Grænsebørn

Grænsebørn – Bent Haller – 58 sider

En helt særlig perle af en børnebog
Grænsebørn er en rigtig dansklærerbog. Sådan en af dem, der virkelig kan tolkes på, og som man nemt kan forestille sig dansklærere i alle folkeskoler hive op fra tasken. Det kan måske skræmme nogen, men tænk lige over det en ekstra gang, inden du beslutter dig for at springe denne perle over.

Bogen er bygget op af 41 historier, der alle fylder lige under en side. Det betyder, at der ikke er meget plads til hverken forhistorie eller fremtid. Der er kun nuet. Hvad der er sket før vi kommer ind i historien, eller hvad der sker når vi forlader den, det kan vi kun gisne om. Alle historierne er på sin vis dystre og sørgmodige, det er i hvert fald min tolkning af dem.

Det er meget tydeligt, at Bent Haller kan noget helt særligt med sproget. På ganske få linjer formår han at fortælle så utrolig meget. Forsiden er måske ikke en, man lige falder for, men illustrationerne indeni er utrolig fine. De er lavet af Lars Vegas Nielsen, og passer helt perfekt ind i den setting og stemning, der er i bogen. De giver historierne et ekstra lag, og samtidig kan de måske hjælpe en lidt på vej, hvis der er en af historierne, man har lidt svært ved at tolke på. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad disse små historier handler om, det er helt op til den enkelte at tolke på, men det er en del af oplevelsen – i hvert fald for mig.

Det er en helt forskellig bog, alt efter hvem, der læser den. Som jeg sagde, så er det for mig en dyster bog, men for andre er den nok mindre mørk. Uanset, så synes jeg i hvert fald, det er en helt unik bog. Jeg har aldrig læst noget lignende, og jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at give bogen et forsøg. Den er i en klasse for sig.

Bent Haller har gennem tiden skrevet adskillige børne- og ungdomsbøger, der er elsket af både børn og voksne landet over. “Grænsebørn” er en bog for de ældre børn. Den er skrevet i kortprosagenren og indeholder 41 små historier, der kun fylder én side hver især. Hver historie handler om et barn, der har begået en grænseoverskridende handling. Læseren kastes ind i hver historie, og børnene lærer derfor at tolke på, hvad der er sket forinden.

Ellens ark

Ellens ark – Rebecca Bach-Lauritsen – 64 sider

Smuk læseoplevelse, der behandler sorg med en enorm respekt
Da jeg hørte om denne bog, vidste jeg bare, at jeg var nødt til at læse den. Der var ikke langt fra tanke til handling, og allerede et par dage efter lå den hjemme på sofabordet. Det var så smuk en læseoplevelse, at jeg ikke kan andet end at rose den til skyerne.

Først er der opsætningen. Det er en historie, der er fortalt i små, korte bidder, som man let kan overskue. Det gør, at man hurtigt er igennem bogen, i hvert fald målt på den reelle læsetid. Den tid, man ellers bruger på at sidde og fundere og tænke over de små bidder, er langt større. Det er en bog, der ikke forlader en lige med det samme, og jeg brugte i hvert fald lang tid på at sidde og tænke over det, jeg lige havde læst.

Det er tydeligt, at Rebecca har sproget i sin hule hånd. Hun er en dygtig fortæller, og man kan nemt se billederne for sig af, hvordan David falder ned ad trappen, hvordan Ellen håndterer det osv. Det er ret utroligt, synes jeg, hvordan hun kan beskrive det så “levende,” uden at det bliver uhyggeligt eller hjemsøgende på nogen måde.

Selvom det er en rigtig fin bog, så tænker jeg også, at børn skal have en vis alder, før man læser dem højt for dem (eller evt. læser den selv). Det er nogle tunge emner, der kommer op i bogen, og den fine, men dog specielle, måde, det bliver håndteret på tror jeg først, man vil sætte pris på, når man har nået de 9-10 år.

Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entréen. Hovedet var drejet mærkeligt, og der flød blod ud af øret. Det er første gang, Ellen skal forholde sig til noget så voldsomt. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen. Sorgprocessen er hverken lineær eller logisk. I en række korte kapitler undersøger Rebecca Bach-Lauritsen sorgens særprægede logik. Hvert kapitel står ensomt, isoleret, som en spejling af Ellens tilstand. Som små doser, en lille bid af gangen – for kun sådan kan man spise en så stor størrelse, som sorg er.

