Vent på mig (Wait for You #1)

Vent på mig – Jennifer L. Armentrout – Wait for You #1 – 458 sider

Anmeldereksemplar fra Lovebooks.

Slow burn romance der giver dig sommerfugle i maven
Hold nu op, hvor var det bare en fantastisk bog, denne her. En rigtig fin kærlighedshistorie, hvor jeg bare sad og smilede hele vejen igennem. Altså, virkelig smilede. Jeg blev helt varm om hjertet. Jeg følte mig så godt tilpas og kunne slet ikke holde op med bare at læse. Det er virkelig længe siden, jeg sidst har været så opslugt af en bog. Jeg læste den på lige omkring 24 timer. Det var fantastisk!

Jeg elskede Avery. Jeg følte mig som Avery. Lige fra første side, hvor hun fortælller, hvor meget hun hader at komme for sent, connectede jeg med hende. Jeg har det på præcis samme måde. Jeg kommer ikke for sent; jeg enten kommer til tiden, eller kommer slet ikke. Det er sjældent, jeg klikker med hovedpersonen så hurtigt, og det har helt sikkert betydet noget for, hvor meget jeg endte med at elske den her bog.

Så er der hendes modstykke, Cameron. Cam. Sikke en tålmodighed den mand har. Han ville være lige sådan en, jeg også ville falde for. Han er sød, sjov, tålmodig og mest af alt er han forstående. Han er ikke bange for at blive dømt, men lur mig om ikke noget af hans attitude i virkeligheden skal dække over hans usikkerhed. Sådan tænkte jeg i hvert fald, især da jeg fandt ud af, hvad han gemte på af hemmeligheder.

Hvis jeg skal komme med et kritikpunkt, så må det være, at jeg synes Avery bliver lige lovlig hurtigt tiltrukket af Cam, og at det bliver ved. Hun er til gengæld alt for længe om selv at se det, og det er ellers ret tydeligt. Det gjorde dog bare det hele endnu mere sødt, så i virkeligheden er det jo slet ikke en ordentlig kritik at komme med ;)

Det var virkelig en slow burn romance, den her. Siderne sitrede virkelig. Deres forhold var beskrevet så fint og ægte, at jeg ikke kan andet end at beundre Jennifer L. Armentrout. Hun har virkelig skrevet en fin bog her. Tempoet er virkelig fint, også selvom jeg blev lidt småfrustreret indimellem, over hvor lang tid det tog dem at komme ud af starthullerne ;) Jeg måtte hele tiden lige læse lidt mere, for nu måtte der da sker noget. På den måde var bogen her en pageturner på samme måde som en thriller kan være det.

Jeg kan kun anbefale den her bog. Den er virkelig, virkelig god. Grunden til, at den ikke scorer fem stjerner er, at den ikke formåede at overraske mig eller byde på noget nyt indenfor genren. Havde den gjort det, så havde den uden tvivl scoret topkarakter. Det er en virkelig, virkelig fin bog, som vil sidde i mig længe. Læs den, læs den!

19-årige Avery flytter fra Texas til West Virginia for at begynde på college, tusindvis af kilometer hjemmefra og langt væk fra en fortid fuld af smertefulde minder. Det eneste, hun ønsker, er at starte på en frisk, passe sine studier, få et par gode venner og ellers undgå alt for meget opmærksomhed. Dette er den eneste måde, hun kan flygte fra det, der skete til Halloween-festen fem år tidligere. En begivenhed, der ændrede hendes liv for altid.

Første dag på college støder Avery ind i den charmerende Cameron. Han er høj og flot, og han passer på ingen måde ind i Averys planer om at leve et stille og roligt studieliv. Avery afviser ham gang på gang, men Cameron giver ikke så let op…

Tirsdagste #5

Okay, okay. Jeg er sent ude med den her, hvis man skal se på det sådan helt traditionelt. Men hjemme hos os drikker vi altså den her slags te hele året rundt. Jeg taler selvfølgelig om julete.

Denne er en blanding fra Frederiksdal Tehandel. Den skal brygges ved 100 grader og trække i 3-5 minutter. Den dufter rigtig dejligt af kardemomme og rosa peber. Ikke særlig kraftigt, men nok til at man virkelig får lyst til en kop. Duften når den er brygget er domineret af kardemomme, men også lidt af appelsin og kanel. Ikke ret meget, men lige lidt. Farven er ligeledes rigtig fin, den er klar og rød.

