Destination Chile (The Lonely Hearts Travel Club #3)

Destination Chile – Katy Colins – The Lonely Hearts Travel Club #3 – 320 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic.

Bog tre holder niveauet. Solid og morsom underholdning.
Bog tre i denne serie holder absolut det flotte niveau i serien. Selvom den er anderledes end de to foregående bøger (Georgia rejser ikke længere alene), så er den skrevet i helt samme sjove og lette ånd, og det er let at genkende det hele.

Skal jeg være helt ærlig, så blev jeg i første omgang lidt skuffet, da jeg fandt ud af, at Georgia ikke længere rejste alene. Det kunne jeg selvfølgelig have læst mig til på forhånd, men skidt. Det tog mig ikke mange sider, at vænne mig til det, og snart virkede det da også naturligt. Det bidrog på en positiv måde til handlingen, og gjorde, at man ikke sad fast i samme spor. Det var faktisk helt rart at se historien udvikle sig.

Der var gensyn med velkendte personer, lige så vel som vi også mødte en håndfuld nye. Alle fungerede de fint, selvom jeg nok må indrømme, at jeg synes det var lige karikeret nok i nogle af situationerne ude på rejsen. Omvendt var det noget af det, der bidrog til bogens lethed. Det, der trækker lidt ned i min bedømmelse af bogen, er måden hvorpå twistene bliver udført; Det var ikke den store overraskelse, og ret meget det, jeg også havde regnet med.

Humoren er helt på plads i bogen, selvom jeg nu godt kunne have tænkt mig, at der var lidt mere af den. Det er nok et tilfælde af grådighed, vil jeg tro. Når noget er godt, vil man jo bare gerne have mere. Heldigvis ser det ud til, at Katy Colins snart er på vej med noget mere, og dét glæder jeg mig til!

Efter at Georgia Greens kæreste skred lige før brylluppet, har hun gjort alt for at finde tilbage til sig selv – gjort alt for at blive lykkelig. Punkt for punkt har hun arbejdet sig igennem listen over ting, hun har ønsket sig at gøre, men som hun har ofret for den tvivlsomme tosomhed. Hun har rejst alene til Thailand og Indien, og startet sit eget firma. Næste destination bliver Chile. Men denne gang rejser hun ikke alene.

Mid Year Freak Out tag

Lidt over halvdelen af året er gået, og jeg har slet ikke fået læst så meget, som jeg normalt gør. Det er også helt okay :) Jeg fandt tagget her hos Malene.

Bedste bog læst i 2017
Det står mellem to. Begge digtsamlinger, begge lette at gå til. Our Numbered Days af Neil Hilborn eller milk and honey af Rupi Kaur. Rigtig stærke samlinger. Den første er slam poetry, som gør sig ekstra godt, når man lytter til dem. Den anden er bare så hjerteskærende.

Best sequel læst i 2017
Hvis vi holder fast i, at det skal være en toer, så er det Destination India, der er fra serien The Lonely Hearts Travel Club, og som var bedre end første bog i serien.

Nyudgivelse fra 2017, du ikke har læst endnu, men gerne vil læse
Det ved jeg faktisk ikke helt. Måske Bag lukkede døre af B.A. Paris,som er en thriller, jeg har hørt rigtig mange gode ting om.

Den udgivelse du ser mest frem til i anden halvdel af 2017?
De, der kender mig ved, at jeg normalt ikke forudbestiller bøger. I år afviger fra normen, for der er rigtig mange, jeg virkelig glæder mig til! Without Merit af Colleen Hoover (3/10), The Sun and Her Flowers af Rupi Kaur (3/10),Turtles All the Way Down af John Green (10/10) og La Belle Sauvage af Philip Pullman (19/10). Normalt ville jeg bestemt glæde mig mest til Hoover, men jeg tror faktisk, jeg er mest spændt på den nye serie fra Philip Pullman, som skulle have lidt at gøre med Det gyldne kompas, som jo er en af mine yndlingsserier. John Green er jeg egentlig ikke den store fan af, men jeg er nysgerrig nok, til at skulle have bestilt hans kommende bog.