Zentangle – Vilde dyr + mini

Zentangle (Mini) – Vilde dyr – Dina Vanessa Liamson

Anmeldereksemplarer fra DreamLitt.

Som jeg har fortalt om før, så elsker jeg at være kreativ. Det kommer til udtryk på mange måder; hækling, strik, klippe-klistre og farvelægning. Senest har jeg afprøvet de to nye zentangle malebøger fra DreamLitt. De er kommet i to udgaver, en der er mere simpel end den anden. Det er en idé, jeg er ret stor fan af. Så kan man selv sidde og farvelægge i den ene, og lade et barn tegne i den anden. Virkelig fin idé.
Jeg har fulgt Dina på Facebook længe, så motiverne var ikke helt ukendte for mig. Jeg elsker hendes stil. Desværre må jeg efter at have tilbragt noget tid med bøgerne konstatere, at de egner sig bedre til at hænge op på væggen end til at farvelægge. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg brød mig ikke om dem. Jo, i sort/hvid. Jeg synes bare ikke, der er nok rum at farvelægge i dem. Der er alt for mange sorte streger, til at jeg for alvor morer mig. Og det er ens for begge bøger. Det ærgrer mig virkelig, for jeg havde glædet mig længe til at få dem i hænderne.
Jeg er super taknemmelig over at have fået lov at prøve dem, og selve kvaliteten af bøgerne fejler da heller ikke noget, den er rigtig fin. Papiret er tykt, og bagsiden af tegningerne er blank, så man kan tage dem ud og hænge op, og man får heller ikke ødelagt motiver, fordi en tusch bløder igennem.
Alt i alt nogle rigtig fine bøger, som bare ikke levede op til det behov jeg personligt har, når jeg sidder og maler.

Pigen på tårehavet

Pigen på tårehavet – Pernille Brun Andersen – 48 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Eksistensen.

Rørende fortælling fortalt i billeder
Jeg har en ting for smukke billedbøger i øjeblikket. Især når de har noget på hjerte. Og det synes jeg bestemt, denne her har. Den er illustreret med de fineste billeder. De er meget mørke, men det ér sorg jo, så det giver fin mening. Fortælling skal ses, ikke høres. Tekst er der ikke meget af, og det er bare så fint. For når det kommer til sorg, så er det meget svært at beskrive. Ord er bare ikke fyldestgørende.

Jeg fik faktisk ret meget ud af bogen som voksen. Jeg synes, den rammer sorgen virkelig godt. Fra den irriterende mor, der bare gerne vil have man spiser noget og til forvirringen over, hvor far dog er henne. Også accepten har den med, og den er også rigtig fin.

Kender man et barn, der har oplevet sorg, er det en oplagt bog. Der er masser, man kan tale sammen om. Det er en bog, man skal være sammen om. Er man det, så er man næsten sikret en god oplevelse. Det eneste, jeg savnede, var en lidt længere slutning. Den blev lidt for brat, men for målgruppen tror jeg, det fungerer fint, og den er da også oplagt at tale om.

Alt i alt synes jeg, det er en rigtig god bog, som får min varmeste anbefaling med på vejen.

En lille pige er sur på hele verden. Hendes mor snakker og snakker og spørger om mange ting: Vil du med til stranden? Vil du have flere ærter? Er du ok? Men pigen vil ikke til stranden, hun vil ikke have flere ærter, og hun er ikke ok. Hun vil bare have sin far tilbage! 
Pigen på tårehavet er en smukt illustreret, næsten ordløs fortælling, om en piges kamp mod sorgen efter hendes fars død. Pigen lærer igennem fantasien at leve sammen med sin sorg i stedet for at undgå den.

Halfdans ABC

Halfdans ABC – Halfdan Rasmussen – 60 sider

Anmeldereksemplar fra Carlsen.

50 års fødselaren i nye fine klæder
Den gamle klassiker fra 1967 er udkommet i nye klæder. Forsiden er stadig den samme klassiske med Ib Spang Olsens illustrationer, og det samme er indholdet. Teksten er også den samme. Det, der imidlertid er anderledes, er siderne. De er nemlig af pap denne gang.

Jeg er vild med, at man har valgt at udgive denne klassiker med papsider, i stedet for de klassiske af papir. Det gør bogen mere holdbar til leg og udfoldelse, og gør den også meget egnet for små barnehænder, der lettere vil kunne bladre i den med de tykke sider.