Selve teen smager virkelig skønt. Den smager af rosa peber på sådan en rigtig behagelig måde, og det giver den en helt særlig varme. Sødmen fra kardemommen træder også tydeligt igennem. Det er en te, der absolut er værd at smage på, også selvom det ikke er jul. Ja, faktisk så synes jeg næsten ikke man kan smage, at det er en julete. Den skiller sig i hvert fald markant ud fra rigtig mange andre. En te, jeg helt sikkert kommer til at købe igen og igen!

 

Tirsdagste #4

I dag er det tid til en Pukka te. Jeg har valgt en af mine favoritter, når det kommer til Pukka, nemlig den limegrønne med smag af citrongræs og ingefær. Den hedder da også meget passende Lemongrass & ginger.

Første indtryk jeg får af den er duften. Den er sød og syrlig og lidt græs-agtig, faktisk. Ingefæren kan jeg ikke rigtig dufte. Det er en urtete, der skal brygges på kogende vand og trække i op til 15 minutter. Teens farve er lys, omend en anelse mudret. Duften her efter brygning er stadig ret syrlig, men ellers meget neutral.
Teens smag er i første omgang også let syrlig med et lille strejf af ingefær, der pifter smagen lidt op. De sidste noter der kommer frem, er sødmen fra lakridsrod. Alt i alt en te, der varmer rigtig godt, og som spiller på flere forskellige smage. Jeg er fan. Duften kunne dog godt forbedres, ligesom farven snildt kunne være lidt mere appetitlig.

Contemporaryathon

I denne uge er der contemporaryathon, som er et readathon der løber over syv dage, hvor målet er at læse bøger i genren contemporary. Det er tre kvinder på Youtube, der står bag.

Der er syv challenges, som man kan vælge at holde sig indenfor, men det er ikke et krav. De syv challenges er følgende:
1) Den nyeste bog man har anskaffet sig
2) En bog med pink på coveret
3) En hypet bog
4) En “diverse” bog
5) En bog med et mørkt eller tabubelagt emne
6) En graphic novel
7) En bog man har fået anbefalet
Alle bøgerne skal selvfølgelig holde sig indenfor genren.

Min læsestak ser sådan her ud:

Vent på mig (anmeldereksemplar fra Lovebooks) er min nyeste bog, så den bruger jeg til challenge et. Bossman er jeg allerede igang med, og den tæller for en hypet bog. Fortid er alt jeg har bruger jeg som en “diverse” bog, da den følger to homoseksuelle (tror jeg?). Til en bog med et tabubelagt emne har jeg valgt Too Late af Colleen Hoover, som jeg tror handler om kærestevold, men jeg er faktisk ikke sikker? Den sidste bog jeg har valgt, er Uden forbehold af S.J. Hooks, som tæller for en bog med pink på coveret. Hele bagsiden er pink.

Tilbage er der to challenges; Graphic novel og anbefaling. Graphic novels læser jeg næsten ikke, fordi jeg åbenbart har en meget snæver smag i tegnestilene. Og jeg kan ikke umiddelbart finde noget på hylderne, som jeg har lyst til at læse, som jeg har fået anbefalet og ikke falder ind under fantasy o.l. Men jeg har vist også rigeligt i den her stak, og ellers tager jeg den derfra. Jeg tror ikke, jeg når det hele, men nu ser vi.

 

Skal du være med i contemporaryathon? Hvad skal du ellers læse den her uge?

 

Ti kærlighedsbøger jeg glæder mig til

Jeg elsker en god kærlighedshistorie, og det ser ud til, at der kommer et par gode af slagsen i 2018. I det her indlæg vil jeg præsentere jer for ti af dem, jeg glæder mig mest til.

Allerede på tirsdag (13. februar) udkommer de første to. Det er The Smallest Part af Amy Harmon og In Harmony af Emma Scott. Amy Harmons bog fangede mig dels ved coveret, dels ved denne linje: “This is the tale of the girl who didn’t get the guy.” Mere skal der sådan set ikke til at fange min opmærksomhed. Emma Scotts bog har jeg øje på, fordi den har Shakespeare i synopsen. Næste bog, jeg ser frem til er Love & Ink af J.D. Hawkins, som udkommer 21. februar. En tattoo artist og en kvinde, der ikke har talt sammen i syv år. Jeg vil læse den og finde ud af, hvorfor. 2. marts udkommer Truth Be Told af Holly Ryan. En bog fyldt med hemmeligheder og traumer, lyder det til. Måske en af de bøger, der virkelig rammer en i hjertet? Det må tiden vise. 19. marts udkommer Lissa Lindens bog One Match Fire, som skulle handle om kvinde, der efter tolv år vender tilbage til den summercamp, hun svor ikke at vende tilbage til. Det kan kun blive godt at læse om!