Mest skuffende bog i år?
Mørke steder af Gillian Flynn. Det var slet ikke mig, og jeg ventede og ventede på et twist, der aldrig rigtig kom. Hun er nok bare, for mig, en overvurderet forfatter.

Mest overraskende bog i år?
Det må være XY af Nicole Boyle Rødtness. Det kom bag på mig, hvor meget man kan sige, på så få sider. Jeg kan ikke tænke tilbage på den bog, uden også at tænke over, hvordan vi opfatter identitet og køn.

Favorit forfatter du har opdaget i år?
Ditte Wiese! Jeg var vild med hendes bog, men hun er også så dejligt og omfavnende et menneske, som jeg er så heldig at have mødt. Det tæller nu også meget i min bog.

Nyeste fiktive forelskelse?
Her må jeg melde pas og henvise til en ældre: John Logan fra Lagt på is af Elle Kennedy. Jeg er ret trofast hvad det angår 😉

Nyeste yndlingskarakter?
Den er også ret svær. Jeg tror, jeg går med Ida fra Provinspis eller Charlotte fra Charlotte’s Web.

En bog, der fik dig til at græde?
Ulvekvinten af Trisse Gejl. Den var så smuk ❤️

En bog, der gjorde dig glad?
Hele The Lonely Hearts Travel Club serien. De sendte solskin og smil henover mig, så det var rigtig dejligt. Jeg drømte mig væk til fjerne himmelstrøg, med drinks i hånden og bølgeskvulp som baggrundsmusik.

Den bedste filmatisering af en bog, du har set i år?
Jeg ser ikke ret mange film… Og mange af de serier jeg ser, er enten ikke baseret på en bog, eller også har jeg ikke læst den.
Mit navn er Anne var rigtig god, synes jeg, men jeg har ikke læst bøgerne. Jeg har set den gamle filmserie, og den er jeg bestemt glad for,men jeg synes også, at den nye serie er rigtig god. De har castet Anne rigtig godt.

Favorit boganmeldelse, du har skrevet i år?
Det ved jeg virkelig ikke! Jeg har heller ikke skrevet så vildt mange…

Smukkeste bog du har købt i år?
Det må være de tre nyeste i min word cloud samling.

Hvilke bøger skal du have læst, før året er forbi?
Jeg kunne godt tænke mig at nå igennem de bøger af Colleen Hoover, jeg endnu ikke har læst, men det kræver helt særlige dage. Dem vil jeg nemlig gerne læse på én dag, uden pauser og forstyrrelser.

Aalborg bedste burger med Club Aalborg

For et par mdr siden blev der stemt på Aalborgs bedste burger, og vinderen med 38,5% af stemmerne, blev Caféen på Gl. Torv. Da vi fandt en rabat til Cafeen, skulle vi selvfølgelig ind og prøve deres burger.

Rabatten fandt vi igennem Club Aalborg, der er en form for kundeklub, hvor man betaler 35/mdr (studerende kun 25/mdr) og så får en masse forskellige tilbud hver måned. Første måneds medlemskab er desuden gratis. Her i juli er der 50% på burgeren derinde, så det er jo noget at spare. Allerede der er medlemskabet tjent ind. Der er også dobbelt op på cocktails hos Caféministeriet, 25% på maden hos Landmad og gratis fredags fritter hos WeDoBurgers. Og selvfølgelig en masse andre tilbud. Hver rabat kan kun bruges én gang. Det er til gengæld lidt forskelligt, om det gælder til én person, to eller hele bordet.
Det smarte ved det her er, at vi er lidt mere opmærksomme på at komme ud, for vi skal jo gerne have value for money. Vi er gode til at komme ud i forvejen, synes jeg, men nu får vi rabatten og bliver opmærksomme på andre steder, end der, hvor vi plejer at komme. For os kan det godt betale sig med medlemskabet, men det vil jo nok være forskelligt fra person til person. Hvis man nu skal være turist i Aalborg, så kan man jo også bruge det, ved at melde sig ind med første måned gratis, man får stadig rabatterne :)

Nå, det var egentlig burgeren jeg kom fra… Vi var derinde samtidig med at der var landsstævne i byen. Det var en lørdag og det var rigtig godt vejr, så der var virkelig mange mennesker i byen. Alligevel lykkes det os at få bord udenfor med det samme. Vi havde udsigt til først en skateboarding konkurrence, bagefter et eller andet med tricks på cykler (ja, det ved jeg altså ikke hvad hedder? Noget med bmx måske? 😂). Det gjorde, at atmosfæren faktisk var rigtig hyggelig, selvom der både var larm og lidt røg. I betragtning af, hvor mange mennesker der var, så kom vores mad faktisk ret hurtigt.


