være kærester. Øhm…nej? Det var der intet der tydede på undervejs i bogen, snarere tværtimod. Jeg forstår ikke, hvor hun fik den idé fra. De er 17 år og op. Det var ikke realistisk! Brandon behøvede faktisk slet ikke have været med i bogen, han var mere eller mindre overflødig. Jeg fik fornemmelsen af, at han kun var med, for at skabe et trekantsdrama, og det synes jeg bare ikke rigtig var nødvendigt.

Det, jeg godt kunne lide ved bogen, var så til gengæld Dough og hans bror. Deres sammenspil var bare helt perfekt. Og så var Dough bare sød, omend måske lige hurtig nok til at tilgive, forstå osv.

Bogen er meget hurtigt læst, så den vil være velegnet til en dag på stranden. Den truer med et lidt tungt emne, men for mig udspillede det sig aldrig til at blive særlig tungt eller trist, så derfor vil jeg godt mene, man kan tage denne med på stranden, hvor man bare skal have lidt let at læse.

Selvom bogen ikke rigtig var noget for mig, så er jeg ikke blind for, at bogen sikkert vil være interessant for en målgruppe, der ikke har læst så mange ya contemporary bøger som jeg har, og derfor synes jeg også, at den trods alt fortjener to stjerner.

ny2

Der er meget Zoey helst vil glemme.
Hendes far har gjort sin unge elskerinde gravid, og hendes mor har forsøgt at begå selvmord. Da Zoey kommer ud for en bilulykke, er det dog kun én enkelt aften hun ikke kan huske.
Af frygt for sin fars trusler om tvangsindlæggelse lyver Zoey om sin tilstand og forsøger at stykke aftenens hændelser sammen uden at vække mistanke.
En svær opgave når kæresten, Brandon, pludselig ikke kan finde tid til hende, og Doug som plejer at afsky hende, pludselig opfører sig som hendes kæreste.
Men hvad skete der egentlig den aften, og hvem kan hjælpe hende med at huske?

underskrift