Den næste på listen udkommer den 3. april. Det er Devney Perrys The Birhtday List. En bog om en kvinde, der er blevet enke og nu vil gøre de ting, hendes mand drømte om. Jeg elsker bøger med lister, så jeg har høje forventninger til denne her. 10. april udkommer en historie om Macy og Elliot, som er fortalt i både datid og nutid. Det er Christina Laurens Love and Other Words og den glæder jeg mig også rigtig meget til. Forfatterparret bag navnet Erin Watt udkommer også med noget nyt og spændende i år, nemlig bogen One Small Thing, som udkommer d. 26. juni. Det lyder til at være en YA romance, som bare er rigtig sød og fin, og som vil være den perfekte sommerbog. Og så kommer vi til den bog, jeg nok glæder mig allermest til i år. Kan I mon gætte det? Jep, Colleen Hoover! Hendes nye bog, All Your Perfects, udkommer 17. juli. Jeg ved ikke rigtig noget om den, jeg forsøger så vidt muligt at undgå så meget information om den, som jeg overhovedet kan. Sådan kan jeg nu bedst lide det med hendes bøger. Og med det er vi kommet til sidste bog på listen, som ikke har en release dato endnu, men bare står til at skulle udkomme i 2018. Det er Elle Kennedys spin-off serie til Off-Campus, og første bog kommer til at hedde The Chase. Den kommer til at handle om Fitzy og Summer, men det er også alt, vi endnu ved. Egentlig behøver jeg heller ikke vide mere end det, og jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage i det univers, Elle Kennedy har skabt.

 

Er der nogen særlige kærlighedsbøger I ser frem til i år? Har I også nogle af disse på jeres radar?

Tirsdagste #3

Endnu en tirsdag, endnu en te. Denne gang er det en sort brevte fra f by Fredsted, jeg har under luppen. Det er en helt standard lakridste.

Ved første øjekast er det en rigtig fin farve, den her te har. Dog synes jeg, den ligner øl lidt :P Duften før brygning kan ikke snyde nogen; det her er helt klart en lakridste. Efter brygning dufter den stadigvæk af lakrids, men noget mindre kraftigt. Den dufter også af te, forstået på den måde, at den altså ikke dufter af slik, men af ren og skær lakridste. Smagen er blød og fyldt med lakrids, ja nærmest cremet. Jeg drikker den uden mælk, men kunne godt forestille mig, at en lille dråbe eller to ville gøre underværker i denne te.

Det er en simpel te uden de store overraskelser, og som jeg er sikker på enhver lakridselsker vil være glad for. Den luner godt på en kold vinterdag, men mangler lidt flere nuancerede smage og en lidt mere markant duft, førend jeg vil kalde den en favorit.

Tirsdagste #2

TAK for den fine modtagelse af mit første tirsdagste-indlæg i sidste uge. Jeg blev lidt overrasket over de mange fine tilkendegivelser, det havde jeg slet ikke regnet med. I dag er jeg tilbage med endnu en teoplevelse.

Denne gang er det en brevte, der er på programmet. Nærmere bestemt Sommerbær Te fra Fredsted. Teen skal trække i fire minutter og laves på kogende vand.
Duften er ret neutral, når man åbner pakken. Den er sødlig og frugtig, men er hurtigt forduftet. Duften når den er brygget færdig er ligeledes frugtig, men hurtigt overstået, med mindre man stikker snuden helt tæt på. Det er lidt en skam. Det gode ved den her te er til gengæld, at den ikke lover mere, end hvad den kan holde. Den smager nemlig heller ikke af så meget. Den er bare sød. Med bind for øjnene ville jeg ikke kunne gætte, hvad smag det skulle have været. Omvendt bliver den heller ikke bitter, som jeg ellers synes meget brevte gør. Farven er meget mørk, og bliver det også ret hurtigt, men lad dig ikke skræmme af det. Smagen er meget mild.