Jeg synes, det siger meget, at man vælger at udgive bogen igen i 2017. Hvem husker ikke selv bogen fra sin egen barndom? Nu får fremtidige generationer også mulighed for at vokse op med de fine bogstavrim. Der var nogle af rimene, jeg ikke huskede så godt, og som jeg efter at have genlæst dem ikke er sikker på, om alle børn vil forstå. Der er trods alt sket meget med sproget de sidste 50 år, siden 1967. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at alle børn vil finde det morsomt, hvordan Halfdan leger med sproget og opfinder nogle rim, man ville have svært ved at finde i dag.

Bogen får en meget varm anbefaling med på vejen herfra, og jeg er sikker på, den vil bestå som dåbsgavehit mange år frem i tiden.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker, der siden 1970erne har lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.

Den dejlige juletid

Den dejlige juletid – Johanna Basford

Anmeldereksemplar fra Politiken.

Jeg elsker at male. Både med tusch og farveblyant. Det er så fin en måde at slappe af på og gå i zen eller flow. Desværre er det ikke altid, jeg får taget mig så god tid til det. Når jeg gør, plejer det at foregå med en lydbog i ørerne og tiden flyver bare afsted.

Jeg var rigtig glad for Johanna Basfords The Secret Garden og senere også Det dybe ocean. Derfor var jeg også meget spændt på at prøve hendes julemalebog, Den dejlige juletid. Desværre levede den slet ikke op til mine forventninger. Der er nogle af billederne, der er rigtig flotte, men de fleste af dem falder ikke i min smag. Det er helt sikkert noget, der vil variere fra person til person, så derfor kan jeg også kun opfordre til, at man lige bladrer i bogen, inden man køber den.

Bagsiden af hver tegning er næsten tom, kun dekorerert med små fine streger, og siderne er også perforerede, så de er nemme at hive ud og ramme ind, hvis man har lyst til det. Det betyder, at der er markant færre billeder i bogen, men til gengæld er de lettere at “bruge til noget.” Siderne kan sagtens holde til tusch, uden at det går igennem, og papirkvaliteten er helt i top, hvis man spørger mig.

Det er hyggeligt at have noget julet at farvelægge her i december, men hver gang jeg åbner bogen, bliver jeg lidt skuffet, fordi der bare ikke rigtig er så meget, der tiltaler mig i den. Jeg håber og tror, at andre har meget mere glæde af bogen, end jeg selv har. Der er i hvert fald til mange timers underholdning.

Hunden Ib – Rimeligt gode historier

Hunden Ib – Rimeligt gode historier – Peter Nordahl & Rasmus Bregnhøi – 112 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

God højtlæsningsbog for de mindste
Hunden Ib er de små børns gode ven. Og det forstår man godt, når man har læst de fire historier i denne bog. Der er masser af farverige illustrationer og historierne er små og korte, så alle kan være med. De er fyldt med humor og egner sig rigtig godt til at blive læst højt.

De fire historier minder meget om hinanden i deres opbygning, tempo og skrivestil. Der er ikke mange ord på hver side, så der kræves ikke den store tålmodighed hos de, der lytter med. Samtidig er det heller ikke nødvendigt at være en øvet oplæser. Sproget flyder rigtig godt, der er ingen grimme overraskelser, eller ord og sætninger, der er svære at sige. På den måde er det altså en samling historier, der er til at kaste sig over.

Jeg er sikker på, at det vil være et hit blandt de små, at historierne minder så meget om hinanden. Ib er en opfindsom hund, med en stemme som børnene helt sikkert vil lytte efter. Samtidig er han sjov og kærlig, og han taler på intet tidspunkt ned til dem. Det er en bog, hvis formål er at underholde, og det formår den til fulde at gøre.

Jeg kan godt lide ideen om, at man nu har samlet nogle flere historier om Ib i én bog, så det får format af at være en vaskeægte højtlæsningsbog. Siderne er kraftige, men jeg kunne godt have tænkt mig, at de var lige det tykkere, så de holdt lidt længere. Med det sagt, så er det en rigtig fin bog, som vil pryde enhver bogreol på et børneværelse. Både hos pigerne og drengene.

Ib er de mindste børns heltemodige hundeven, som oplever lidt af hvert, der også vil få de voksne til at klukke. Der findes faktisk ikke det problem, Ib ikke kan finde en løsning på, og det ender altid med nogle rimeligt gode historier. Læs med i denne bog, og du vil se, at selv en lille hund kan tænke sig rigtig godt om og finde på mange finurligheder… I bogen er der også en Hunden Ib godnatsang.