Vi bestilte en almindelig burger hver og en hjemmelavet lemonade med pink grape. Portionerne ser måske ikke ud af meget, men det var faktisk ret passende. Vi kunne lige akkurat spise op, men så var der heller ikke plads til mere. Kartoflerne var virkelig lækre og godt krydrede, og burgeren var virkelig også god. Der var både bacon i, en stor og tilpas stegt bøf, der smagte af det den skulle, nemlig kød. Den var rigtig godt tilberedt og tilpas rosa. Bollen var hjemmebagt og også rigtig god. Og dressingen…mums!!! Man kunne tydeligt smage, at der var kræset om maden, og at den var hjemmelavet. Det var en rigtig god cafeburger i hvert fald.

Jeg har ikke spist nok burgere til at kunne sige, om det her er byens bedste, men det er da sandsynligt. God var den i hvert fald. For de to burgere med lemonade til, måtte vi af med 179 kr. Det er svært at gøre billigere.

Det seneste hækleprojekt


Jeg elsker at være kreativ, især når jeg ser film eller serier. Så undgår jeg nemlig at falde i søvn, og samtidig får jeg noget produktivt ud af det. Det sidste stykke tid har jeg særligt arbejdet på ét bestemt projekt, når jeg har haft garnet fremme.
Farverne på billedet snyder noget, det er lysegrå, gammelrosa, karrygul og mørkegrå.
Nå, men det jeg har haft arbejdet på, er et fint tørklæde til mig selv:

Da jeg begyndte på det, var opskriften gratis og jeg fandt den her. Siden er det blevet en købeopskrift og man kan købe den lige her. Heldigvis kunne jeg nogenlunde huske den i hovedet, så jeg undgik at skulle købe den, da jeg var næsten halvvejs.
Jeg har brugt omkring 5 nøgler garn og jeg har lavet det i ren bomuld, så det er knap så varmt som hvis jeg havde lavet det i uld. Det ser virkelig stort ud, men faktisk er det ikke så galt, når først man tager det på. Det er virkelig lækkert og jeg glæder mig til at komme til at bruge det til efterår :)

Projekt Clear Your Bookshelf – juli 2017


I sidste måned påbegyndte jeg et nyt projekt, som går ud på, at jeg trækker tre bøger hver måned, som jeg skal læse. Sker det ikke, skal de ud. Jeg kalder det projekt Clear Your Bookshelf – eller #ProjectCYB.
Og hvordan er det så gået, med de bøger, jeg trak i juni? Ja altså, okay. Og som jeg havde forudset. Jeg fik læst to af dem, nemlig Mørke steder og Tre sider af samme sag. Ingen af dem vakte synderlig stor begejstring, og jeg endte også med at give dem hhv. to og tre stjerner. Æblemostreglementet begyndte jeg slet ikke på, så den skal ud! Det hat jeg det egentlig fint med. Får jeg lyst til at læse den senere, så findes den jo snart sagt i enhver genbrugsbutik.

Og så til denne måneds bøger! Jeg fik atter S til at vælge numre til mig, som jeg matchede med bøgernes isbn. Det kunne være værre, men ikke meget!!! Det er godt nok noget af en opgave, jeg er kommet på.