Alt i alt er det en te, jeg vil anbefale at man køber, hvis den er meget på tilbud, men ellers ville jeg hellere smide mine penge efter en af Fredsteds andre varianter. Den får to kopper ud af fem, og det gør den fordi den ikke som sådan smager dårligt, den er bare kedelig :)

Tirsdagste #1

Så er det på tide med et nyt tiltag på bloggen. Noget, der går hånd i hånd med bøger og læsning er jo te. Jeg har efterhånden været igennem rigtig mange teer, nogle gode, andre mindre gode. Efterhånden glemmer jeg, hvordan det nu lige var, de forskellige smagte, så derfor starter jeg nu den her lille hyggelige serie.

I første indlæg skal det handle om Solbær The fra A.C. Perchs. Det er en klassisk sort te, som dufter virkelig dejligt; Den er meget kraftig og fuld af solbær. Den skal brygges ved 100 grader og trække i syv minutter. Duften er herefter lidt mildere og mere rund, men bærer stadigvæk meget præg af solbær og frugt. Både før og efter brygning har den dog en snert af en syntetisk duft, men så er vi virkelig også i detaljer.Teen er klar og farven er rigtig fin og ikke for mørk.

Så kommer vi til det, der nok er vigtigst, nemlig smagen. Den er mild og frugtig, og smager dejlig mildt. Den smager af solbær, men desværre ikke lige så tydeligt som den dufter. Til gengæld smager den dejlig rent; Af sommer og dejlige bær. Den egner sig godt som eftermiddagste, når man lige skal falde ned efter en arbejdsdag. For mig er det her en middelmådig te, som jeg nyder en kop af i ny og næ – måske mest for duftens skyld

Hvis du har lyst til at købe teen, kan det gøres her.

Læseåret 2017 – Wrap up

Så er 2017 forbi og vi er godt inde i det nye år, 2018. I dette indlæg vil jeg opsummere min læsning for året der gik, så det bliver nok lidt nørdet ;)

Jeg fik læst ca. 75 bøger, hvoraf de fleste er nogen, jeg på en eller anden måde har ejet fysisk. Det er dem, I kan se på billedet øverst. Der er 25 bøger, jeg enten har læst som ebog, biblioteksbog eller hørt som lydbog, så de er ikke med på ovenstående billede.
Det er første gang siden 2012, jeg har læst så få bøger. De andre år har jeg ligget et godt stykke over 100 (med undtagelse af 2013, hvor jeg læste 92). Jeg har set en masse forskellige film og serier i stedet for, og så har jeg ikke kunnet slappe helt af på samme måde.

Af de læste bøger vil jeg gerne fremhæve et par stykker. Provinspis af Ditte Wiese, fordi jeg havde set frem til den i så uendelig lang tid, og fordi Ditte er gået hen og blevet en god ven. Dark Matter af Blake Crouch, fordi jeg tror, det har været den bedste bog, jeg læste i 2017. Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie, fordi den var runner up til bedste bog. Our Numbered Days af Neil Hilborn og milk and honey af Rupi Kaur, fordi det var to virkelig gode digtsamlinger, som jeg startede forfra på lige med det samme.

De 73 bøger fordeler sig på 20.386 sider, hvilket giver en gennemsnitslængde på 283 sider pr. bog. Det er lidt kortere end det plejer at være, men jeg har også læst flere billedbøger og digtsamlinger, end jeg plejer. Bøgerne har været gode, og min gennemsnitlige rating har ligget på 3,6 ud af 5 mulige, så det er jo dejligt. Der har også været et par bøger uden rating, bl.a. de, jeg har opgivet, men også andre bøger, jeg bare ikke har kunnet beslutte mig ved.

Sidste år havde jeg en lille notesbog, hvor jeg noterede forskellige ting ned i. Bøger jeg fik i gave, anmeldereksemplarer, bøger jeg købte, hvad jeg læste, genrer, ratings, hvorfra forfatteren var osv. Jeg har læst 17 bøger skrevet af mænd, og hele 47 skrevet af kvinder. Jeg har altid tænkt, det var lidt underligt, når der kørte de her “kampagner” med at læse mere af kvindelige forfattere, og nu kan man så se hvorfor. Jeg læser meget mere af kvinder i forvejen. Årsagen til at tallene ikke stemmer helt overens med mit antal af læste bøger er, at der er antologier imellem, og at jeg nok har glemt at notere alt ned.

Man kan også se, at jeg læser flest amerikanske bøger. Derefter kommer Danmark og England. Desværre har jeg ikke bredt mig meget længere ud end det.