Alt for tæt på (Rosemary Beach #2)

Alt for tæt på – Abbi Glines – Rosemary Beach #2 – 248 sider

Solid toer, der går skridtet videre
Bog to i Rosemary Beach serien var lige så god og hurtigt læst som den første var, men jeg kunne alligevel lidt bedre lide den. Det handlede om det med, at jeg nu kendte til personerne, at jeg følte mig hjemme blandt dem og godt kunne lide dem. Jeg føler mig i godt selskab med Blaire og Rush, også når bølgerne går højt – og det gør de tit mellem de to. Derfor kan man da heller ikke komme udenom, at det er en fordel at kunne lide en lille smule drama, hvis man vil læse den her serie. Det er der nemlig masser af. Måske også en tand for meget.

Bogens titel synes jeg er ret passende. Alting kommer pludselig meget tæt på. Virkeligheden kommer rullende. Forelskelsen bliver til noget mere hverdagsagtigt. Det kan man også godt mærke i selve historien. Rush og Blaire virker som et forholdsvis etableret par, der støder på de udfordringer, der hører med kærligheden. Det drama jeg nævnte tidligere, er desværre lidt for overflødigt. Det bliver aldrig rigtig helt dybt og kommer ind og påvirker en, der hvor det gør ondt. I stedet skader de bare hinanden igen og igen. Det er en skam, for der er egentlig potentiale til meget mere end det.

Jeg var rigtig glad for at læse bog et og to lige efter hinanden. Det gav et helt andet flow i historien, og bekræftede mig egentlig i, at det er noget, jeg bør gøre mere i. Det bliver nemlig en helt anden oplevelse, man får. Man skal ikke bruge krudt på at komme i tanke om, hvem det nu lige er, der er hvem, men kan læne sig tilbage og bare nyde historien med det samme.

Det, der ikke helt fungerede for mig i den her bog var, at den bare var “endnu en i rækken.” Den var super hyggelig og fin, men det er ikke en bog, der vil sætte så store præg i mit læseliv, at jeg vil kunne skelne den fra alle de andre bøger om et års tid. For at blive det, så skal der noget mere indlevelse og følelse ind i den.

Bogen får mine anbefalinger med på vejen alligevel, da jeg meget gerne vil læse videre i serien, fordi det bare er så hyggeligt. Jeg tror, at hvis man er en sucker for kærlighed og romantik, så vil man finde sig selv godt underholdt af denne fine lille bog om ung kærlighed.

Blaire og Rushs forhold stopper brat, da hun finder ud af, at han har holdt noget skjult for hende. Da sandheden kommer frem, vender det op og ned på alt i Blaires verden, og hun flygter fra Rosemary Beach og hjem til Alabama og ekskæresten Cain og det trygge liv, hun havde der, før hendes mor døde. Her gør Blaire alt for at finde sig selv igen og lære at leve uden Rush, der endegyldigt har bevist, at hun ikke kan regne med ham og hans loyalitet og kærlighed til hende.

Snart finder Blaire dog ud af, at hun er gravid med Rushs barn, og derfor tvinges hun til at se sin fortid med Rush i øjnene og tage stilling til, om hun vil lukke ham tilbage i sit liv. Samtidig forsøger Rush desperat at vinde Blaire tilbage, men Blaire er mere fanget end nogen sinde før mellem den lidenskabelig og berusende kærlighed til Rush og fornuften, der siger hende, at hun skal holde sig fra ham for at passe på sig selv – og deres kommende barn. For hvor mange chancer skal Rush egentlig have, og hvordan ved Blaire, om der er andet, han holder skjult for hende…

Bogforum 2017 – bøgerne

Indlægget indeholder reklame, disse er markerede.

Sidste indlæg om Bogforum i denne omgang. Nu skal det handle om, hvad jeg slæbte med hjem. Jeg havde egentlig ikke rigtig regnet med at købe så meget i år, for jeg syntes ikke tilbuddene var så gode sidste år. Om de var bedre i år eller jeg bare var heldig, det er der ingen, der ved. I hvert fald kom jeg hjem med en god stak.