Bøgerne jeg har trukket er nemlig The Giver Quartet, Længere væk og Skæve skrifter. Sidstnævnte er en samling af H.C. Andersens skrifter, den indeholder både eventyr, romaner, dagbogsnotater, digte og lidt andet godt. Den ser ikke ud af meget, men den er 760 sider og indeholder ord, jeg ikke aner hvad betyder. Og så er den ikke på nydansk, så ord som voxte og hauge optræder jævnligt. Af fordele kan nævnes, at der er en del af eventyrene, jeg har læst, som jeg kan springe over. Jeg er allerede begyndt og er lige nu ved at læse eventyret Dödningen, som jeg ikke kender, men som efter sigende er et fynsk(!!) folkeeventyr. I The Giver er tanken, at jeg læser den første bog. Længere væk er en række essays af Jonathan Franzen, som jeg håber hurtigt at kunne få krydset af.

Alt i alt, så bliver det her virkelig en udfordring! Jeg har slet ikke lyst til at skille mig af med nogen af bøgerne, og begynder så småt at fortryde det her projekt…

Library haul

Når man som jeg bor godt og vel udenfor byen, så er der også langt til nærmeste bibliotek. Heldigvis råder Aalborg Bibliotek stadigvæk over to bogbusser, så dem benytter jeg mig ofte af. De kommer to gange i ugen, og det er forskelligt hvilken af dem, det er. En af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved dem er, at man har længere lånetider, fordi de ikke kommer så tit. Her i sommer holder de også ferie i tre uger, så dvs. at de ting jeg lånte her i sidste uge, de skal først afleveres midt i august! Det benyttede jeg mig af ved på forhånd at reservere en masse materialer, så jeg har en god og spændende stak at gå i krig med.


The Hate U Give er vist bogen, man bare skal læse i år. Jeg er ikke sikker på, om den er noget for mig, men det har jeg hørt mange sige, og så ender de med at elske den. Radio Silence er lige udkommet på dansk, men jeg har valgt at låne den engelske udgave. Crank er skrevet på digtform og jeg glæder mig rigtig meget til den! Jeg ved, at Xenia i hvert fald har anbefalet forfatteren flere gange.


Bedste sommer nogensinde stod engang højt på min tbr-liste, men det var egentlig kun fordi jeg tilfældigt så, at den også er udgivet på dansk, at jeg valgte at låne den. Jeg tror, det er en sød og hyggelig feel good roman her til sommeren. Vores kemiske hjerter havde jeg ingen ambitioner om at læse, men så delte Lovebooks små bidder fra den, og så var jeg solgt. Måske mest pga. Harry Potter referencerne… Og apropos Harry Potter referencer, dem er der også nogle af i Solitaire, som jeg et gået i gang med at læse. Jeg er vild med Alice Osemans sprog! Det er også hende, der har skrevet Radio Silence, så den glæder jeg mig endnu mere til nu.


Bind tre i Soulless serien glæder jeg mig til at læse, selvom det er længe siden, jeg læste de foregående. Jeg har faktisk glemt ret meget af bind to, men mon ikke det alligevel går. History Is All You Left Me har jeg set frem til. Jeg har ikke læst noget af Adam Silvera før, og jeg er lidt nervøs for, om jeg mon forventer for meget. Maestro er en bog, jeg ikke ved særlig meget om, jeg er bare nysgerrig på, hvad den mon kan.


Macbeth, her i en nydansk og illustreret udgave, har jeg aldrig læst før, men jeg ville gerne prøve de her nye udgaver af Shakespeares stykker. Jeg har læst den, og hold da op for en grusom fortælling. Jeg vil faktisk gerne læse den originale tekst også, selvom jeg tror, starten vil føles lang. Jeg tror, den originale tekst kan noget helt andet. Hjertet er 1 organ fik jeg ekstra meget lyst til at læse, efter at Ditte Wiese havde læst et stykke op derfra i Viborg. Nu ligger den klar til at blive læst i løbet af sommeren.

 

Bruger I også bibliotekerne meget her om sommeren?

Jeg lader dig gå

Jeg lader dig gå – Clare Mackintosh – 425 sider

Super fedt koncept, som led lidt under anden del. Rigtig spændende thriller.
På krimimessen oplevede jeg Clare fortælle om sin nyeste bog, Jeg ser dig, og den lød bare rigtig spændende. Begge er bøger, jeg var nysgerrige på forinden, men det var efter at have hørt hende fortælle om den anden bog, at jeg bestemte mig for, at kaste mig over dem.