Jeg har læst mange voksenbøger (her har jeg også medregnet New Adult), mens YA og børnebøger er jævnt fordelt på hhv. 14 og 13. Det overrasker mig egentlig ikke rigtig, da jeg bevidst har undgået YA lidt mere sidste år. Jeg havde læst mig mæt i dem, så at sige :)
Det er også tydeligt at se, at jeg har læst flest kærlighedsbøger og realistiske fortællinger, det regner jeg heller ikke med ændrer sig så meget – det skulle da lige være, hvis det blev delt lidt mere ligeligt med krimi og thrillers.

Jeg har ingen statistik i min bog på, hvad sprog jeg har læst mest, men et hurtigt kig på Goodreads fortæller mig, at det fordeler sig på 12 engelske bøger og resten på dansk. Det svarer til, at 16% af min læsning har været engelsk, resten dansk. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke har læst så meget, og derfor har jeg været lidt “doven” og foretrukket dansk, når det skulle være. Det er noget af det, jeg håber bliver bedre i år. Jeg køber næsten kun engelske bøger, så det ville jo være dejligt også at få dem læst.

 

Læsemål 2018

I 2018 har jeg et mål om at få lyttet til 12 lydbøger, svarende til en i måneden.
Jeg har også fået lavet en tbr-jar, hvor jeg gerne skulle få trukket lidt bøger fra hver måned. Jeg har siddet og foldet ca. 240 stjerner, I kid you not! En for hver ulæst bog på reolen.
Jeg ønsker også at nå til bunds i Colleen Hoovers udgivelser i 2018. Måske med undtagelse af den, hun har på vej. Jeg kan godt lide at gemme en til en regnfuld dag, som man siger ;)
En anden ting, jeg rigtig gerne vil, er at læse mere varieret; Folk med forskellige handicaps og seksualiteter. Det håber jeg, kan lade sig gøre. Jeg vil i hvert fald være lidt mere opmærksom på det i 2018.

 

Hvordan gik jeres læseår 2017, og har i sat nogle spændende mål for 2018?

 

 

Grænsebørn

Grænsebørn – Bent Haller – 58 sider

En helt særlig perle af en børnebog
Grænsebørn er en rigtig dansklærerbog. Sådan en af dem, der virkelig kan tolkes på, og som man nemt kan forestille sig dansklærere i alle folkeskoler hive op fra tasken. Det kan måske skræmme nogen, men tænk lige over det en ekstra gang, inden du beslutter dig for at springe denne perle over.

Bogen er bygget op af 41 historier, der alle fylder lige under en side. Det betyder, at der ikke er meget plads til hverken forhistorie eller fremtid. Der er kun nuet. Hvad der er sket før vi kommer ind i historien, eller hvad der sker når vi forlader den, det kan vi kun gisne om. Alle historierne er på sin vis dystre og sørgmodige, det er i hvert fald min tolkning af dem.

Det er meget tydeligt, at Bent Haller kan noget helt særligt med sproget. På ganske få linjer formår han at fortælle så utrolig meget. Forsiden er måske ikke en, man lige falder for, men illustrationerne indeni er utrolig fine. De er lavet af Lars Vegas Nielsen, og passer helt perfekt ind i den setting og stemning, der er i bogen. De giver historierne et ekstra lag, og samtidig kan de måske hjælpe en lidt på vej, hvis der er en af historierne, man har lidt svært ved at tolke på. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad disse små historier handler om, det er helt op til den enkelte at tolke på, men det er en del af oplevelsen – i hvert fald for mig.

Det er en helt forskellig bog, alt efter hvem, der læser den. Som jeg sagde, så er det for mig en dyster bog, men for andre er den nok mindre mørk. Uanset, så synes jeg i hvert fald, det er en helt unik bog. Jeg har aldrig læst noget lignende, og jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at give bogen et forsøg. Den er i en klasse for sig.

Bent Haller har gennem tiden skrevet adskillige børne- og ungdomsbøger, der er elsket af både børn og voksne landet over. “Grænsebørn” er en bog for de ældre børn. Den er skrevet i kortprosagenren og indeholder 41 små historier, der kun fylder én side hver især. Hver historie handler om et barn, der har begået en grænseoverskridende handling. Læseren kastes ind i hver historie, og børnene lærer derfor at tolke på, hvad der er sket forinden.