Der var en rigtig fin goodiebag fra Arnold Busck i år, hvor jeg både fik Min notesbog og nogle stickers, en Bezzerwizzer brick, bogmærker, blyanter, et magasin, samt to bøger: Tilbage til Black Rabbit Hall og På Bornholm må man græde overalt. Jeg har ikke hørt om den første bog, men den anden har jeg hørt en del om. Det er virkelig nogle lækre ting, som jeg er rigtig glad for :) Tak!

Jeg var også forbi LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) og snakke med Peter Solberg Dirksen. Af ham fik jeg en rigtig fin slikautomat med specialdesignede M&Ms i, en badge, undervisningsmateriale til hans bog Cutter, samt et eksemplar af bogen, som jeg glæder mig meget til at læse. Tak Peter :)

Plusbog delte også goodiebags ud, og foruden rigtig lækre net (som jeg glemte på billedet), var der en ordentlig håndfuld bogmærker. Jeg er vild med dem, de holder nemlig rigtig længe. Der var også en bog i, nemlig Vagten af Peter Terrin. Jeg har aldrig hørt om den, men den ser da fin og farverig ud. HarperCollins Nordic delte et eksemplar af Mog – den glemsomme kat ud, da jeg stod i signeringskø. Tak for de fine ting.

Selv købte jeg fire bøger af Harlan Coben. Jeg har hørt rigtig meget godt om ham, men ved aldrig helt, hvor jeg skal starte henne af, så jeg købte fire af hans ældre bøger ved Gad. Hvis jeg så ikke bryder mig om dem når jeg kommer dertil, så er der jo til lidt gaver til folk og fæ ;)

Faktisk var den første bog jeg købte Jeg er jo så enormt easy going. Den lød ret fin og sjov, og jeg vendte tilbage til den flere gange, før jeg købte den. Og det er jeg egentlig ret glad for, at jeg gjorde. Jeg kunne heller ikke stå for Fortid er alt jeg har, og da særligt ikke når jeg nu havde muligheden for at få den signeret af Silvera himself.

De sidste bøger jeg fik købt, var I stedet for dig af Sofie Sarenbrandt, En mand der hedder Ove af Frederik Backman og Bedemandens datter af Sara Blædel. Min reol rummer i forvejen en af Sofie Sarenbrandts bøger, og jeg har også været glad for Sara Blædels krimiserie om Louise Rick. Ove-bogen har jeg været igang med at læse sammen med S i længere tid, og nu ejer vi simpelthen også et fysisk eksemplar, det er jo meget rart.

Foruden det, jeg har vist her, så røg der også nogle julegaver i kurven, så jeg endte med at være godt forslæbt, da jeg først kom hjem.

Fik I købt nogle gode bøger med hjem?

Bogforum 2017 – søndag

Søndag havde jeg kun en halv dag på Bogforum. Med fem timers kørsel hjem, ville jeg gerne afsted lidt tidligere, når jeg nu skulle op og foregive at være frisk om mandagen.

Jeg startede ud med at høre Hanne Dam fortælle om bogen Giv kvinderne fødslen tilbage og det står for mig som et rigtig stærkt oplæg, fyldt med empowerment. Og samtidig gør det mig vred. Tid er virkelig penge. Det handlede nemlig om, at mange af de indgreb der foretages ifm. fødsler kunne være undgået, men fordi sundhedsvæsenet er presset, så er de nødt til at udføre indgreb, så man hurtigere kan komme gennem systemet, så de næste kan komme til. Det er da så forkert!

Bagefter styrtende jeg hen til Carlsen, for at finde Ditte Wiese, og det lykkes da også. Det var så dejligt at hilse på hende igen, selvom det blev kort. Jeg havde lidt “fri” bagefter, så jeg gik bare lidt rundt på må og få indtil jeg gik op og satte mig for at høre Adam Silvera (igen). Denne gang til et noget længere interview, heldigvis. Han kom vidt omkring de tre bøger, han har skrevet, han fik flashet tatoveringer og jamen i det hele taget var han bare åh så sød!

Jeg endte med at gå hen og købe Fortid er alt jeg har så han også kunne signere den, og hvor er jeg glad for, jeg gjorde det. Jeg var så træt af mig selv, at jeg intet fik sagt om lørdagen, men det blev der heldigvis lavet om på søndag. Det var virkelig, virkelig en fornøjelse at snakke med ham, og det står stadig som mit højdepunkt på Bogforum.

Alting har en ende, desværre også Bogforum. Jeg fik sagt farvel til et par stykker, desværre ikke alle, og åh hvor jeg håber, vi snart ses igen.

Tak for et fantastisk Bogforum!