Selve starten var faktisk ret langsom, men jeg kunne rigtig godt lide den. Personerne blev nænsomt bygget op, det samme gjorde stemningen. Sproget gjorde, at det føltes utrolig intenst, og jeg var hele tiden nysgerrig efter, hvorfor Jenna reagerede som hun gjorde.
En af overraskelserne ved bogen, var kriminalkommisær Ray. Først blev jeg lidt forbavset, for jeg troede ikke, det var en “kriminalroman” på dén måde, men det blev det heller ikke. Vi fulgte i stedet to sider af sagen, og det var særdeles vellykket. Jeg kunne godt lide Rays person, og jeg er lidt effen ved tanken om hendes næste bog, for jeg har ingen idé om, hvorvidt han er med eller ej. Det er jo ikke en serie. Jeg kunne bare så godt lide ham, at jeg virkelig gerne vil have, at han er med i Jeg ser dig også. Han var anderledes fra de fordrukne og knotne betjente, man ellers ofte læser om ;)

Bogen er opdelt i to, og jeg elskede virkelig første del, den var så velgennemført. Del to havde jeg det desværre noget mere stramt med. Det fyldte lidt for meget og gled over i nogle af de typiske “krimi klicheer.” Det var virkelig ærgerligt, for der kunne være sket så mange andre spændende ting, man kunne have fokuseret på nogle af de følelser eller noget af det rod, hele sagen førte med sig. Del to føltes mest som en krimi, hvor del et var en rigtig spændende thriller.

Jeg har alligevel valgt, at bogen skulle have fire stjerner, fordi det var et rigtig godt koncept, som også fik mig til at gå tilbage i bogen og læse nogle af kapitlerne igen. Og så ved man bare, at det er en god bog. Jeg var på et tidspunkt lidt på sporet, men alligevel så langt fra. Jeg brugte minutter på at stirre ud i luften og prøve at forstå, hvordan det kunne hænge sammen, men en egentlig løsning kom jeg aldrig rigtig frem til. Bogen fik mig til at tænke i alle mulige logiske forklaringer, og det var et kærkomment friskt pust i dagligdagen.

En tragisk ulykke. Det hele skete så hurtigt. Hun kunne ikke have forhindret det. Kunne hun? På et sekund er Jenna Grays verden blevet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er at efterlade alt hun kender, og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt. Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende, og konsekvenserne vil være ødelæggende…

Destination India (The Lonely Hearts Travel Club #2)

Destination India – Katy Colins – The Lonely Hearts Travel Club #2 – 304 sider

Reklame. Anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic.

En absolut værdig toer, hvor Georgia fik mig til at smile flere gange undervejs.
Jeg havde ikke ventet, at toeren i denne serie skulle overgå etteren, men sådan gik det. Og det var faktisk rigtig dejligt. Selvfølgelig er der mange ting, der er de samme, f.eks. er det her med rejserne jo en del af selve seriens koncept. Desuden nød jeg at blive ført med til Indiens fantastiske kultur, og sad bare og drømte mig væk.

Okay, så Georgia er ikke ligefrem verdens bedste veninde. Hun glemmer lidt alle omkring sig, og har kun øje for sig selv og sin forretning. Det var jeg lidt træt af, for jeg kunne rigtig godt lide Marie i den første bog, så hende savnede jeg lidt i denne her. Og så var der Mike, som man jo praktisk talt slet ikke så.
Ben og Katie spillede en lidt større rolle, men jeg brød mig faktisk ikke helt om det, Ben havde udviklet sig til. Der var mange af hans handlinger, der kom lidt bag på mig, og det betød også, at der var et lille twist, som jeg havde forudset relativt tidligt i historien. Det gjorde bare ikke så meget, for det var jo ikke dét, der var hovedhistorien, i hvert fald ikke for mig.

Jeg nød at se Georgia folde sig ud i et helt nyt land, at se hende blive ydmyget (igen!) og at grine med – og af – hende. Der var flere af situationerne, hvor jeg kunne se hende for mig. Der er mange, der sammenligner hende lidt med Bridget Jones, men for mig er hun mere lidt som Shopaholic – især omkring den fysiske udfoldelse ;)

Alt i alt var det bare en rigtig feel good bog, som virkelig bragte smilet frem på mine læber. Jeg længtes efter at ligge på en gylden sandstrand, at have en paraplydrink i hånden og hvor den største bekymring ville være, om jeg skulle vælge en Mojito eller en Gin & Tonic næste gang.

Alt skulle blive anderledes da Georgia Greene startede The Lonely Hearts Travel Club. Hun ville få en ny chance, et nyt liv. Men det var ikke helt så let at drive sin egen virksomhed, som hun havde forestillet sig. Og hvad skete der med den pige der kæmpede så hårdt for at genopbygge sig selv? Nu er Georgia på vej i et fly med Destination Indien, og hun er helt alene – igen. Men hun har allerede backpacket på egen hånd i Thailand, så hvad skulle kunne gå galt? Desuden er det måske det pulserende Indien, med sit Bollywood, sine smukke strande og det majestætiske Taj Mahal som vil hjælpe hende på benene igen?

Viborg bogevent

I lørdags tog jeg kæresten under armen og drog til Viborg, for at deltage i det bogevent Pipaluk havde arrangeret. Der var både en håndfuld andre bloggere og så var der helt almindelige læsere. Det var faktisk helt hyggeligt, at der ikke var helt vildt mange, så var der nemlig god tid til at få snakket sammen på kryds og tværs, og man følte heller ikke, at man stjal forfatternes tid.

Den første på scenen var Ditte Wiese. Hun fortalte lidt om tilblivelsen af Provinspis og ikke mindst, hvad der er næste projekt på tegnebrættet. Selvom det var historier, jeg allerede kendte, så var det sjovt at høre hende selv fortælle om det. Jeg er jo stor fan af hendes skriverier, og jeg var så glad for endelig at møde hende(!!!). Jeg fik hende selvfølgelig også
til at skrive en lille hilsen i min bog – og en tegning blev det da også til.
Ditte havde også en lille “leg” med, som gik ud på at skrive det, man tumler allermest med på en lille seddel og så krølle den sammen. Jeg troede egentlig, det var en slags “når du ser på sedlen, må du tænke på det, når du gemmer den væk, skal du flytte fokus fra det”-ting. Det var det ikke… Hun sluttede nemlig oplægget af med at sige, at de ting, vi hver især havde skrevet ned, det er de ting, bøger skal handle om. For man er aldrig alene. Og de ting, der skrives om, skal føles ægte. Og det gør de jo, hvis de handler om det, vi hver især havde skrevet ned. Det var en rigtig fin pointe, synes jeg. Jeg har tit ledt efter bøger, der handler om lige præcis “dén der følelse,” men uden altid at have heldet med mig. Og så kan man nemt føle sig lidt alene.

Næste mand i spotlightet, var Preben Steen Nielsen. Han fortalte lidt meget om sig selv og livet med et handicap, og han var virkelig sjov. Jeg fik virkelig lyst til at læse hans bog Kan den snakke? Han havde så meget humor og varme, og alt i alt var det bare et virkelig godt oplæg.

Tredje indslag var Marie-Louise Rønning og Mette Sejrbo, der fortalte lidt om at skrive i fantasy-genren. De diskuterede, hvad en rigtig varmpyr er, hvor meget (eksplicit) sex der må være i (ungdoms)bøger og en hel masse andre sjove ting. Det var godt tænkt af dem at slå deres oplæg sammen, så blev det også lidt anderledes.

Det sidste oplæg stod Claus Holm for. Han fortalte om at skrive på dansk og engelsk, og læste lidt op fra to af hans bøger. Derudover snakkede han også om tilblivelsen af Tempus Investigations, som det var tydeligt at mærke var det værk, han brændte mest for.

Som bogblogger fik vi også nogle fine gaver, som selvfølgelig primært bestod af bøger, bogmærker og net (yes!). Tusind tak til alle de gavmilde sponsorer, som man også kan finde links til nederst i indlægget.

Personligt syntes jeg, det var rigtig mange oplæg på ret kort tid. Det hjalp nok heller ikke, at der var utrolig varmt inde på biblioteket. Men vejret skal man jo ikke brokke sig over :) Efter eventet var slut, var vi nogen stykker, der tog ned på en pub og snakkede sammen. Det var næsten det bedste ved hele dagen, synes jeg. Vi fik godt nok vendt mange sjove ting, og jeg lærte også forfatterne bedre at kende. Jeg var i hvert fald rigtig glad for, at jeg tog med til arrangementet.

SPONSORLISTE:

Science Fiction CirklenTurbineCarlsenEudorSneprydFacetDreamLittUlven og uglenPolitikens forlagMellemgaardLovebooksCandied CrimeMulles ThehusViborg BibliotekernePlusbogChristina BondeMette SejrboClaus HolmDitte WieseMarie-Louise RønningPreben Steen NielsenBjørg Pipaluk

Åndeløs (Elements #1)

Åndeløs – Brittainy C. Cherry – Elements #1 – 280 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

For mange klicheer, men en hyggelig romance
En bog om at elske og miste. Så kort kan det faktisk summeres op. Det er helt sikkert noget, vi alle kender til, i større eller mindre omfang. Derfor var det også nemt, at sætte sig ind i både Elizabeth og Tristans følelser.

Bogens start fangede mig med det samme, og jeg kunne faktisk godt lide Tristan. Det er tit i denne genre, at man lige skal “varmes op” før man kan se, hvad der er over den mandlige hovedperson, men her var kemien der bare med det samme. Jeg var også ret vild med Emma, Elizabeths datter. Den humor, der var mellem først Emma og Elizabeth, siden Tristan og Emma, den sad bare lige i skabet. Det eneste jeg ikek brød mig om, det var Elizabeths familie. Den historie, der udviklede sig der, den var bare lidt for meget af det gode.

Det er også historien om en lille by, og om hvordan rygterne hurtigt får ben at gå på. Det er selvfølgelig noget der sker, men jeg synes, det var lidt for fyldt med klicheer. Det her med at blive udstødt på den måde, det var bare ikke mig. Og samtidig fik det Elizabeths og Tristans historier til at ligne lidt for meget hinandens. Det fungerede ikke helt i mine øjne.

Så er der selve kærlighedshistorien. Jeg kunne godt følge den et godt stykke, men det blev bare lidt for meget sødsuppe. De bump, der kom, føltes for små og ubetydelige. De konflikter, der opstod, skulle have været større, fyldt mere. Det blev bare lidt fladt. Når der var en konflikt, så blev den nævnt, men så gik historien videre til noget andet. Jeg ville gerne have haft udforsket dem noget mere, have lært Elizabeth og Tristan at kende, når det ikke gik deres vej i det her. Det manglede jeg, og det er faktisk nok det største kritikpunkt, jeg har til den her bog, men det fyldte bare rigtig meget hos mig.

Af detaljer er jeg nødt til at nævne de hvide fjer. Det var bare så fint, og al den symbolik, der måske, måske ikke, ligger deri… Det var en rigtig fin lille detalje.

Efter at have mistet sin mand vender Elizabeth sammen med sin lille datter Emma hjem til sin fødeby i håbet om, der at kunne komme videre med sit liv og finde styrken til at være der for Emma.
Ikke meget har ændret sig, og alligevel føles alt anderledes. Men så møder hun Tristan. Ham alle taler om, men gør alt for at undgå. Tristan som har ry for at være både kold og usympatisk.
Tristan er typen Elizabeth ved, hun burde undgå, men hun kan umuligt ignorere den tiltrækning, hun føler. Snart finder hun ud af, at Tristan, ligesom hende selv, bærer på en stor sorg over at have mistet. En sorg han absolut ikke har i sinde at dele med andre.
Men vil det lykkes Elizabeth at få Tristan til at sænke paraderne, se fortiden i øjnene og lukke hende ind? Og er det overhovedet muligt for to mennesker så ødelagte at blive hele sammen?